Michael Nyrup Thornqvists kamp mod Taleban i Afghanistan endte tidligt om morgenen den 25. juli 2008 – blot en uge før hans enhed skulle hjem.

Under en kamphandling kørte den Leopard 2 kampvogn, som han befandt sig i, på en improviseret sprængladning.

Kampvognens kører, der var en god ven af Michael Nyrup Thornqvist, blev dræbt. Han faldt om med foden på speederen, og kampvognen fortsatte med 50 km/t direkte mod fjenden. Med en brækket fod og uden våben eller hjelm sprang Michael Nyrup Thornqvist som sidste mand af kampvognen i fuld fart. Samtidig kørte kampvognen ned i et hul. Michael Nyrup Thornqvist slog en kolbøtte i luften og faldt fire og en halv meter ned, landede på maven og brækkede ryggen. Soldaterne var under beskydning, og området skulle sikres, inden de tililende styrker kunne hjælpe Michael Nyrup Thornqvist og de andre sårede. Da han havde fået førstehjælp, hev han sig i sikkerhed i en pansret mandskabsvogn.

Michael Nyrup Thornqvist var 18 år, da han blev soldat og 27 år, da han første gang blev sendt i krig i Afghanistan i 2007. Året efter tog han af sted igen for at kæmpe mod fjenden. I dag kæmper han med psykiske problemer og sit livs måske vigtigste kamp.

På reolen bugner et blåt ringbind af sagsakter og papirer.

»Jeg har uden held kæmpet for at få den rigtige genoptræning og behandling. Det har været et stort tovtrækkeri i forhold til at få erstatning og udbetalt penge for svie og smerte. Jeg har taget mig selv i at sidde med tårer ned ad kinderne og tænke, at det ikke kan være rigtigt, at det hele skal være så bøvlet, og at jeg selv skal sidde med det hele,« siger han.

Læs hele artiklen her : http://jp.dk/indland/article2015507.ece


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

EFTERLAD ET SVAR