Thomas Bo Larsen har sat sig ind i tilstanden posttraumatisk stresslidelse i forbindelse med “Bedrag”.

Sommetider kan virkeligheden overgå både vores vildeste fantasi og de mest velskrevne filmmanuskripter. Men hvor vi i vores sikre hverdag kan ryste selv den mest voldsomme film af os på få timer, kan virkeligheden sætte dybe spor.

Thomas Bo Larsen spiller endnu en gang politibetjenten Mads Justesen i DR-serien “Bedrag”, hvis anden sæson starter søndag den 25. september, og i den forbindelse har han arbejdet meget med de symptomer, der kendetegner tilstanden posttraumatisk stresslidelse.

Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) kan opstå hos mennesker, efter de har befundet sig i livstruende situationer såsom ulykker, angreb, overfald, tortur, voldtægt eller krigshandlinger.

– Selv den sejeste motherfucker kan bukke under for PTSD. Det er en frygtelig sygdom, fordi du lukker dig inde i dig selv og isolerer dig fra omverden, siger Thomas Bo Larsen. Han har mødt mange danske krigsveteraner, der har været udsendt i blandt andet krigene i Bosnien og Afghanistan.

LÆS OGSÅ :  Britiske prins Harry vil møde sårede danske soldater

– At de ikke bliver hjulpet, det fatter jeg personligt ikke en brik af. Det er helt ekstremt. Når man sender mennesker ud et sted, hvor de skal ofre deres eget liv, så skal man eddermaneme også passe på dem, når de kommer hjem igen, siger Thomas Bo Larsen.

Annonce

Den engagerede skuespiller fortæller, hvordan de veteraner, han har mødt, ikke kan sove, fordi der dukker traumatiske ting op for deres fortid, og at det gør PTSD-lidende hypersensitive og ukontrollerede.

Thomas Bo Larsen har brugt meget tid på at forstå præcis, hvilke mekanismer, der sker inde i hjernen, når den bliver påvirket af den uhyggelige lidelse.

– Dine følelser driver gæk med dig, fordi de bliver overdrevede, når du ikke får sovet. Hver gang, du sover, vågner du til et nyt mareridt, siger “Festen”-skuespilleren og fortsætter:

LÆS OGSÅ :  Veteranforslag effektløst uden ny praksis

– PTSD går indad, det er en indre form for klaustrofobi. Fælles for de mennesker, jeg har talt med, er, at de har en kort lunte, og de er ikke til stede i nuet, fordi det hele tiden simrer inde i hovedet på dem.

Mødet med de syge veteraner gav skuespilleren forståelse for, hvordan lidelsen præger deres liv.

– Du kan ikke leve i nuet, du kan ikke se et andet menneske i øjnene uden at tro, at de vil dig det ondt, siger “Jagten”-skuespilleren og fortsætter:

– De her mennesker kan ikke finde ro i en lille lejlighed på Østerbro. De har været i Bosnien eller Afghanistan i lang tid med bomber, der faldt rundt om ørerne på dem. De er bange for, der ryger en bombe ind ad vinduet.

LÆS OGSÅ :  Veteranforslag effektløst uden ny praksis

 

/ritzau/


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

37 KOMMENTARER

  1. Det kræver desværre en villighed til ikke at spare og det er politikerne ikke villige til. Det er jo ikke deres hverdag der er et mareridt, så de kan da være ligeglade. Bare de høster deres løn og ministerpension så kan resten brænde

  2. Selvfølgelig skal vi passe på vores udsendte når de kommer hjem og er såret på krop og sjæl, desværre har vi bare en regering der hellere vil give til de rige i samfundet og så lade de syge og svage passe sig selv.

  3. Ja enig – men de soldater, der udsendes har selv valgt det og er bekendt med de ricisi der følger. Sagen er lidt anderledes såfremt det er værnepligtige, der bliver udsendt.

    • Det er dog det værste sludder. Der er INGEN der kan forudse reaktionerne fra den menneskelige psyke, når man pludselig ser det værste mennesker kan gøre ved hinanden. En tømrer der falder ned fra stilladset, skal vel heller ikke have erstatning da han jo er bekendt med at det er farligt. Siger det igen SLUDDER.

    • Det er frivillige i enhver henseende og hvad bevægegrundene er op til den enkelte. Sagde en der selv har prøvet det. Der er vel ingen, der er så dum, at gå i krig for dronningen eller en tilfældig statsminister – der er andre grunde. Når Dk ikke er angrebet bør alle en regerings ønsker om et krigs eventyr prøves ved en folkeafstemning. Det danske folks interesser i krigs eventyr vil blive ændret drastisk, hvis det er værnepligtige, der sendes af sted. Min søn eller børnebørn skal ikke sendes af sted og jeg håber de er så kloge, at de ikke kan drømme om, at melde sig til krig frivilligt.

    • Ingen mennesker ved hvordan de vil reagere på voldsomme oplevelser. Der er brand- og ambulancefolk som bliver psykisk skadet af deres arbejde. Politibetjente. Beredskabs personel… etc.
      Alle gør det uden tvang. De er frivillige. De har selv valgt arbejdet, og de får penge for det. Alle der tager et af disse jobs ved at det er forbundet med nogle risici! Ingen forventer dog at ende op med PTSD. Det sker desværre for nogle af dem.
      Og fordi det er frivilligt – så skal de ikke regne med at få en anstændig hjælpende hånd bag efter?

  4. Politikerne må jo mene at det er for dyrt, at sørge ordentligt for veteraner.
    Det er jo læren af den sidste sag, hvor en minerydder for afslag på pension og selv skal betale sagsomkostningerne for dommen.
    Velkommen i DJØF – land….

  5. I 1978 – Sergent – og sidste dag uden helbredsundersøgelse, hed det. Skriv under på, at du er rask efter dine 18 mdr. Dengang blev man hjernevasket til lydighed…og det var en hel almindelig tjeneste ved “prinsens livregiment ” jeg tog den hårde tjans ved overvågningen,

  6. Under/efter tjenesten – forhøjet blodtryk – og filmene “dearhunter” #platoon# – man kunne så fortælle konen at det var sådan man følte sig – en kriger, der ikke var uden adrenalin bagefter. Ja/ så omsæt lige det til det der er værre. Nemlig vores veteraner !! De skal “nulsættes” ( Reset ) og have hjælp Fra A Til Å…ubegrænset.

  7. Fine artikel og godt at høre at andre end soldater og pårørende får øjnene op for problemerne omkring PTSD. Men kære Krigeren.dk vil I ikke godt være søde og ikke bruge 10% af udsendte får PTSD. Det var hyppigheden på ISAF hold 7, dvs det er ikke fuldstændige komplette tal, enhver forsker med respekt for sig selv og sit erhverv, ville jo ingen måde kunne sige at det er faktuelle tal, stram op

  8. Der kommer ikke til at ske noget som helst før soldaterne stopper med at tage til udlandet og kæmpe.. Bare husk det er ikke vores soldater der skuffer, det er igen systemet og Regeringen.. Så stop med at tage i krig for Danmark, får når i kommer hjem så trækker vores velfærd jeres bukser ned om knæende, bøjer jer forover, og giver jer den for hårdt..

  9. Krig er Lort stop med at tage afsted og så hjælp og støt de soldater der har været afsted og kommer hjem med grimme tanker og så må det sku koste røven ud af bukserne. Det en krudt tønde dernede og vi vinder aldrig.

  10. Vores danske soldater skal respekteres, deres traumer skal anerkendes. Det nytter jo ikke noget at det ikke bliver anerkendt, at de var i livsfare. Når soldaterne iføre sig deres vest, hjelm, lader skarp ammu i deres magasiner, rejser til fjerne himmelstrøg, hvor protjektilerne flyver om ørene, IED’erne skal rydes, nogle springer under fødderne af dem.. så må man da være i akut livsfare?

    Men ok, det er vel ikke ligeså farligt som at være politiker, pet vagter døgnet rundt, livsfarlige papirbunker på skrivebordet, eksplosive mails der skal besvares..
    Vor here til hest..
    Jeg tager hatten af for vore soldater.

  11. Spørgsmålet er om vi som moderne nation ikke har for mange sønner som ikke kan klare det primitive psykiske pres krigen byder.. Vi vil i hvert fald få mange drenge hjem med uhelbredelige ar på sjælen..

  12. Meget fornuftige ord der er i det her opslag! Det er bare synd alting kommer op i en enhed af folk der ikke kan blive enige Pga forskellige holdninger i stedet for at gøre det der er fornuftigt og rigtigt. Det ender altid med at ramme de forkerte…

  13. Manden har 100% ret!
    Mange galper op om: De har selv valgt det såe?
    Det vore soldater ikke har valgt på den lange bane er bl. a. Ukendte reaktioner på rene slagterier, vejsidebomber, luremineringer, selvmordsbomber on locations, myrderier fra egne styrker man netop har trænet i månedsvis for et bedre lokalt samfund.
    Og måske værst af alt: At blive nakket af politiske snotnæser fra eget land, -som nok stemte for aktionerne, men nu i lattemiljøet laaaangt væk fra sved, pis og maskingeværolie tilsat lidt død og flåede knogler, – har et behov for at komme i Se&Hør eller om muligt værre hvis det findes. – Så nogen tror de tager ansvar. DET GØR DE IKKE.
    Derfra kan du ikke se deres røv for bare skosåler!!!
    Iøvrigt stort set flokken der bræger op på deres landsmøder d.w. Det er så tomt og råddent at høre på.

EFTERLAD ET SVAR