Trump vil fordoble forsvarsudgifter hos Natos medlemmer

Donald Trump. Foto: Nato.int

Europæiske lande slås med at nå op på to procent i forsvarsudgifter, men Trump vil nu have fire procent.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at Nato-landene bør bruge fire procent af bnp på forsvar.

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at Nato-landene bør bruge fire procent af bnp på forsvar.

Det er en fordobling af det fælles mål, som mange lande, blandt dem Danmark, har svært ved at nå.

Annonce
Annonce

– Målet bør være fire procent, siger Trump ifølge nyhedsbureauet NTB i forbindelse med en fotoseance med Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg i Washington.

Medlemmerne af forsvarsalliancen blev på et topmøde for fire år siden i Wales enige om, at de skal arbejde hen imod, at alle lande bruger to procent af bnp på forsvar.

LÆS OGSÅ :  Danmark går ind i to nye militære alliancer

Under nordmandens besøg i USA var fokus på medlemslandenes udgifter til militær.

USA med Trump i spidsen har længe været utilfreds med, at mange af de øvrige medlemmer af forsvarsalliancen ikke er i nærheden af de to procent, som ifølge aftalen i Wales er målet inden for ti år – altså i 2024.

En oversigt fra Nato over landenes forbrug på forsvar viser, at kun 15 af de 29 medlemmer er på kurs mod at nå målet inden deadline.

USA’s krav er, at de lande, som ikke har kurs mod målet, må fremlægge nye løfter før et topmøde i Bruxelles i juli.

Stoltenberg, der som tidligere og mangeårig norsk statsminister må bære en del af ansvaret for, at Norge i dag med 1,62 procent er et stykke under målet, stod som øverste leder af forsvarsalliancen til stor ros.

LÆS OGSÅ :  Trump: Nato-lande burde betale fire procent til forsvar

– Det er en ære at have generalsekretær Stoltenberg med os. Nato har samarbejdet godt med USA, og vores forhold er vældig godt, sagde Trump.

Nordmanden har ifølge Trump knoklet hårdt for at få medlemmerne til at øge udgifterne.

– Stoltenberg har fået en lang forlængelse (af jobbet til 2020, red.), og vi har presset hårdt på for det, for denne mand har gjort et storartet job i Nato, siger Donald Trump.

Jens Stoltenberg roste også Trump for at gå forrest i arbejdet med at øge forsvarsudgifterne.

Danmark ligger på 1,17 procent.

/ritzau/

En kommentar

Skriv et svar
  1. Jeg er helt enig, NATOs medlemmer har selv underskrevet at ville betale 2% til NATO, så er man et DÅRLIGT medlem hvis man med med bl. a. Danmarks gode økonomi ikke præsterer som aftalt. Gad nok vide hvad Løkke ville sige, hvis skatteborgerne brugte samme metode ved skattebetaling!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *