Wartorn: 1861-2010 er en barsk dokumentar der viser nogle personlige historier om amerikanske soldater, hvis liv og psyke er blevet sønderrevet af de rædsler som nogle oplever i kamp… om stigningen i af antallet af amerikanske hær og PTSD som militært personel og deres familier skal leve med.

Den handler også om den kultur som soldaterne lever i.. og den til tider manglende forståelse for PTSD.
Som General Chiarelli udtaler :
“Hvis en af mine mænd bliver ramt og bløder, skal han så behandles med det samme ? Ja det kan du bande på at han skal.
– Ligeledes hvis en af mine mænd får konstateret PTSD, skal han så behandles? Ja, det kan du da bande på at han skal.
Men det er ikke alle i det her system som forstår, at krig også medfører usynlige sår og at de skal behandles på lige kår som de blødende”

LÆS OGSÅ :  Veteranforslag effektløst uden ny praksis

Advarsel : filmen indeholder stærke scener og billeder

[divider]Tilmeld vores nyhedsbrev[/divider] [wysija_form id="4"] [divider]---[/divider]


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

7 KOMMENTARER

  1. Som ansat i psykiatrien møder jeg desværre soldater med PTSD – og til dem der ikke kender så meget til denne diagnose, vil jeg blot sige, at de personer der lider af PTSD, har det forfærdeligt. Min største respekt for alle jer, der tager afsted med psyken og i værste fald livet som indsats!

  2. Mange folk i det offentlige system ville have godt af at se denne film, så de ikke var så hurtige til at bedømme folk med PTSD – Man æder piller og går til samtaler, lige meget hjælper det – og så skal man sidde gang på gang til indkaldte møder og forklare om og om igen, at man har det ad helvedet til – Desværre er det en usynlig lidelse, så mange er hurtig til at dømme en som sløv, kedelig – ja der er ikke det man ikke er! Synes virkelig at denne film er værd at se og forstå :)

  3. Det er hård kost, er selv blevet ramt efter et karriere indenfor den danske redningstjeneste og kan desværre spejle mig i mange af udtalelserne.

  4. Har nu set filmen og jeg kan godt se, meget af det de siger at det rammer en personligt og meget af det gik lige ind mentale og ens egen situation og ramte mig. Jeg har selv PTSD efter været udsendt med forsvaret og det tager langtid og erkende det og når man selv har været hele vej ned, helt ned hvor man ikke kan se andre udvej og man så bliver hentet op, bla ved hjælp af kæresten og forsvaret psykologtjeneste, men det er en lang og hård vej og bare nu det her at jeg skriver lidt om det, gør at der kommer en masse følelse op og det gør stadigvæk mig lidt bange, for jeg kom på papiret hjem i august 2004, men det sidder desværre dybt i en og der mange som ikke forstå hvad PTSD, betyder for den enkelte der er ramt af det

EFTERLAD ET SVAR