Dansk forsvars Waterloo

KRONIK af Klaus Kroll

Slagsmålet om forsvarsforliget nærmer sig med hastige skridt og rygterne om indholdet er begyndt at sive. Regimentsnedlæggelser, omstruktureringer og skolelukninger er på tegnebrættet, som følge af forsvarets budgetanalyse.

Flyindkøbet ser nu ud til at betyde endnu en runde besparelser, pakket ind i ”omstruktureringer” tilsat et kompensationsbeløb, der skal stille den borgerlige fløj tilfreds med det lovede substantielle løft. Løftet om at flyene ikke ville påvirke de operationelle kapaciteter holdt ikke vand og man undres over at en tidligere finansminister skulle tage så meget fejl, i betragtning af hans eller udmærkede evner på en regnemaskine.

Konsekvensen af omstruktureringer i den formodede form, risikerer at blive en hær der mister sin historie og tradition. Netop traditioner er grundlaget for forsvarets kulturbærende institutioner og et af de vigtigste elementer i begrebet korpsånd, der igen er grundstenen i de ansattes motivation for at vælge forsvaret som sit kald. Hverken løn, arbejdstider eller arbejdspres er i sin nuværende form fremmende for arbejdsmoralen.

“Den dag departementschefen gik i en lønramme over forsvarschefen, slukkede man samtidig for eventuel kritik og lagde ansvaret for Danmarks forsvar i hænderne på civile, hvis interesse for, og indsigt i forsvaret er svært begrænset“

Siden midten af 90´erne har forsvaret været underlagt en kontinuerlig ”omstrukturering”, hvor adskillige skoler, regimenter og støttefunktioner er lagt i graven. Prinsens-Sjællandske- og Danske Livregiment, flyvestationer og skoler er nedlagt og flyttet sammen i effektiviseringens tegn, uden skelen til geografisk balance eller historien.

For at undgå militærfaglige advarsler har man samtidig fjernet ansvaret fra forsvarschefen, hvis fornemste opgave er at udvikle analyser, der passer ind Venstres politiske projekt. Den dag departementschefen gik i en lønramme over forsvarschefen, slukkede man samtidig for eventuel kritik og lagde ansvaret for Danmarks forsvar i hænderne på civile, hvis interesse for, og indsigt i forsvaret er svært begrænset. På det bagtæppe får man fra politisk side formbare generaler, hvor man som en bugtaler, kan få dem til at påstå at jorden er flad.

Hvis vi fremadrettet skal have den mindste tiltro til forsvarets ”grønne” ledelse, er det første punkt til genopretning, en minimum ligestilling af departements- og forsvarschef.

De fire stjerner på forsvarschefen er kun til pynt og som lavere rangerende embedsmand er de militærfaglige råd, politisk farvede og kun i mindre grad udtryk for en objektiv vurdering til de politiske lag. I den nuværende struktur kan departementschefen bede forsvarschefen hoppe, og det eneste svar er ”hvor højt”. I samme åndedrag kunne en udskiftning af den chefgruppe der har været medløbere i rundbarberingspolitikken passende ske, og afløses af en gruppe af officerer, der indeholdt kommunikative evner og samtidig ville varetage forsvarets og dermed landets interesser.

Forsvaret har behov for en omstruktureringspause, hvor lukninger og sammenlægninger ikke bliver en så hyppig forseelse at ingen når at tilpasse sig de nye rammer, før processen starter forfra. Ligeledes skal tilløb til lukning af kulturbærende institutioner fjernes fra en kommende forligstekst så den sidste rest af korpsånd ikke forsvinder og dermed betyder en yderligere åreladning af erfaring og vilje til at blive i de sørgelige rester af det danske forsvar.
Lukningen af Sergentskolen i Sønderborg var en katastrofe og en mulig lukning af Hærens Officersskole på Frederiksberg, vil fjerne en væsentlig del af den integritet og holdning, der bør være bærende for officersstanden.

Hvis Folketinget havde været underlagt samme rammer som forsvaret havde det været reduceret til 8 m/k, placeret et tilfældigt sted i provinsen og med én fælles sekretær. Samtidig havde antallet af love til behandling været støt stigende, ligesom kompleksiteten havde udviklet sig markant.

“Napoleon led sit endelige nederlag mod Wellington ved Waterloo, dansk forsvar ser ud til at møde sit ”Waterloo”, ikke i Irak, Syrien eller Afghanistan, men i mødet med Bjørnen og Hjorten“

Ude ved enhederne – langt fra den politiske virkelighed i forsvarsministerie og Folketing – mangler der akut erfarent personel til uddannelse, simpelt materiel og ressourcer til uddannelse. Dette til trods for at vores samlede forsvar i dag er langt svagere end situationen i slutningen af 30´erne. Svaret fra Christiansborg er en udvanding af forsvarets uddannelser, sidemandsoplæring og overgang til SU, for personel på forsvarets skoler. Den udvikling skal vendes så vi igen kan få udfyldt de huller i bemandingen, hvor der burde stå erfarne konstabler og befalingsmænd, i stedet for tomme normer.

En aldrende officersstand kommer om få år også til at koste forsvaret dyrt, når det i stigende grad gøres vanskeligt at rekruttere, samtidig med at de erfarne kapaciteter går på pension, et element der står i skærende kontrast til forsvarschefen fokusområde, der netop er fastholdelse og rekruttering.

Omkostningen til et genetableret forsvar bliver markant og med statsgaranti meget langt fra det mindre beløb, der vil blive kaldt et substantielt løft. Med tanke på at en række af de ubesatte stillinger ikke kan besættes af hensyn til manglende midler, er der langt til blot at opfylde rammerne for de seneste forlig. De tomme stole kan sikkert pakkes væk i den uendelig strøm af regneark og bortforklaringer, men en tur til landets kaserner og installationer vil bekræfte manglen. Et regneark vil måske kunne vise at bemandingen er begrænset kritisk, men den åreladning af erfaring forsvaret har lidt under, kan ikke skjules i de eksisterende enheder, hvor tjenestealderen for befalingsmænd nedsættes løbende så man kan få lynudnævnt dem til højere grader, for at dække over en mangel på erfarne kapaciteter.

Glemt i krigen om tjenestestedernes placering, hvilke enheder der skal lukke og hvilke der sammenlægges, mister man fokus på forsvarets tarv, herunder ansattes vilkår. Ingen andre steder i det offentlige havde man accepteret at familier kontinuerligt skal relokeres som følge af flytning af arbejdspladsen til en anden landsdel.

Et nyt slagsmål om hvilke kaserner der skal lukke og hvilke der skal huse en ny runde omstruktureringer, kommer næppe belejligt for regeringen, da der traditionelt tages alle midler i brug for at bevare eller tiltrække de få resterende stillinger i forsvaret.

Placeringen af politiskolen i Jylland bliver en biting i forhold til en potentiel samling af den udhulede hær på en fjern hede i Jylland. Uafhængig af partifarve vil borgmestre slås om resterne og spekulationer om vennetjenester florere i uhørt omfang på Christiansborg.

I regnearkene på Holmens Kanal vil man finde tal der viser en større profit ved salg af forsvarets ejendomme og pyntede tal for effektiviseringer i forbindelse med sammenlægninger. De tal skal ses i en historisk kontekst, hvor nybygninger er blevet signifikant dyrere end beregnet og afhændelser der enten er blevet mindre profitable eller umuliggjort. De kan selvfølgelig altid blive renoveret og brugt til flygtningecentre, men der er næppe med til at sikre en bedre økonomi, eller optimere landets forsvarsevne.

Det vi mister ved at fjerne historien, gennemføre en konsulent inspireret omstrukturering og udvande erfaringsgrundlaget, er langt mere, end den forventede marginale besparelse. Landets forsvar og dets evne til at kunne kæmpe selv bør være langt vigtigere end lokale partiinteresser, ministres og generalers ego, hvilket i stigende grad overskygger det faktum at vi står med et så marginalt forsvar at vores Natopartnere med rette kan bede os om at tage os sammen.

Genoprettelsen sker ikke før vi anerkender at ville afsætte de aftalte 2%, holder op med at nedlægge de kulturbærende institutioner og pille ved selve fundamentet for landets forsvar. Hæren og Søværnet har hundredeårige traditioner og det skal en sluttet kreds af karriereorienterede generaler og ministre ikke splitte ad med et pennestrøg.

Napoleon led sit endelige nederlag mod Wellington ved Waterloo, dansk forsvar ser ud til at møde sit ”Waterloo”, ikke i Irak, Syrien eller Afghanistan, men i mødet med Bjørnen og Hjorten.

 

KLAUS KROLL
Kaptajn af reserven.
Folketingskandidat og forsvarsordfører, NyeBorgerlige