Menu

Valget er truffet – Her er danmarks nye artillerisystem

[

Det bliver franske Nexter Systems der skal levere Hærens nye artillerisystemer.

Det er en stor dag for Hæren. Det endelige valg af danmarks nye artillerisystemer er i dag truffet ved forligskredsmøde, efter indstilling fra FMI.

Det er fransk og hedder CAESAR 8×8. (se billeder nederst)

Annonce
Annonce

De nye artillerisystemer skal afløse M109A3, som har gjort tjeneste siden 1960’erne.

Anskaffelsen af de nye systemer har været længe undervejs. Faktisk startede forberedelserne til nyanskaffelse af moderne ildstøttemidler helt tilbage i 2006.

CAESAR 8×8 leveres på en østeuropæisk Tatra undervogn.

8×8 versionen som Danmark nu har valgt vejer ca 30 tons, er 12 meter lang, 3 meter høj og 2.8 meter bred. Og i modsætning til 6×6 versionen, som Nexter tilbød ved sidste udbud, kan denne ikke transporteres i C130.

Systemet kommer standard med level 2 beskyttelse, og kan opgraderes med tillægspansring til level 3. Kan køre 90 km/t og off-road 50 km/t. Vognen har en rækkevidde på 600 km ved kørsel på vej.

Danmark bliver de første der køber CAESAR 8×8 systemet. 6×6 varianten benyttes af den franske hær, som har benyttet denne under operationer i Afghanistan, Libanon og Mali.

Ved dette udbud blev der oprindeligt prækvalificeret fem firmaer, som blev inviteret til at afgive tilbud til Danmark.

BAE Land & Armament (USA), Huta Stalowa Wola (konsortium, Polen) med KRAB, Elbit Systems (Israel) med ATMOS, Hanwha Techwin (Sydkorea) med K9 og Nexter Systems (Frankrig) med CAESAR 8X8.

I Finalen stod CAESAR 8×8 over for det israelske ATMOS system, som vandt sidste udbud. Et udbud som forsvarsministeren afslyste marts 2015, da der skulle skaffes et økonomisk råderum i forbindelse med reparation af en EH-101 helikopter, som havarerede i oktober 2014 i Afghanistan.

Både Nexter og Elbit har ved dette udbud opgraderet deres systemer. Nexter var billigst denne gang.

Leverance af alle de nye systemer til Hæren forventes gennemført inden medio 2020. 14 år efter første planer til nyanskaffelse af moderne ildstøttemidler startede.

Tryk for stort foto/ galleri

CAESAR 8×8 – Nexter Systems

Skriv et svar