Dansk storfilm om had og hævn efter besættelsen

Bemærk: Denne artikel er mere end 12 år gammel. Indholdet kan være forældet.

En film om en gruppe unge drenge der må stå til regnskab og gå bodsgang på en hel nations vegne. Det er et af efterkrigstidens mest dystre kapitler – vi ikke vil tale om, som danner rammen om Martin Zandvliets nye danske spillefilm ‘Under Sandet’ (Land of Mine).

Det er historien om nogle unge tyske drenge, som ofres i de “voksnes” beskidte krigsspil. Om hvordan de bliver gjort til skurke i en hel nations øjne og må bøde for alle krigens ugerninger, trods det at de blot var børn og teenagere, da krigen brød ud.

Filmen foregår i dagene efter 2. Verdenskrigs afslutning. Tyskland har kapituleret, fem års tysk besættelse er ovre og regnskabets time er netop indledt. En engelsk konvoj bevæger sig over den dansk-tyske grænse og ombord på flere af køretøjerne sidder unge tyske krigsfanger. De skal udleveres til de danske myndigheder i Sønderjylland. De har nu tre dage til at lære at desarmere landminer, inden de bliver sendt ud til Vestkysten, hvor de med deres bare næver skal fjerne to millioner tyske miner under ledelse af den danske sergent Carl Leopold Rasmussen.

under-sandetHadet til tyskerne og minderne om krigen sidder dybt i den danske befolkning såvel som i Carl, der lader al sin vrede regne ned over de tyske krigsfanger, indtil en tragisk hændelse får ham til at ændre sit syn på fjenden; på det tidspunkt har mange dog allerede mistet livet til minerne.

En sandfærdig historie vi helst vil glemme
Filmen er inspireret af virkelige hændelser, som stort set ikke er beskrevet i historiebøgerne. Det antages, at over 2000 tyske soldater blev tvunget til at fjerne miner, og at hen ved halvdelen af dem mistede livet eller lemmer.
– Efterkrigstidens historiefortælling med dens mange myter og helteberetninger har påvirket det billede, som vi danskere har af 2. Verdenskrig, af vores egen krigsindsats og vores påstået forsoning med besættelsesmagten. Men den har også fået os til at fortrænge historiske kendsgerninger og en historisk virkelighed, som kun sjældent er blevet fortalt, fordi den ikke passer ind i vores romantiserende historieopfattelse om modige frihedskæmpere og risikable sejladser tværs over Øresund. Fortællingen i Under Sandet, er én af den slags historier, som burde være blevet fortalt, både fordi den er sandfærdig og fordi den giver et nuanceret billede af vores egen historie.
– Filmen er ikke et forsøg på at pege fingre eller skabe en kollektiv dårlig samvittighed 70 år efter krigens afslutning. Det er mere et ønske om at vise hvordan en befolknings had og fjendebilleder skabte frygt og rædsel blandt en gruppe unge drenge, der i virkeligheden blot havde ét eneste ønske i livet; at komme hjem til deres mor og far, fortæller filmens instruktør og manuskriptforfatter Martin Zandvliet.

Filmoptagelser ved Vejers Strand og Oksbøl-lejren
Optagelserne er netop overstået på historisk autentiske steder og strækninger, hvor de faktiske hændelser udspillede sig i 1945. Således vil dele af Oksbøl-lejren indgå ligesom der vil blive benyttet områder i Varde Kommune og locations syd for den dansk/tyske grænse.

Danske film om 2. verdenskrig hitter
Inden for de senere år har der været en fornyet publikumsinteresse for danske film, som tager udgangspunkt i hændelser i forbindelse med besættelsen. Både ”Flammen og Citronen” og ”Hvidsten gruppen” slog tilskuer rekorder, med henholdsvis 673.764 og 754.824 besøgende i de danske biografer.

Bag filmen står instruktør Martin Zandvliet og producer Mikael Riek. Deres samarbejde har tidligere bl.a. ført til de anmelderroste film som Applaus og Dirch.

Rollen som Carl Leopold Rasmussen, der har kommandoen over de tyske krigsfanger, bliver Roland Møllers første hovedrolle. Roland debuterede i fængselsdramaet ‘R’ og siden som sømanden Jan i Tobias Lindholms ‘Kapringen’ og Michael Noers ‘Nordvest’, sidstnævnte indbragte ham en Bodil for bedste mandlige birolle.

Filmen får premiere i 2015.

Abonnér
Giv besked om

13 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte

Ikke en af Danmarks pæneste perioder, så det er godt der kommer en film om det.

spændende. :)

Den skal jeg se!

http://youtu.be/Y0SeunmiVwk

Surrealistisk musik til disse optagelser hvor døden ånder mineryddere i nakken.
Jeg ser frem til at se filmen.

Helt sikkert en film jeg skal se.
Det er en periode af vores historie der ikke må glemmes og at lave en film omkring det, er en fin måde at forevige den del af historien.

Bliver en filme. Vi må ses

Nogen der ved hvornår den kommer i biografen ?

Jaa Jubii hvor flot? Børn rydder minefelter. Dansk had og hævn. Det er klart at det skal skabe en fordrejet debat. Tyske miner, lagt af tyskere og RYDDET af unge tyske soldater, nogle godt nok meget unge, men ikke børn, som man tolker det i dag.
Før man med nutidens briller fortolker datiden, så tænk lige på alternativet! Unge danske soldater skulle rydde for dem ukendte minetyper, nedlagt i nogen for dem ukendte systemer – Hvad tror i tabstallene ville have været? Desuden ville den danske hær først kunne have mineryddere klar flere måneder, hvis ikke halve år efter krigen. Hæren blev jo nedlagt den 29. Aug. 43. så de skulle jo lige uddannes først… Husk på det…

Ved ikke om det er med vilje, men det afskrabede mærke på hjelmen er en historisk god detalje! :)

ville gerne se en film om frikorps danmark og om andre danskere der kæmpede i ss, og om hvordan de blev dømt med tilbagevirkende kraft (en skamplet på dansk retsvæsen)

Så kan man jo bare støve loven “med tilbagevirkende kraft” af, der er jo stadig mode i at straffe oldinge for forbrydelser de begik da de var 20. Men stadig immunitet til landsforrædere, hvis man er politiker med rødt slips?

Noget forbandet svineri at bruge børn til det. Man kunne havde brugt nogle af de rigtige “Danske” landsforrædere til det, de skulle jo henrettes i forvejen, men typisk Dansk politik fra dengang !

En overhørt samtale fra Ringkøbing gjorde befolkningen opmærksom på at noget ikke var i orden ude ved fyret på klitten og andre steder langs kysten.
”De strejker der ude. ”
”Hvad siger du? Strejker de. Hvorfor gør de det? ”
”Fordi vi er løbet tør for træ til kisterne. Kisterne er for små. Vi er nød til at save benene af de døde for at få plads i kisten til dem. De siger, at nok skal de rydde minefelterne og efter følgende går side ved side gennem det ryddet minefelt, som bevis på at alle miner var samlet op. (Hvilket de meget sjældent var, da de var meget svære at finde i sandet.) Men de ville begraves ordentligt og anstændigt. Og først når kisterne var store nok, ville de genoptage minerydningen. ”
Det der foregik der ude på klitten var en krigsforbrydelse, og de dansker, der var vagter eller andet, kan ikke gemme sig bagved, at de ”troede” at de tyske børnesoldater havde meldt sig frivilligt eller andre undskyldningen af den kaliber. Det gælder den krig og alle andre krige og nuværende konflikter. Der er en fælles standard for alle parter i en konflikt og alle forbrydelser skal forfølges og efterforskes og stilles for retten.