Forsvarsministeriets nye militærmanual er et dokument af og for jurister, mener officerernes formand.

Forsvarsministeriet og Forsvarets nye 627-sider lange militærmanual kommer ikke til at gøre en forskel for de soldater, der bliver udsendt til internationale missioner.

Det mener Niels Henrik Tønning, der er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark.

– Det er et ganske godt udgangspunkt for militærjurister, når de skal forberede de direktiver, der skal være gældende for den enkelte mission.

– Men det er ikke noget, den almindelige udsendte soldat overhovedet kommer til at stifte bekendtskab med. Man kan ikke lige have den med i lommen, når man står i Afghanistan, siger han.

Militærmanualen, der blev offentliggjort fredag, er den første af sin slags om folkeret for udsendte styrker.

Annonce

Manualen har været undervejs i tre år. I den periode har der været kritik af, at Danmark sendte jægersoldater til Mali uden en drejebog, for hvordan Danmark fører krig.

Nu er drejebogen så kommet, og især spørgsmålet om fangehåndtering har i den forbindelse været til diskussion.

Senest er det kommet frem, at det var i strid med de danske regler for Irak-missionen, da danske soldater fra juli 2004 til marts 2005 udleverede irakiske fanger til de irakiske myndigheder.

Men på netop det punkt er manualen ikke til meget hjælp, og det undrer Niels Henrik Tønning.

– Når det her er et så svært politisk spørgsmål, så bør det fylde mere i sådan en manual. Omvendt kan manualen ikke på forhånd tage højde for alle forhold i de forskellige lande, man eventuelt skulle udlevere fanger til.

– Der er det også en politisk vurdering kombineret med en juridisk vurdering. Derfor kan manualen heller ikke være helt konkret, siger soldaterformanden.

Ifølge forsvarsminister Peter Christensen (V) skal manualen især hjælpe i planlægningen af udsendelser til internationale missioner.

 

/ritzau/


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

16 KOMMENTARER

  1. Det lyder som et rigtigt solidt, teoretisk baseret DJØF projekt, med benene forankret i den blå luft. Jeg har modtaget undervisning i krigens love og regler for magtanvendelse tidligere. En 627 siders sag bliver ufordøjelig, og man kommer til at bruge mere tid på at se, om ting kan lade sig gøre – end at gøre dem. Just my 2 cents.

  2. Til Burhan Vardar. Det er sgu for farligt at give djøf’erne andet med end Manualen og en kuglepen, så de kan skrive hvad de ser, hvis de ser andet deres næse. Et gevær risikerer de bare at skyde vådeskud. kuglepen

  3. 627 sider………. Jeg håber kraft edeme ikke at de tosser der har udfærdiget det vrøvl har tjent mere end tabt arbejds tjeneste for det makværk. Alt over 1 A5 side vil være ubrugeligt i krig.

  4. 627 sider over hvordan man skal føre krig og behandle krisfanger? Sig mig er de blevet totalt bløde i bolden? Hvad har vi krigens love til? Skal de stakkels drenge og piger vi sender ud nu til at læse sig igennem 627 sider lov og paragraffer inden de kan udføre deres mission? Krisfanger afleveres til nærmeste MPér og så er det deres ansvar…… Magen til pengespild. Typisk dansk

EFTERLAD ET SVAR