To dokumentarer om Hvidsten Gruppen

TV 2 går bag om den rigtige modstandsgruppe – og bag om den meget populære biograffilm “Hvidsten Gruppen”.

Marius og Gulle Fiil i Anne-Grethe Bjarup Riis' populære film "Hvidsten Gruppen". (Foto: Lars Høgsted / TV 2)

2. påskedag sætter TV 2 fokus på den danske besættelse og på modstands-kampen mod tyskerne, og det sker med udgangspunkt i den danske storfilm “Hvidsten Gruppen”.
Den første af eftermiddagens to dokumentarer hedder “Historien om Hvidsten Gruppen”.
I den gribende dokumentar får seerne bl.a. fortalt historien af det eneste nulevende medlem, Svend Andersen, samt af Ulla Pedersen, der var datter af dyrlæge og modstandsmand Albert Iversen.

Tulle Fiils datter, Gulle, medvirker også i programmet. Gulle mistede sin far, morbror og morfar.
Der er ligeledes interview med modstandsmanden Jørgen Kieler, der fortæller om gruppens betydning. Programmet indeholder også klip og ældre interviews med blandt andet Gerda Fiil, der var 16 år, da hun blev anholdt.
Programmet “Historien om Hvidsten Gruppen” sendes klokken 16.45 mandag 9. april.

Annonce
Annonce
LÆS OGSÅ :  Tidligere jægersoldater får nu æresoprejsning

Klokken 17.20: “Hvidsten Gruppen: Bag kameraet”
I eftermiddagens andet program kommer seerne med bag optagelserne til den populære film “Hvidsten Gruppen”, der nu har solgt flere end 525.000 billetter i biograferne.

Originalfoto af de virkelige Marius Fiil og barnebarnet Gulle. (Privatfoto)

En stor del af filmen er indspillet i og omkring Hvidsten Kro, der under Anden Verdenskrig var omdrejningspunkt for den kronjyske modstandsgruppe med kroejer Marius Fiil i spidsen.
Programmet følger optagelserne til “Hvidsten Gruppen” fra nærmeste hold i de halvanden måned, de stod på. Der er interviews med skuespillere, instruktør og andre fra filmholdet om, hvordan det er at indspille en autentisk film om en gruppe helt almindelige østjyder, der trodsede tyskerne – og betalte med deres liv.

[hdplay id=25 ]
[divider]Tilmeld vores nyhedsbrev[/divider] [wysija_form id="4"] [divider]---[/divider]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TV2 serie om Flyvevåbnets Eskadrille 722

53 officerer spørger: Er du mand nok til at være chef?