Anmeldelse: ECCO BIOM Hike (militærstøvle)

Eccos nye militærstøvle – Endelig. Timingen kunne næsten ikke passe bedre. I testperioden var der to øvelser og en vandretur til Sverige plus jeg havde i tankerne, at skifte mine gamle Ecco Track Ultimate (også kaldet frømands støvlen). Egentlig havde jeg kigget efter andre mærker, fordi Ecco ikke var i stand til at tilbyde en ny militær støvle. Men nu kommer der – meget belejligt – et nyt skud på stammen fra Ecco. Støvlen kommer på gaden nov/ dec 2015, og hedder ECCO BIOM Hike.
Perfekt – for nu havde jeg muligheden for at teste en mulig afløser for mine gamle Ecco .

TJEK SUPER ECCO BIOM HIKE TILBUD NEDERST

Jeg har altid været stor fan af Eccos militærstøvler og det er til trods for, at sålen gik relativt hurtigt i stykker på mit første par. Det seneste par (Ecco Track Ultimate) har jeg haft i mere end 6 år, og de bliver flittigt brugt; på øvelser og ved flere lejligheder civilt som vinterstøvle. Jeg elsker den støvle. Så er der måske nogen der vil sige at den ikke er den perfekte patrulje støvle og den er måske heller ikke det perfekte fodtøj til hvis temperaturen er over 30 grader men den takler det danske vejr perfekt, holder mine fødder varme om vinteren og giver god komfort når man springer op og ned fra en GD, som jeg gør en del. Som sagt, jeg er vild med den. Og her opstår problemet; hvad hvis nu den nye version fra Ecco ikke ville være lige så god?
Forventningerne var så høje, at tolerancen for fejl ville blive tilsvarende mindre.

ecco-bium-hike-armyboot_8

Da jeg modtog støvlerne fra Ecco, er det første jeg bemærkede kvaliteten af materialerne der var anvendt. Der ikke gået på kompromis nogen steder. Dette gælder både på inder- og ydersiden. Selve konstruktionen af støvlen. Alle syninger og limninger er perfekte. Når man kigger og føler på støvlen er man ikke i tvivl om, at Ecco har været bevidste om de forventninger brugerne har.

Når man så får støvlen på og begynder at bruge den, genkender man den samme komfort som den gamle. Den støtter bedre om anklen end den gamle og er lidt hårdere i sålen. Vægten er godt 800 gram for en str. 43 og højden på skaftet er 23 cm (målt fra bunden af sålen). Dvs. det samme som den gamle støvle.

Materialevalget består grundlæggende af slidstærkt yak okselæder, en Gore Tex membran som sikre at fødderne forbliver tørre selv når det er koldt og vådt. Biom Hike overholder forsvarets krav ifht. den brune farve nuance.

ecco-bium-hike-armyboot_5
En ting som bekræftede min største frygt er, at man har droppet øjerne til snørebåndene og udskifte dem med hægter. Det betyder at det er slut med at hoppe i støvlerne når alarmen går og hvis fingrene er kolde gør bliver det heller ikke nemmere at snører støvlerne plus man hænger fast i bl.a. sløringsnet.
Et kæmpe minus og jeg kan ikke forstå at Ecco har truffet dette valg.

Et plus er dog at sålen er mere markant i forhold til den gamle støvle. Dvs. man står bedre fast på f.eks. vådt græs og så er mønsteret konisk. Fordi det er konisk og at sålen er så fleksibel, så slipper mudder sålen hurtigt. Har man nogensinde krydset en pløjemark i vinterhalvåret, har man med alt sandsynlighed prøvet, at det føles som om ens fødder er støbt i beton. Det sker ikke med den her støvle. Rågummisålen medvirker samtidig til at kulden ikke kommer så nemt til undersiden af fødderne som hvis man har en Vibram sål. Alt sammen et stort plus.

Efter at have brugt støvlen mere eller mindre non-stop i en måned må jeg indrømme at jeg er blevet rigtig glad for den.

Da jeg for 6 år siden valgte Ecco støvlen var det afgørende, at der var øjer i stedet for hægter. Og mit helt store problem med denne støvle er for mit vedkommende netop hægterne. Men kan man leve med hægter på sin kampstøvle, er det en fantastisk støvle.

ecco-bium-hike-armyboot_3 ecco-bium-hike-armyboot_4
ecco-bium-hike-armyboot_6 ecco-bium-hike-armyboot_7 ecco-bium-hike-armyboot_1 ecco-bium-hike-armyboot_2

Kommentare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Det er helt ufatteligt at Exco endnu ikke har trukket sig ud af Rusland her over et halvt år efter invasionen af Ukraine. De siger det er for at ‘beskytte deres russiske medarbejdere’, men når disse bliver tvangsudskrevet til krigen lyder der ikke noget om hvad Ecco gør. Og hvad sker der med Ecco’s militærstøvler i Rusland? Går de til soldater, der tager afsted. Det svarer til at et dansk firma bibeholdt sine aktiviteter i Tyskland unde WW2. Værnemageri af værste skuffe.

  2. Det er for mig at se, langt den bedste “all round” støvle på markedet. Prisen synes jeg er ok, der er mange som er langt dyrere. Hvis der er nogen der er i tvivl, så kan støvlen købes af alle.

  3. Blot en kort kommentar til ovenstaaende og isaer mht varme – Jeg har et par af de “gamle” froemands stoevler og vil sige at jeg nu har brugt dem i over 10 aar i temperaturer fra 0 til 43 grader. Blandt andet ved vandring i Papua New Guinea’s jungle paa en ca 250 km tur i bjergene, hvilket inkluderede at de var gennembloedte fra ca 20 minutter efter vi startede og til 2 dage efter vi kom hjem – Temperatueren var omkring kidten af 30’erne og luftfugtighed omkring de 95 pct – ikke et problem og ikke en vabel paa de ca 10 dage vi var i bjergene.
    Glaeder mig der nu kommer en ny model fra Ecco