DVD anmeldelse : H*A*S*H

H*A*S*H – Satire i 24 afsnit, uden et eneste grin

I H*A*S*H følger man en lille gruppe soldater, der er udstationeret langt, langt ude på landet i Problemistan. Soldaterne har fået til opgave at kæmpe for demokrati, ytringsfrihed, ro og orden. Der er bare det problem, at de kan ikke finde de lokale tulipanere, og de eneste problemer, H*A*S*H soldaterne har, er dem, de selv skaber.

H.A.S.H er lavet af mange af de samme kræfter der stod bag ‘Yallahrup Færgeby’, der i sin tid blev en massiv succes for DR. Yallahrup Færgeby fik 2.000.000 besøg på dr.dk/yallahrup, og adskillige episoder blev set online af over 100.000 brugere. Det var første gang net visninger overgik de traditionelle tv-seertal. I skrivende stund ligger antallet af views på et gennemsnit omkring de 5.000, hvilket må være langt under det forventede.

Et så vigtigt og alvorligt emne er oplagt at lave satire over, og jeg blev da også både glad og spændt ved tanken om H*A*S*H. Men efter at have set 3 afsnit, tænkte jeg “hvorfor sagde jeg frivilligt ja, til at anmelde denne julekalender?”. Jeg har måtte pine og straffe mig selv for at se de 24 afsnit som serien strækker sig over.
Konklusionen er klar : De minutter får jeg aldrig tilbage.

Kritikere har beskyldt Danmarks Radio for selvcensur og for berøringsangst i forbindelse med det danske militære engagement i Afghanistan. Danmarks Radios ledelse har forsvaret sig med, at julekalenderen udelukkende blev droppet, fordi den ikke var sjov. Har man set alle 24 afsnit, forstår man udemærket Danmarks Radios beslutning.

Så tåkrummende at storetåen rammer hælen

Bag på DVD coveret står der bla. : “H*A*S*H er en ekstremt ambitiøs dukke julekalender og den hidtil dyreste der er produceret i danmark. “. 8 millioner danske kroner, er hvad der er brugt på det her stupid-waste-of-time projekt, der krampagtigt har forsøgt at være ung med de unge. Replikkerne, dialogen, historien og handlingen er til tider så pinligt tåkrummende udført, at man tænker tilbage på en 3. klasses drama time.

Det eneste positive er soundtracket, som desværre ikke får så meget online tid i serien.

Nogle projekter skulle bare have haft lov til at blive ved tegnebrættet / fredagsøl ide-snakken. H*A*S*H er et af dem.

Der skal ikke spildes flere linjer på denne julekalender, som får 1 stjerne pga. soundtracket.

Kommentare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *