Den 18. august bragte Politiken en kronik skrevet af kaptajn Mads Silberg kaptajn, med titlen “Med al respekt, hr. general…”
I den seneste tid har Politiken fortalt historien om Charliekompagniets indsats i og omkring Armadillo i første halvår af 2010.
Jeg har været glad for dækningen, for den var tiltrængt. Jeg skriver i min egenskab af officer med rang af kaptajn og med 20 års erfaring som soldat, skriver kaptajn Mads Silberg.
Mads taler i sin kronik om at ledelsen – både politikere og i forsvaret har svigtet en flok soldater på ISAF hold 9.
I de foregående 8 års krig var i alt 109 soldater ifølge Hærens Operative Kommando blevet såret, men på hold 9 steg antallet voldsomt. På 6 måneder blev 74 såret, og 5 soldater døde. Ved Armadillo blev 31 soldater ud af 140 i kompagniet såret, og 2 blev dræbt. Desuden blev 12 soldater fra kompagniet sendt hjem af psykiske årsager, fordi de ikke kunne klare presset.
Mads Silberg skriver blandt andet i sin kronik:
[pullquote_right]Der er masser af eksempler på dårligt planlagte og gennemførte operationer, og nogle med fatale følger som resultat. Vi taler bare ikke gerne om dem.[/pullquote_right]En ledelse, som dikterede Charliekompagniets opgaver. En ledelse, som ikke havde lavet deres analyse ordentligt, før de stillede opgaverne. En ledelse, som fejlede i sin analyse af de resultater, som Charliekompagniet opnåede, eller manglen på samme, hvis den da overhovedet foretog en analyse. En ledelse, som burde have stoppet al patruljeaktivitet omkring Armadillo efter to måneder eller have indsat de ressourcer, som var nødvendige for at løse opgaven.
Med ’ledelsen’ mener jeg alle de niveauer, politisk som militært, der måtte være involveret, og hvis der er nogen, som føler sig truffet og har dårlig samvittighed, er det fuldt fortjent!
Det store spørgsmål, som jeg godt kunne tænke mig at få besvaret, er: Hvorfor blev man ved med at sende patruljer ud fra Armadillo på hold 9?
Forsvarschef, general Peter Bartram kommenterer på Politikens leder bragt 13. august i år, hvor han forsikrer, at der har været et velfunderet militærfagligt grundlag for de operationer, som blev udført fra Armadillo på hold 9.
»Som forsvarschef og medarbejder i forsvaret ved jeg, at hver eneste operation, som er blevet udført i Helmand, har været genstand for omfattende overvejelser og planlægning forud for hver enkelt patrulje og mission. Det gælder hver eneste gang og hver eneste dag, vores soldater har været indsat«.
Med al respekt hr. general, så ved jeg som Cimic-officer på hold 9 og medarbejder i forsvaret, at det ikke er hver eneste operation, patrulje og mission, som har været genstand for omfattende overvejelser og planlægning. Der er masser af eksempler på dårligt planlagte og gennemførte operationer, og nogle med fatale følger som resultat. Vi taler bare ikke gerne om dem.
Stop nu….lad nu være med at hænge vasketøjet ud i det offentlige rum..det gavner ingen, specielt så giver det rum for fortolkning af de mennesker, der tror de ved men absolut ikke ved en skid.. og det er kun hans side af historien… jeg har kollegarer der var på hold 9, deres opfattelse er ikke helt den samme…der sker fejl..ja….Men det er historie og hvis man er utilfreds med tingene så er der to veje..man kan aflevere sit grej eller sende kritikken opad i systemet.. fortsat god dag..:-)
Hørt!!!
@Jan: …..hmmmmm….jeg savner ord….Jeg vil æde min gamle skiden-blå flyver-baret på at dine kolleger fra hold 9 aldrig har sat deres ben i Armadillo, endsige været ude på den anden side af HESCO’en…til fods. Nu nævner du at der kun er to veje hvis man er utilfreds, og da det ikke hjælper at sende kritikken op ad (FC afviser at det giver værdi at lave en vurdering af den samlede krigsindsats), så kan jeg forstå, at du gerne ser at jeg afleverer mit grej. Men ser du Jan, det forbyder min samvittighed mig. Jeg vil gøre alt for at forhindre at de samme fatale fejl bliver begået, næste gang en flok danske soldater, måske endda dig, står i en lignende situation. Du har ret i at det er historie, en meget uhyggelig en af slagsen, men det skulle da gerne være en vi kan lære noget af?? Jeg mener bestemt at “vasketøjet” skal hænges ud i det offentlige rum (med en vis begrænsning i forhold til detaljeringsgraden), vi lever trods alt i et demokrati, og vores arbejdsgiver er i sidste ende “Hr. og Fru Danmark” (inkl. de pårørende), uanset hvor lidt du så syntes at ved. De kommer i hvert fald aldrig til at vide mere, hvis vi lukker os om os selv og bevidstløst gentager at der ikke er noget galt og at alt har været en succes.
Ha’ en fantastisk søndag aften :-)