Af Christian Brøndum
Danmarks to hyperflittige marinehistorikere, Søren Nørby og Jakob Seerup, ved så meget om sømagtens betydning for danmarkshistorien, at de åbenbart er nødt til at udgive en ny bog omtrent hvert år for at komme af med deres viden om emnet.
Senest har de begået et omfattende værk om begivenheder af betydning for Danmark og rigets flåde gennem 500 år. Anledningen er naturligvis Søværnets – der tidligere hed Søetaten – runde dag. Bogen, der er blevet til med støtte fra en række fonde, fortæller den store historie om de krige og søslag, som har formet det Danmark, der findes i dag. Men bogens virkelige styrke er de mange små historier om skibene og de søfolk, der sejlede med dem.
Eksempelvis oplysningen om hilsepligten, der blev ændret i 1810. Indtil da skulle søofficerer og søkadetter hilse på hinanden ved at tage hatten af. I 1810 blev hilsepligten ændret, således at det blev tilstrækkeligt at føre hånden til hatten uden at tage den af.
Og så er vi fremme ved bogens svage punkt. De små historier om livet – og døden – til søs fortælles uden nærmere forklaring på det skete. Ændringen af hilsepligten er da interessant, med det havde unægteligt været mere interessant også at få forklaringen på ændringen. Reflekterede hilsepligten en forandring af normer for høflig adfærd i det civile samfund? Eller var det bare resultatet af en fiks ide i marinestaben?
De uforklarede oplysninger er der flere af. Eksempelvis historien om den nybyggede ubåd Nordkaperen, der som den første danske ubåd i 1974 krydsede polarcirklen neddykket. Det skete på et togt, der indbefattede besøg i den islandske by Akureyri og hvor båden ved Færøerne blandt andet gennemførte den første og eneste danske fiskeriinspektion foretaget af en ubåd.
Og så melder frustrationen sig. Hvad var forklaringen på, at ubåden pludselig gav sig af med fiskeriinspektion? Og hvordan løste besætningen den givetvis noget uvante opgave?
Eller hvad med historien om panserskibet Rolf Krake, der på glimrende vis sinkede, men desværre ikke forhindrede den preussiske storm på Dybbøl 18. april 1864. Men derpå svigtede panserskibet fatalt, da preusserne i ly af natten satte over Alssund, hvor cirka 12.000 danske soldater havde søgt tilflugt efter nederlaget ved Dybbøl. Rolf Krake patruljerede i den nordlige del af Alssund, med opdagede ikke, hvad der foregik, og forhindrede altså ikke overgangen. Efterfølgende har der givetvis været mange forklaringer på panserskibets svigt, der ultimativt kostede 216 danske soldater livet, mens op mod 3.000 blev taget til fange eller forsvandt. Men desværre gives ingen forklaring i denne bog.
Enkelte andre historier forekommer uprioriterede i forhold til helheden. Blandt de mange små historier optræder ind imellem informationer, som har væsentlig større betydning end de øvrige for dansk forsvar og for Danmarks opfattelse af sig selv i forhold til omverdenen. Forfatterne nævner eksempelvis udstedelsen af den såkaldte “kongelige forholdsordre” den 6. marts 1952, som markerede det endelige brud med den politik, som førte til tyskernes lette besættelse af Danmark i 1940. Forholdsordren, der er underskrevet af Frederik d. 9, pålægger enhver militær enhed at “ufortøvet optage kampen, uden at ordre afventes eller søges indhentet, selv om krigserklæring eller krigstilstand ikke er de pågældende chefer bekendt.”
Forfatterne afsætter god plads til denne vigtige ændring af forsvarets pligt til uden tøven at forsvare sig med al kraft, hvis det angribes, men man kunne godt ønske sig en bredere beskrivelse af, hvad forholdsordren, som stadig gælder, kom til at betyde.
Men i det store og hele er Søværnets – Søetatens – historie også Danmarks historie. Der er masser af information om alt fra flådens tekniske udvikling til søfolkenes uniformering, og de danske krige – hvor svenskekrigene udgør en stor del – bliver fortalt til akkompagnement af de mange små historier om alt fra søslag til den sidste begravelse fra et dansk orlogsfartøj i 1924.
Desuden har forfatterne ulejliget sig med at samle navnene på de søfolk, som fra omkring år 1900 mistede livet i tjenesten, og hvorledes de omkom. Mange var flyvere ved Marinens Flyvevæsen i flyvningens spæde start.
Vil man kende den rolle, som magt på havet har og stadig spiller, er denne bog selvskreven på hylden.
Fakta:
For flaget og Danmark – Søværnet dag for dag gennem 500 år, af Søren Nørby og Jakob Seerup. Forsvarsakademiet, 240 gennemillustrerede sider, 300 kr. Er udkommet.
Kommentare