Justitsminister Søren Pind overvejer at lade private vagtværn og Forsvaret aflaste politiet, der er belastet af terror- og flygtningeindsatsen.

1200 årsværk har landets politikredse ekstraordinært måtte afgive til grænsebevogtning på grund af flygtningesituationen og til den øgede terrorindsats. Det er mange steder omkring 10 procent eller 40-50 betjente, der er blevet flyttet fra lokalt arbejde over til den ekstraordinære landsindsats, skriver tv2.dk

»Desværre er det sådan, at jeg ikke kan stampe politifolk op af jorden. Lige nu står vi og overvejer brug af private vagtværn. Vi overvejer sågar at anvende militæret i forhold til nogle af bevogtningsopgaverne i forbindelse med flygtningestrømmen. Så alt overvejes« siger Søren Pind til TV 2.

Forsvaret har allerede sammen med politiet uddannet en beredskabsstyrke på 400 mand, der skal kunne udføre bevogtning, adgangskontrol og transportopgaver for politiet i modtage- og visitationscentrene i forbindelse med flygtningeindsatsen.

Læs nyheden på http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-03-31-soeren-pind-overvejer-at-erstatte-politi-med-militaeret

Foto: Lars Bøgh Vinther / forsvarsgalleriet.dk


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

EFTERLAD ET SVAR