Danmarks specialoperationsstyrker – Jægerkorpset og Frømandskorpset – skal bruges til større opgaver af strategisk betydning fremfor til de mindre betydningsfulde, taktiske opgaver, de i dag hovedsagelig anvendes til. Derfor skal de to korps frigøres fra Hærens Operative Kommando og Søværnets Operative Kommando, og i stedet skal der oprettes en ny specialoperationskommando, som skal underlægges forsvarschefen. Det foreslår Venstre og de Konservative i en fælles opstilling af krav til et kommende forsvarsforlig. Specialstyrkerne skal have deres egen kommando, som kan udvikle doktriner, altså styrkens arbejdsmetoder, og desuden skal specialstyrkerne have deres egen, særligt trænede luftenhed. De to partiers forsvarsordførere, Troels Lund Poulsen (V) og Lene Espersen (K), vil ikke gå i detaljer med, hvilke opgaver specialstyrkerne skal løse, eller hvilke fly eller helikoptere, specialstyrkerne skal råde over, skriver Berlingske.

I Sverige ser man specialoperationsstyrkerne som en national strategisk ressource og de ledes af det øverste niveau i forsvaret. Udviklingen i Norge antyder, at Norge også er på vej mod en egentlig specialoperationskommando, og også Holland synes på vej mod at oprette en sådan kommando.

Alt kunne dermed tyde på at V og K bakker op om den anbefaling som Forsvarsakademiet kommer med i sit brief : “Danske specialoperationer – omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig

I vores interview fra 2011, med den tidligere jægersoldat Lars Møller (Jæger 200, der har være Jæger i over 25år), nævner han sin holdning til dette emne.
[quote]”Der vil være en kæmpe fordel hvis Jærgerkorpset og Frømandskorpset blev lagt sammen, men det penibelt spørgsmål og der kommer værnspolitik ind i det hele” [/quote]
Annonce

Systemfejl
Søværnets Frømandskorps blev oprettet i 1957, og Jægerkorpset i 1961, og de to korps blev underlagt henholdsvis søværnet og hæren. Begge værn har betragtet korpsene som ”deres” enheder, opstillet med henblik på at støtte de pågældende værns operationer. Dette at værnene betragter specialoperationsenhederne som deres, er en væsentlig del af forklaringen på, at danske specialoperationsstyrker er så svagt udviklede. Udviklingen af danske specialoperationskapaciteter har så at sige været fastlåst på grund af en 50 år gammel systemfejl.
Systemfejlen består i, at Danmark hidtil har udviklet specialoperationsenhederne ud fra værnenes fokus på deres taktiske opgaver. Hærens opgave er landmilitære operationer, og søværnets opgave er operationer på havet, og begge værn fokuserer naturligt nok på netop disse opgaver. Specialoperationer er derimod hverken landmilitært eller maritimt fokuserede. De er rettet mod fjendens strategiske tyngdepunkter og kritiske sårbarheder, hvor end disse måtte forekomme.
Derfor er specialoperationer af natur værnsfælles. Netop denne forskel medfører, at hverken hæren eller søværnet har særlig interesse i specialoperationer. De tre værn opererer generelt selvstændigt, og der er ikke tradition for værnsfælles tænkning i forsvaret. Disse to forhold skaber tilsammen en systemfejl, som blokerer udviklingen af specialoperationskapaciteten i Danmark, skriver major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen fra Forsvarsakademiet i sit brief.

Systemfejlen har hindret udviklingen af den værnsfælles kapacitet, som specialoperationsstyrker de facto er. De nødvendige strategiske informationer fra og om de værnsfælles specialoperationsstyrker i bunden af systemet kan ikke passere gennem systemet til toppen, hvor de skal danne grundlag for strategiske beslutninger
Udviklingen af en strategisk dansk specialoperationskapacitet har været fastlåst i en over 50 år gammel systemfejl, som har hindret denne udvikling i så høj grad, at danske specialoperationsstyrker strategisk, doktrinært og organisatorisk befi nder sig blandt de svagest udviklede i NATO.
Der er få – om nogen – udenlandske eksempler på, at moderne og effektive ledelseselementer for specialoperationer er blevet etableret uden en politisk beslutning om at oprette sådanne organisationer, fordi det rækker ud over de opgaver og rammer, som er politisk udstukket. Hvis

Danmarks specialoperationskapaciteter skal bringes på niveau med sammenlignelige lande, kræver det en politisk beslutning.
Konkret synes oprettelse af en specialoperationskommando under ledelse af en tostjernet general eller admiral at være den organisation, som er hurtigst og smidigst at gennemføre i forsvaret, idet eksisterende og nye specialoperationskapaciteter bør placeres på samme lokalitet for at sikre den altafgørende operationssikkerhed.
CMS-rapporten peger på, at en omfattende reorganisering af forsvaret og nytænkning er nødvendig, hvis milliardbesparelsen skal være mulig uden at sænke de udenrigspolitiske ambitioner væsentligt. At oprette en værnsfælles specialoperationskommando er et konkret bud på en sådan reorganisering og nytænkning.
En værnsfælles specialoperationskommando kan også være en prøve på den omfattende reorganisering af forsvaret og den nytænkning, som CMS-rapporten peger på. Uanset hvilken tilgang man vælger, kræver udbedring af systemfejlen i forbindelse med de danske specialoperationsstyrker en overordnet politisk, strategisk beslutning. Danske specialoperationsstyrker vil fortsat være blandt NATO’s svagest udviklede, hvis systemfejlen ikke rettes.


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

12 KOMMENTARER

  1. super god ide, så kan man udnytte kompetancerne bedre i fælles operationer og samtidig spare penge på administrations siden.

  2. Så håber jeg det bliver frømandskorpsets mentalitet der bliver dominerende. Og at de dropper BM korps mentaliteten i den nye kommando.

  3. Så håber jeg det bliver frømandskorpsets mentalitet der bliver dominerende. Og at de dropper BM korps mentaliteten i den nye kommando.

EFTERLAD ET SVAR