Veteraner fortjener respekt og ikke at blive glemt

Veterans.dk er et fotoprojekt startet op af Michael Hansen der selv er veteran. Vi har tidligere skrevet om projektet, og har nu taget en snak med Michael omkring projektet.

Hvad er din egen baggrund for at lave denne her bog ?
– Jeg var i Kroatien som soldat i 12 måneder i starten af 90´erne på hold 3 og hold 4. Jeg tror på, at det jeg selv har været udsendt giver lidt troværdighed til projektet, og det gør det helt sikkert nemmere at tale med veteranerne når vi ’taler samme sprog’.

I forhold til fotografering, så freelancer jeg som fotograf, og har fotografi som en stor passion.

Jeg har ikke tidligere udgivet bøger eller lavet udstillinger, men har haft billeder med både i bøger, på udstilling, i magasiner osv., men dette projekt er ubetinget den største udfordring jeg har givet mig selv i relation til fotografering.
På din blog skriver du bla. :“I januar 1993 blev jeg udsendt som FN soldat med E-COY på hold 3 i Kroatien og jeg forlængede mit ophold så jeg var der til januar 1994 med hold 4 også i E-COY. I dag har jeg heldigvis kontakt til en del af dem jeg var udsendt med, og var i sommeren 2011 tilbage i Kroatien med KSO. Det var den tur, der gav mig ideen til dette projekt.”

Hvad var det så præcist der triggede dig, ifht at lave en bog med billeder af veteraner… efter at du kom tilbage til Kroation ?

– Jeg blev selv temmelig chokeret over at opleve hvor dårligt nogen har det som følge af deres udsendelser, og det var i virkeligheden nok det, der satte tanken igang om at skabe noget, så veteraner og missioner ikke bare bliver glemt. Jeg blev også facineret af hvor forskellige vi i virkeligheden er. Vi kommer fra alle steder i landet og fra alle samfundslag, og har sådan set kun den ene tilng til fælles at være veteraner.

Jeg synes at opleve at selvom nogen har det rigtig dårligt, så er de stadig stolte over hvad de har været en del af, og at de når alt kommer til alt bare ikke vil glemmes. Det tror jeg sådan set gælder for alle missioner, og derfor har jeg heller ikke begrænset projektet til en enkelt mission.

Men turen til Kroatien satte nok mest gang i en ide, som i løbet af efteråret blev mere og mere konkret efterhånden som jeg skrev ned og talte med nogle enkelte om ideen, og en aften i januar skulle der til at ske noget, og det gjorde der så, meget mere end jeg havde håbet på og langt mere positivt en jeg havde forestillet mig.

[pullquote_right]Jeg synes at veteraner som helhed fortjener respekt og ikke at blive glemt, uanset om man har taget meget, lidt eller slet ingen skade.[/pullquote_right]Får veteraner for lidt anerkendelse ?
– Jeg synes egentlig at jeg oplever en stor respekt omkring veteraner, men jeg oplever også en stor del af misforståelser og uvidenhed i forhold til hvilke missioner, der har været, hvor mange, der har været udsendt og i hvor stort omfang missionerne har betydning, og i mange tilfælde også hvilken betydning det har haft at der har været danske soldater på opgaver ude i verden.

Men der er en naturlig tendens til at der er mere fokus på de aktuelle missioner og de tidligere missioner bliver skubbet i baggrunden. Der er også en tendens til at missionerne bliver et politisk emne, hvor fokus flyttes fra veteranerne og hvor de reelle resultater og den reelle indsats bliver skubbet i baggrunden og det kommer til at handle om alt muligt andet end de mennesker, der har udført opgaven og har gjort forskellen.

Det fotoprojekt jeg har sat gang i har jeg sat gang i med undgangspunkt i hvad vi som veteraner har været med til, ikke hvad nogen synes om det eller bruger det til.

– Iøvrigt synes jeg at der kan være brug for et lidt mere nuanceret fokus på veteraner. Der er meget fokus på både fysiske og psykiske skader, og det skal der bestemt også være, de, der har taget skade skal have alt den hjælp og støtte de kan få. De positive sider af det at have været på missioner har ikke meget fokus, det synes jeg er ærgeligt da det i mange tilfælde bliver temaet for mange samtaler osv. om det at være veteran.

Jeg synes at veteraner som helhed fortjener respekt og ikke at blive glemt, uanset om man har taget meget, lidt eller slet ingen skade.

Hvem er målgruppen for dette projekt?

– Bogen, eller udstillingen, er ikke tænkt til en speciel målgruppe som sådan. Jeg håber at jeg med mine billeder kan vise at veteraner er ganske almindelige mennesker, men nogen ikke helt almindelige erfaringer og oplevelser, og at det i virkeligheden ikke er til at se på folk om de er veteraner eller ej, om de har taget skade eller ej osv., men fremstår som helt almindelige mennesker som alle andre.

Mit håb er at det kan sætte nogen tanker i gang hos såvel veteraner som pårørende eller mennesker helt uden tilskytning til veteraner eller forsvaret som sådan.

Jeg havde slet ikke forestillet mig at der ville være så stor opmærksomhed omkring projektet, så mit første succeskriterie var egentlig vare at få sat projektet igang. Allerede den første aften blev projektet ’spottet’ på facebook, og de første medlemmer af gruppen kom på samme dag. I løbet af de første to uger var der ca. 100 veteraner i gruppen, og de første billeder var lavet. Det gjorde at jeg turde sætte et forsigtigt mål om 100 billeder, men om det lige skal være 100, 75 eller 50 er ikke så vigtigt. De to primære mål med projektet er få lavet billeder af veteraner fra så mange missioner som muligt, helst dem alle sammen. Det andet store mål er naturligvis at billederne skal fortælle.

Hvor mange personer skal medvirke i?
– Gerne 100 eller flere, men hvis 50 er det rigtige antal, så er det 50 jeg gerne vil have med.

Alle, der har været udsendt på internationale missioner for Danmark, uanset om det er med forsvaret, politiet eller andre. Som udgangspunkt kan man sige at hvis man på en eller anden måde er berettiget til ’veterankortet’ så er man veteran og velkommen til at deltage i projektet. Og så er det egentlig ikke vigtigt om man er mand eller kvinde, konstabel eller general, ung eller gammel, det er hvad man har været med til der tæller i dette projekt, ikke alt det andet.

Hvordan vil du fortælle en historie om et menneske, ved at vise ét billede og en enkel linje tekst ?
– Det er en af de største udfordringer i projektet. Det er jo ikke som at skrive en bog, det vil i høj grad være op til publikum og læsere selv at tolke historien og op til mig at give dem muligheden.

Når jeg laver billederne med veteranerne, har jeg brugt lidt tid på at tale og specielt lytte til den enkeltes historier og baggrund. Ud fra det forsøger jeg at lave et portræt, der afspejler den enkelte. Det enkelte billede tror jeg ikke vil kunne fortælle noget særligt, specielt ikke til personer der ikke er veteraner, men flere billeder sammen håber jeg vil kunne fortælle en fælles historie.

Hvor langt er du i processen ?
– Det er stadig meget nyt, men jeg er langt langt længere end jeg nogensinde havde turde håbe på. Fra starten tænkte jeg at jeg måske kunne være heldig at overtale nogen af de veteraner jeg har kontakt med til at være med, jeg havde slet ikke forestillet mig at der efter 3,5 uge ville være over 130 veteraner på facebookgruppen, at veteraner selv ville skrive direkte til mig for at tilbyde at være med i projektet eller fortælle at de synes det er et godt projekt.

Helt konkret har jeg lavet 7 portrætter og har aftaler med ca. 25 veteraner om at lave billeder på et tidspunkt. Så alt i alt meget længere end jeg havde håbet, og næste skridt er at komme i gang med at finde ud af hvordan en eventuel bog kan udgives og hvor og hvordan eventuelle udstillinger kan blive vist.
Krigeren.dk følger projektet til dørs, og kunne du også tænke dig at støtte op om projektet, så hop ind på veterans.dk’s facebook gruppe, eller direkte ind på www.veterans.dk

Comments

One Ping

  1. Pingback:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer