Forsvarets olierørledninger NEPS
Forsvarets olierørledninger NEPS

Syd- og Sønderjyllands Politi har i nært samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi anholdt tre mænd og sigtet dem for minimum 27 indbrud i og aftapninger fra Forsvarets olierørledning (North European Pipeline System) i Jylland, som vi tidligere har skrevet om.

Forsvaret har i år flere gange kunnet konstatere kortvarige trykfald på ledningen og har i hele perioden været i tæt dialog med politiet om sagen, da man kunne udelukke lækage.

Alle tre fra Letland

De tre mænd blev anholdt ved en aktion sent fredag aften. Det skete på en rasteplads på Ribe Landevej mellem Grindsted og Holsted.

De tre mænd er en 31-årig mand fra Letland, en 35-årig mand fra Letland med bopæl i Ringkøbing-Skjern kommune og en 40-årig mand fra Letland.

De tre mænd blev i dag klokken 13.00 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Esbjerg. Politiet forventer, at grundlovsforhøret vil strække sig over flere timer, da det skal foregår via tolk, og at der er tale om et stort antal sigtelser.

[box_info]
Fakta om North European Pipeline System (NEPS)

Etableringen af tankområderne, pumpestationerne og rørsystemet blev påbegyndt i 1953 ved hjælp af NATO infrastrukturmidler og blev
gradvist udvidet med alliancens behov for brændstoffer. Hovedparten af udbygningen blev afsluttet sidst i 1960’erne. NEPS er således bygget med det militære beredskab for øje.
I fredstid anvendes systemet i militær sammenhæng primært til forsyning af flyvevåbenet.
Civilt anvendes dele af systemet af Foreningen af Danske Olieberedskabslagre (FDO), som har et antal tanke med forbindelse til pipelinen.

Annonce

Forsvarets Depot og Distribution (FDD), som er en NIV III myndighed under Forsvarets Materieltjeneste (FMT), er driftsansvarlige for NEPS.

Kilde på fakta: Damila
[/box_info]


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

4 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR