Styrket understel skal forhindre flere F-16 uheld

Den rapport fra Forsvarets Flyvehavarikommission, der fulgte i kølvandet på det meget omtalte F-16 havari ved Rømø i oktober 2015, kom med 11 anbefalinger, der har til formål at forhindre samme type ulykke i at ske igen. De er nu blevet implementeret.

04-04-2017 – kl. 14:40

Af Emma Rudbeck, Værnsfælles Forsvarskommando

I 2015 valgte man at lade et F-16 fly styrte i havet ud for Rømø, da venstre landingsgear var gået i stykker og sandsynligvis ville kollapse under en landing. Piloten skød sig selv ud og landede sikkert i havet. Efterfølgende havde Forsvarets Flyvehavarikommission til opgave at undersøge, hvad der var årsag til hændelsen, og hvordan man kan undgå lignende havarier i fremtiden. Ud af kommissionens arbejde kom der i juni 2016 en rapport med elleve anbefalinger. De er nu blevet implementeret af en arbejdsgruppe i Forsvaret.
F-16
Inden F-16 flyet styrtede i havet, blev det inspiceret af makkerens – wing man'ens – kamera. Foto: Screendump fra dokumentaren "Kontrolleret styrt med F-16" på forsvaret.tv.
” Vi er færdige med arbejdet. Ti ud af elleve anbefalinger er fuldstændig implementeret. Den sidste er i gang og handler om en forstærkning af understellet, der hvor flyet gik i stykker. I de kommende år vil forstærkningen løbende blive monteret på danske fly, når F-16 flyene kommer til eftersyn,” fortæller oberst Uffe ’GUS’ Holstener, chef for Flyverstabens produktionsdivision.
De nye implementeringer er ikke ensbetydende med, at der ikke kan ske F-16 havarier i fremtiden, men med de elleve implementeringer burde et lignende uheld ikke kunne forekomme. Anbefalingerne omfatter ændrede procedurer og nye tekniske løsninger.
Flyhavarikommissionens rapport om det kontrollerede styrt.
Læs mere på forsvaret.dk


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

EFTERLAD ET SVAR