
Den kolde, klamme og våde tid er (stadig) over os, og skal du ud og købe en ny fleece så kig med her.
Tight fleece’s der som regel benyttes som mellemlag under kampjakken, er populære blandt soldater verden over. Det har danske IMCE luret, og har fremstillet denne DRAGOON® – Tactical Tight Fleece, også kaldet TTF.
Tactical fordi at den er grøn, Tight fordi den sidder tæt og Fleece fordi… ja.
Selvom denne danske fleece er forholdsvis tynd, er den stadig varm. Den har samtidig en høj åndbarhed og dens strækevne, gør at du alligevel bevarer din fulde bevægelsesfrihed.
Den sidder meget tæt, og du bør bestille den ét nummer større end du plejer, med mindre du står og mangler et grønt korset med hætte. Når det er sagt skal den heller ikke bestilles for stor, da hele ideen omkring “tight” og bevægelsesfrihed ødelægges.
Civilt kan den også anvendes som yderpåklædning.
Albuer og skuldre er forstærket, og alle syninger på hele fleecen er flade. Hætten sidder helt stramt, hvilket gør at den kan anvendes under hjelm i kolde tider. Når fleecen er lynet helt op er det kun øjne og næseregionen der er bart. Tager man hætten af, og lyner helt op er halsen dækket rigtigt godt.
Under ærmerne er der i begge sider udluftning, som går ca. fra midt-ribben til albuen. Dem er der behov for når man er aktiv, da TTF’en lukkes helt tæt ved hoften når den lynes. Der er to store lodrette lommer, og inde i dem er der en ekstralomme med velcro-lukning. Her er der plads til bla. mobil.tlf, kreditkort mv.
Ved håndleddet kan man trække “håndvarmere” ud. (se billeder)
Der er plads til velcropatches på begge overarme, samt en plads til navneskilt.
Vær som sagt opmærksom på størrelsen, og har du mulighed for det, så prøv den før du køber. Og kig så på designet, funktionaliteten og prisen når du skal sammenligne med andre fleece jakker.
*Update 5. december 2011*
Syningerne for neden er begyndt at gå op, uden de har været udsat for belastning af nogen art. Producenten er klar over dette, og at der har været et fejlparti. Den bliver byttet uden omkostninger.
Kan bla. købes hos Inf-Wear : [Direkte link til produktet]
[dopwgg id=”7″]Læs også vores artikel om tre lags pricippet
Hvis først man har Warmpeace så dur den her Fleece ikke. Men rigtigt godt alternativ hvis man aldrig har haft en Warmpeace at sammenligne med. Det er også nogle helt andre priser.
Hej Martin.
Det er rigtigt at warmpeacen og TTF’en er to forskellige produkter. Derfor sammenligner vi heller ikke. Men da det ER en fleece, så er det samtidig også derfor at vi skriver at man specielt skal lægge mærke til prisen… som du selv nævner.
og tak for din kommentar :-)