Regeringen og forligskredsen har nu indgået to omfattende delaftaler – Arktis og Nordatlanten -under forsvarsforliget 2024-2033.
Aftalerne indeholder et stort antal initiativer, investeringer og beslutninger, der tilsammen skal styrke Danmarks forsvar markant – både i Arktis og Nordatlanten.
Men med så mange punkter kan det være svært at bevare overblikket.
Derfor har vi samlet alle hovedpunkterne ét sted, så du hurtigt kan danne dig et klart billede af, hvad aftalerne konkret indeholder.
Arktis og Nordatlanten
Overordnede initiativer i delaftale 1
⌾ Droner
To langtrækkende droner til avanceret billedindhentning, der supplerer de to droner til signalindhentning, der allerede er besluttet med Arktis-kapacitetspakke.
⌾ Satellitkapacitet
Overvågning af aktivitet i Arktis, Nordatlanten og Danmarks nærområde.
⌾ Arktiske skibe
Tre nye arktiske skibe til Forsvarets opgaveløsning fra havet.
⌾ Arktisk Kommando
Kommandoens faciliteter styrkes og sikres yderligere.
⌾ Fly til inspektion, overvågning og transport
Mulighed for samarbejde om løsning af opgaverne afklares.
⌾ Kystradarer
To kystradarer etableres i Grønland.
⌾ Specialoperationsstyrken Sirius
Styrkelse af den arktiske specialoperationsstyrkes tilstedeværelse.
⌾ Arktisk Basisuddannelse
Optaget på Arktisk Basisuddannelse øges til 30 elever.
⌾ S!renen
Varslingssystemet S!renen udbredes i rigsfællesskabet.
⌾ Rangers
Analyse om, hvorvidt en enhed for Grønlandske Rangers kan oprettes.
⌾ Vogtere
Styrkelse af meldetjenesten Grønlandsvogterne.
⌾ Nuklear målestation
Der etableres en stationær målestation i Østgrønland.
Overordnede initiativer i delaftale 2
⌾ Øget tilstedeværelse
Forsvarets faste tilstedeværelse øges med en enhed forankret under Arktisk Kommando.
⌾ Arktisk Kommando
Arktis kommando styrkes med et nyt hovedkvarter i Nuuk.
⌾ Specialiseret Arktis-enhed
En specialiseret enhed til hurtig indsættelse i Arktis nedsættes under
⌾ Specialoperationskommandoen.
Rekruttering og fastholdelse. En pulje afsættes til at forbedre rekrutterings- og fastholdelsesevnen af udstationerede i Grønland.
⌾ Arktisk Basisuddannelse
Et modul til uddannelse i droneføring etableres i Arktisk Basisuddannelse.
⌾ Martime patruljefly
Der investeres i maritim patruljefly-kapacitet til at styrke Forsvarets situationsbillede og reaktionsevne.
⌾ Flere arktiske skibe
Der anskaffes yderligere to arktiske skibe med isbryderkapacitet, så Forsvarets vil råde over i alt fem arktiske skibe.
⌾ Isbrydere
Der skal indgås en aftale om adgang til en isbryderkapacitet, der kan supplere Forsvarets arktiske skibe.
⌾ Nordatlantisk søkabel
Der etableres et yderligere nordatlantisk søkabel.
⌾ Flere droner
Der anskaffes flere droner, der kan indhente detaljerede billeder og støtte den militære opgaveløsning.
⌾ Kangerlussuaq lufthavn
Forsvarets bygninger og landingsbane i Kangerlussuaq renoveres, så lufthavnen er bedre rustet til Forsvarets øgede flyaktiviteter.
⌾ Luftvarslingsradar
Der etableres en radarkapacitet i Østgrønland for styrke situationsbilledet og den militære luftovervågning.
⌾ Rangers
På baggrund af analysen fra delaftale 1 skal der i 2026 træffes beslutning om model for Grønlandske Rangers.
⌾ Beskyttelse af kritisk infrastruktur
Mulighederne for at anskaffe kapaciteter til at overvåge kritisk undersøisk infrastruktur undersøges
⌾ Ny kajplads i Nuuk
Forsvarets skibe får en dedikeret plads i havnen i Nuuk.
⌾ Styrkelse af forskningsindsatsen
Forskningsindsatsen inden for forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål i Arktis og Nordatlanten styrkes yderligere.
Efter Anden Verdenskrig gjorde USA det meget klart, at Grønland havde strategisk betydning for Nordamerikas (læs USA) forsvar.
I 1946 tilbød USA direkte at købe Grønland af Danmark for 100 millioner dollars, et tilbud Danmark afviste.
I stedet indgik man i 1951 forsvarsaftalen mellem Danmark og USA, som gav amerikanerne ret til at etablere og anvende baser på Grønland (bl.a. Thule Air Base) mod at USA samtidig garanterede for forsvaret af Grønland som del af det kollektive NATO-forsvar.
Dermed blev Grønland reelt en amerikansk forsvarszone under dansk suverænitet, en model, som fungerede under Den Kolde Krig, hvor USA havde både radarsystemer, missilvarslingsposter og permanente baser.
Efter Den Kolde Krig og efter 1990’erne blev mange af disse faciliteter nedlagt eller nedskaleret, både af økonomiske og politiske årsager.
USA reducerede gradvist sin militære tilstedeværelse, mens Danmark ikke selv havde kapacitet til at overtage den operative rolle i Arktis.
Resultatet blev, at store dele af Grønland stod uden reelt militært beredskab, hvilket i mange år blev anset som acceptabelt i en post-koldkrigstid.
Med Ruslands og Kinas voksende interesse i Arktis, samt nye sejlruter og ressourceområder, er området igen blevet strategisk centralt.
USA har genopbygget interesse og aktivitet (bl.a. via US Navy og Space Force-relaterede radarprogrammer i Thule), men forventer nu, at Danmark selv tager et større ansvar.
De nuværende danske investeringer i arktiske skibe, radar, søkabel, droner og HQ i Nuuk kan ses som et forsinket svar på det tomrum, som opstod, da USA trak sig tilbage og som Trump-periodens Grønland-udmeldinger blot gjorde tydeligere.
Danmark bevæger sig dermed fra rollen som “passiv værtsnation” til aktiv medspiller og suveræn aktør i rigsfællesskabets nordlige områder.
Man kan sige, at den militære balance i Arktis nu normaliseres efter 30 års fravær, ikke fordi Danmark pludselig ønsker det, men fordi både USA, NATO og realpolitikken igen gør det nødvendigt.