Statsministeren lover fire kampfly mere til Nato i to år

– Vi har sagt ja til yderligere et flybidrag, siger statsministeren efter et topmøde i Nato.

Danmark har onsdag i forbindelse med et topmøde i Nato sagt ja til at stille yderligere fire fly til rådighed for Nato i 2020 og 2021.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag eftermiddag.

– I forhold til Nato er der ønsker om yderligere dansk bidrag på flykapacitet, og det har vi sagt ja til at imødekomme, siger statsministeren.

Danmark har i forvejen lovet at stille fire fly til rådighed for Nato. Så der bliver nu tale om otte kampfly, men kun i to år.

LÆS OGSÅ :  Udsendte Nato-soldater og deres familier bliver chikaneret

– Der er et ønske om yderligere fire fly i 2020 og 2021. De er en del af det Nato-beredskab, som vi i forvejen indgår i. Det er en forlængelse af det arbejde, vi er i gang med allerede, uddyber hun.

LÆS OGSÅ :  FAKTA: Nye kampfly leveres drypvis over seks år

Mette Frederiksen holdt onsdag efter topmødet i Nato et bilateralt møde med den amerikanske præsident, Donald Trump.

LÆS OGSÅ :  Danmark øger sit bidrag til kampen mod Islamisk Stat

Et minut før mødet med Mette Frederiksen aflyste den amerikanske præsident pressedeltagelse.

/ritzau/

Skrevet af KrigerenDK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer