Flere år før amerikanerne begynder at bygge Danmarks nye højteknologiske 5th Generation kampfly, kommer det nu frem, at flere afgørende dele til de danske F35-kampfly forventes at udgå af produktion, allerede før flyet produceres af Lockheed Martin i USA. Det skriver Jyllands-Posten.

Derfor har forsvarsminister Peter Christensen hasteanmodet Folketinget om at få 100 mio. kr. i forskud, så man allerede i år og næste år kan indkøbe tre elektroniske komponentpakker.

Samtidig er Danmark tvunget til at indkøbe flere »komponenter, end der reelt er behov for«, og som man må forsøge at sælge, skriver ministeren i et såkaldt aktstykke til Finansudvalget, der torsdag skal tage stilling til den fremskyndede millionudgift.

’F-35 programmet (dvs. programorganisationen under det amerikanske forsvarsministerium med overordnet ansvar for F-35 kampflyet) har dog konstateret, at visse dele og materialer til de produktionsserier, hvori de danske F-35 fly skal indgå, forventes at udgå af produktion fra underleverandørens side – inden produktionen af de danske kampfly påbegyndes. På den baggrund planlægger F-35 programmet at indkøbe disse dele nu, hvorfor der sker en fremrykning af udgifter til 2016 og 2017,’ skriver Peter Christensen i et aktstykke til finansudvalget.

»Danmark kan jo ikke begynde at opkøbe et lager af alle mulige dimsedutter til kampflyet.« – professor Ole Wæver

Meldingen kommer bag på flere partier, der finder det stærkt bekymrende, at vigtige dele til de 27 nye kampfly, som alene i indkøbspris koster 20 mia. kr., forsvinder ud af markedet.

LÆS OGSÅ :  Danmark kan blive tvunget til at indkøbe flere kampfly eller skære i antallet af opgaver
Annonce

SF’s forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, indkalder forsvarsministeren i samråd, hvor han bl.a. kræver en redegørelse for, hvad det vil betyde for den fremtidige anskaffelse af reservedele til det, som er blevet kaldt fremtidens kampfly.

»Det virker fuldstændig amatøragtigt og absurd, at der allerede nu er dele, der udgår af produktionen. Samtidig er man tvunget til at forsøge at sælge overskydende dele. Det er ren Ebberød Bank,« siger Holger K. Nielsen til Jyllands-Posten.

Også forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K) kalder det problematisk, hvis Danmark skal forhåndsindkøbe dele til et fly, som skal være på vingerne i 40 år.

»Samtidig er det meget mærkeligt, at vi, allerede flere år før flyet skal produceres, skal betale 100 mio. kr. Vi har endnu ikke underskrevet en aftale med amerikanerne. Det sker først i 2018,« siger Jarlov, der frygter, at fremrykningen vil forskubbe økonomien i kampfly-købet og øge presset på forsvarsbudgettet.

LÆS OGSÅ :  Forsvarsminister afviser kritik af regnestykke bag kampfly

Udenrigsgordfører Martin Lidegaard (R) kræver også en forklaring:

»Vi må sikre, at Danmark ikke pludselig står uden vitale reservedele eller pådrager sig overflødige udgifter,« siger han til Jyllands-Posten.

Forsvarsministeriet vil ikke oplyse, hvilke komponenter, der er tale om, og professor i international politik ved Københavns Universitet, Ole Wæver, kritiserer, at ministeriet reelt beder politikerne om »at træffe en beslutning til 100 mio. kr. i blinde«. Wæver finder sagen yderst mystisk:

»Danmark kan jo ikke begynde at opkøbe et lager af alle mulige dimsedutter til kampflyet.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Christensen, men i en mail til Jyllands-Posten skriver Forsvarsministeriet, at »det er et generelt forhold ved produktion af af kampfly, at dele og materialer undertiden går ud af produktion«. Derfor vælger ved kampfly-køb typisk at indkøbe et lager, så produktionen kan opretholdes i en årrække.

LÆS OGSÅ :  Amerikansk rapport: Udgifter til de nye kampfly løber løbsk

 

 


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

136 KOMMENTARER

  1. Jeg så en kommentar tidligere som jeg bliver nød til at citerer.

    “Vi er igang med at købe kampflyenes svar på Windows Vista”.

    Det er vel i virkeligheden sandheden skåret ind til benet. IC4 skandalen bliver vand i forhold til det her.

  2. Ikke en skid overrasket…de ku’ ikke en gang bygge en skide simulator uden lortet brød i brand – det er sagt før : F-18 systemet…det er gennemprøvet og testet helt op til de Super Hornets der er i brug nu…alternativt Typhoon som også er grundigt gennemtestet – en stor fed fuck fingertil F-35 og de tosser der har valgt den.

    • Rene vil du uddybe din påstand om at det “sikre” valg ville være F18, eller Eurofighter ? Lav du lige lidt research på hvornår de forventer at lukke produktionen fuldstændig på F18. Og samtidig kan du lige lave research på problemerne omkring Eurofighter, de er nemlig ikke små!

    • Peter Ja produktions stop ville blive udskudt. Men det er næppe det største problem… Hvad med reservedele i fremtiden? Hvem er vores samarbejdspartnere når flyene skal opdateres og testes løbene?

    • Jeg har på intet tidspunkt kaldt nogle af flyene et sikkert valg…et par stykker har foreslået Gripen…well den har også haft problemer med motoren…motorere der går i brand og ryster løs under overlydsflyvning – men af de muligheder der har været i spil er jeg stadig overbevist om at F-18 havde været en bedre løsning – tak for opfordringen mht. research…jeg har selv været i Flyvevåbnet og fulgt området tæt i noget nær 30 år.

    • René Petersen så burde du jo kende alt til de forskellige problem stillinger, på de forskellige typer. Hvordan var historien nu lige den gang valget faldt på F16? Hvis Eurofighteren er så gennemtestet, hvorfor er den så samtlige bruger nationers maintenance værste mareridt?
      Ja jeg er enig i at F18 er det fly der på nuværende tidspunkt virker, men hvordan står den i fremtiden?jeg er nærmest sikker på at, når RDAF skal have leveret F35 så er 99% af alle børnesygdomme væk. F35 er et samlebåndsfly, men så massiv en ordrebog- at det ikke må fejle overhoved. Husk på hverken du eller jeg har 100% indsigt i hvorfor valget netop faldt på F35. Men jeg er sikker på at der bag det danske projekt, sidder nogle fandens dygtige sagsbehandler som ved hvad de har med at gøre. Og som har arbejdet med kampfly i mange leveår til sammen.

    • Det jo…. lidt for spændende. Hvad så med andre dele? Hvornår udgår de så? Håber da de har underskrevet en kontrakt med mulighed for at trække den tilbage når det viser sig sådan en sag

    • Jeg kan i hvert fald garantere dig en ting og det er at den kontrakt er så fejlbehæftet og amatøragtigt udformet, at alt og alle muligheder for at vi ikke står tilbage med en kæmpe regning og ligner idioter er fuldstændig overset – det er der sket mange gange før!

    • Imo skal politikerne sige stop til indkøb af de elektroniske dele og så stoppe den handel. Hvad der står i artiklen er aftalen ikke 100p underskrevet før 2018.
      Vælg nogle andre fly som vores allierede har som også har valgt langsigtet så vi ikke står med lang næse når der skal betales for dele

    • En Yes minister løsning ville være, at fyre piloterne og crew og bruge den sparede løn til at få flyene færdiggjort. Dernæst parkere flyende i en hangar og udstykke landingsbanerne til industribygninger. Indtægten fra grundskyld kunne så bruges til at skaffe flere topmoderne kampfly. Perfekt løsning!! Vi ville have flere fly og deres holdbarhed ville være langt over forventet!!

  3. Tilsyneladende kun nogle dele, der skal bruges i de danske F35. Så må man da bruge de dele, der bruges i de andre F35, men Danmark skal som sædvanlig købe noget, som andre ikke bruger. Men når nu politikerne, uanset hvad der senere måtte ske, og der kommer mange flere problemer frem i lyset, absolut vil fortsætte med dette skandale fly, så må de jo se at komme i gang med at købe reservedele. Køb nu rigeligt.

  4. Hvad med om han anmodede om at få lov til at fjerne den papirspose han åbenbart havde på hovedet da han købte flyene. Det sædvanlige sjusk og kammerateri hver gang forsvaret skal købe noget!

  5. Da vi skulle købe erstatning for den udtjente PMV M 113 lød det højt klart og tydeligt: Vi køber det bedste opgraderede og gennemprøvede pansrede infanterikøretøj der er på markedet, til svendene!

    Hvad blev der købt? Joe –

    • Der blev købt Piranha 5, som ingen har kamperfaring med.

      JSF og IC4 og og og…………

      Det ligner bedrageri overfor statskassen!

      Vi må fra 1,2 op til 2,0 af BNP hurtigt til dækning af forsvarsudgifterne. De “nye” 0,8 skal dække hullerne der udsuger de 1,2% på grund af uforklarlige handler der indgås.

      Sig det endeligt ikke til Trump. Far bliver sur!

  6. Fuldstændig forrykt at der overhovedet var nogen der overvejede de lorte fly de eneste roser jeg har hørt og læst er dem der kommet fra deres egne test piloter og de var ikke engang særligt gode det fly kan alt og dermed intet og så udtaler test piloterne ovenikøbet at det meste nye blandt andet kamera funktioner hvor man ser gennem skrovet ikke er 5potter pis værd det hurtigere nemmere lige ligge sig på siden og se hvad der sker rundt om eller under sig når det er alvor det andet er bare gadgets som ikke er udviklet færdig og så det sjovt nok at us Airforce har offentliggjort at de slet ikke kan bruge flyet i Alaska Nordamerika og Grønland på grund af temperaturerne i de områder og deres egne tests har vist at the good old F16 stadig er det mest manøvre dygtige og driftsikre fly i de områder og har lige netop derfor beholdt F16 der F35 er en opreklameret Hollywood maskine og de vil gøre alt for at tjene de tabte udviklings penge hjem igen også selv det F35 er ligesom helårs dæk det ikke rigtigt godt til noget andet end at blive skudt ned når det møder en russer…
    Hvis flyet var så godt ville man jo nok heller ikke stoppe produktionen af reservedele og starte med at udvikle et helt nyt fly som så pludselig bliver amarikas alt over skyggende bedste kampfly som vi så ikke kan få råd til for nu har vi købt F35 til overpris uden reservedelslager

  7. Holda op en gang klamp…. Hvordan dælen kan det lade sig gøre at man før man får flyet leveret skal indkøbe reservedele fordi at de udgår af produktion….
    Det er da det mest tossede jeg længe har hørt.
    Flyene er ikke engang bygget til Danmark endnu.. Der må jo findes et alternativ til disse reservedele af en anden “nyere produktion” for vi skal jo have de fly de næste 40 år. Hvorfor sætte “gamle” udfasede reservedele i et nyt fly og kaste penge efter noget som udgår af produktion.

  8. i øvrigt lille sidespring.
    samtlige Danske “nye” transport og rednings helikoptere har mig bekendt 2 gange være helt ude af drift så DK slet ikke har haft nogen som man kunne indsætte. Jeg synes ikke vi høre ret meget om den skandale.
    ( det handler om at man ikke kan skaffe reservedele og mangel på mekanikere ). Det var bla. 7-10-2016

  9. Det kunne de sku da også godt lige ha informeret vores politikere om inden aftalen blev underskrevet.

    Det er sku noget svineri.

    Vi skulle ha valgt super hornet, perfekt løsning til at beskytte dansk luftrum