Syg krigsveteran smides ud af boligforening på grund af servicehund

"Model"foto - servicehund.dk

Krigsveteranen Heine Knudsen har fået bevilget en social servicehund af Forsvaret. Han har fået servicehunden for at afhjælpe et psykisk handicap, han har pådraget sig efter udsendelse.

Men netop på grund af hunden er han nu blevet opsagt af sin boligforening, og skal flytte fra sin bolig på Arendalsvej i det nordlige Silkeborg inden seks måneder. Det skriver Midtjyllands Avis.

Heine Knudsen lider i dag af PTSD, efter udsendelser til blandt andet Balkan og Somaliland flere gange.

Heine Knudsen har en alvorlig funktionsnedsættelse som følge af sin sygdom. Tidligere blev han angst, når han gik uden for sit hjem. Det har hunden Jagger ændret.

– Han gør mig tryg. Han gør, at jeg kan sove om natten, så jeg ikke skal ligge henne i hjørnet af sofaen eller under bordet.  Jeg kan have besøg af fremmede igen. Og så har han reddet vores forhold herhjemme, siger Heine Knudsen til Midtjyllands Avis. Heine Knudsen fik tidligere raserianfald, hvor han kastede med ting i hjemmet, og det påvirkede hans kone og tre børn.

– Jagger har i bund og grund vendt op og ned på mit liv, siger Heine.

Arbejdernes Andels-Boligforening kan ikke tillade, at Heine Knudsen bliver boende i afdeling 22 med sin servicehund.

– Vi har selvfølgelig stor sympati for, at Heine har brug for at have sådan en hund, men vi har ikke mulighed for at give dispensation, siger udlejningschef hos AAB, Helle Winge Hansen til Midtjyllands Avis.

Husordenen i afdeling 22 tillader ikke beboerne at have hund, men det er muligt at dispensere for reglerne, hvis der er tale om en servicehund. Men i loven om servicehunde i almene boliger er psykisk handicap ikke nævnt.

Comments

Skriv et svar
  1. Synes bestemt ikke om. Hunden må klassificeres på samme måde som blindes førerhunde. Derved ville han ikke blive opsagt. Ærgerligt at boligforeninger sætte ham i den situation og ikke har øjne for at hunden er et hjælpemiddel som så meget andet !

  2. Tåbelighedens triumf! “Husordenen i afdeling 22 tillader ikke beboerne at have hund, men det er muligt at dispensere for reglerne, hvis der er tale om en servicehund. Men i loven om servicehunde i almene boliger er psykisk handicap ikke nævnt.”

  3. Kæft hvor jeg håber at AAB mister lejere af den her skandale! Håber virkeligt at regeringen griber ind!

  4. forfærdeligt… :( der burde slet ikke være noget at diskutere her… håber det bedste for ham og hans hund og familie.

  5. Det værste er vel ikke kun boligselskabets regler, men det at en nabo må have klaget over hunden – fuldstændig manglende forståelse for situationen og de udsendtes “skjulte” sygdomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer