Stoltenberg ser ingen modsætning mellem Nato og EU

NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg Foto: NATO
Et fælles militært hovedkvarter vil ikke underminere forsvarsalliancen, fastslår Natos generalsekretær.

Det vil kun være en styrkelse af den vestlige forsvarsalliance Nato, hvis der bliver etableret et fælles militært EU-hovedkvarter.

Sådan lyder det fra generalsekretæren for Nato, Jens Stoltenberg, forud for et uformelt møde med EU’s forsvarsministre i Bratislava, hvor også Peter Christensen (V) deltager.

LÆS OGSÅ :  NATO vender blikket mod rummet - vil styrke sit forsvar

– Der er ingen modsætning mellem et stærkt europæisk forsvar og et stærkt Nato. Faktisk forstærker de hinanden, siger Jens Stoltenberg og fortsætter:

– Det er blot vigtigt, at vi undgår dobbeltarbejde.

LÆS OGSÅ :  Danmark vil overtage træningsmission på 200 mand i Irak

Tidligere på måneden præsenterede formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, et forslag om at etablere en fælles EU-militærstyrke som svar på de mange sikkerhedsudfordringer, som den europæiske union står over for.

Men forslaget mødte kritik, blandt andet for at underminere samarbejdet med Nato. En af kritikerne var udenrigsminister Kristian Jensen (V).

LÆS OGSÅ :  Rapport: Forsvarsforbehold i EU vil hæmme danske interesser

– Vi vil hellere bygge på det gode samarbejde mellem EU og Nato end bygge parallelstrukturer op, sagde han.

/ritzau/

Skrevet af KrigerenDK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer