Scot Macdonalds bog ’Propaganda and Information Warfare in the Twenty-First Century – Altered images and deception operations’ er en særdeles glimrende gennemgang af propaganda og vildledning i et historisk perspektiv. Den tilbyder talrige gode eksempler fra forskellige konflikter, fra Romerriget til nutiden, men fokus i store dele af bogen er første og anden verdenskrig.
Mellem jul og nytår i 1918 modtog tyrkiske frontsoldater en gave fra oven: Cigaretter. De er formentlig blevet vel modtaget, selv om de kom uden afsender. Cigaretterne var da heller ikke sendt som milde gaver, men som led i britisk propaganda: Britiske fly havde nedkastet cigaretterne – som ud over andre almindeligt skadelige stoffer var suppleret med opium.
Dette er et af mange eksempler, som Macdonald kommer med i sin bog om propaganda, informationskrigsførelse og vildledning. Ud over mange eksempler gennemgår Macdonald også de forskellige organisationer, særligt i USA og Storbritannien, som stod for at gennemføre forskellige af disse aktiviteter. Ligeledes laver han en grundig gennemgang af forskellige former for og principper bag propaganda og vildledning; igen løbende suppleret med eksempler. Endelig omtaler og diskuterer han relationen mellem det politiske niveau, militæret og pressen – inklusive de udfordringer og dilemmaer, som en fri presse kan opleve i krigstid.
Godt fra start, men bogen topper halvvejs
Læsningen af bogen begynder som en fest, men som bekendt er der også fester, der fortsætter, efter at de burde have været stoppet. Det gælder også denne bog. Den amerikanske lærerbogstendens til at gentage alt – helst flere gange – sløver læsningen i sidste tredjedel af bogen. Den bliver redundant og mod slutningen mere et opråb fra forfatteren til at forstå udfordringen i det moderne informationsmiljø, hvor tekst ikke længere er den vigtigste kommunikationskanal, men hvor billeder er blevet det (forfatterens påstand).
Forfatteren bruger en del ord på at beskrive faren for visuel manipulation og understreger nødvendigheden af, at det politiske niveau forstår det, at befolkningen gør, og at ungdommen undervises i det.
Når vi i dag taler om udfordringerne fra hybride trusler, er det blevet normalt at tale om behov for fokus på ’media literacy’. Forfatteren, der har fokus på billedet, kalder det for ’image literacy’. Der er i og for sig intet galt i at udtrykke hverken bekymringen eller anbefalingerne, men det virker påfaldende pludselig at blande det ind i en fagbog, der ellers har holdt sig til en gennemgang af historiske erfaringer. Hos nærværende anmelder skabte det i hvert fald lidt støj.
Til forfatterens forsvar skal det siges, at han allerede i bogens undertitel vælger at inddrage ’altered images’, hvorfor det selvfølgelig ikke kommer som en overraskelse, at han fokuserer på den del. I første del af bogen bruges det interessant nok til at understrege, at vi altid siden de første fotografier har foretaget billedmanipulation. Det er ikke nogen nyhed; men det er da en pointe. For hvis vi fra begyndelsen har lært, at vi ikke kan regne med det, vi ser, er det da interessant, at vi efter så mange års mulighed for tilvænning stadig i stor stil ukritisk godtager, hvad vi ser.
Jeg var meget begejstret de første hundrede sider og blev mere og mere træt herefter. Hvordan skal man så samlet vurdere bogen? Der er skrevet mange dårlige bøger om propaganda og vildledning. Denne bog tilbyder en samlet og struktureret gennemgang og får derfor en anbefaling med på vejen, om end der var elementer, jeg havde foretrukket anderledes.
Den er for det meste velskrevet, kommer med talrige eksempler og er grundigt udstyret med referencer.
En mere struktureret gennemgang af nyere krige som Balkan, Irak eller Afghanistan havde styrket bogen, men fokus på verdenskrigene er relevant for det historiske blik – og væsentligt til at understrege, at propaganda, vildledning og forførelse nok kan indtage andre former i dag end i 1918, men at de grundlæggende mekanismer er de samme.
Kommentare