AH-2A Rooivalk Kestrel Combat Support Helicopter. Kært barn har mange lange navne siger man jo, og den nye Sydafrikanske helikopter er bestemt ikke en undtagelse. Helikopteren, som er er den første helikopter som er produceret udelukkende i Sydafrika, står over for sin første snarlige prøve. Den står nemlig til at blive leveret snarest til South African Air Force (SAAF).

Helikopterproduktionen blev påbegyndt allerede tilbage i 80′erne, men dengang var rollen en lidt anden. Det var den store frygt at et stort antal kampvogne skulle rulle ind, og derfor var det vigtigt med en god ‘tank killer‘. Men inden udviklen og produktionen var færdig, begyndte tiderne at skifte.

Man frygtede nu ikke længere én stor samlet fjende, men blev i stedet mere og mere orienteret mod fredsbevarende missioner. Det betød en komplet ændring i hele setuppet omkring produktion og udvikling af AH-2A, og resultatet blev altså hvad der nu står klar.

Og klar, det er den – heldigvis. For den 21. til 25. september afholdes Africa Aerospace and Defecne Show i Cape Town, og her vil udviklerne bag helikopteren, vise den frem.

To helikoptere skulle allerede være produceret færdigt, og de sidste ud af i alt 8 bestilte, vil blive leveret til det sydafrikanske flyvevåben så snart de er klar.

Data for helikopteren:
Kabineplads: 2 (skytte samt pilot).
Længde: 18,7 meter.
Vægt: 5190 kilo tom, 8750 kilo maks. takeoff vægt.
Fart: 309 km/t.
Rækkevidde: 700 km i kamp, 1130 km fri flyvning.

Er du interesseret i mere om helikopteren har Wikipedia en god artikel om det. Se også billederne her på siden.

Kommentarer

kommentarer

Related posts:

  1. Danmarks første veteranhjem åbnet
  2. Æresdolk udleveret for første gang i 13 år
  3. Er du klar på en brutal motionsoplevelse?
  4. Kvinder klar til at hjælpe kvinder i Afghanistan
  5. Husarer klar til kamp i Helmand