Ja…jeg ved godt at det ikke er særligt konstruktivt at bede nogen om at skamme sig. Men politikernes håndtering af vores ansvar for de tidligere afghanske tolke kalder desværre på meget få roser.

Det er faktisk kun Alternativet og Enhedslisten der kan påberåbe sig, at de har forsøgt at mane til anstændighed, blandt de af deres kolleger på Borgen som står bag den såkaldte Tolkeaftale. Hvilket foreløbigt kulminerer i morgen, hvor de har kaldt Forsvarsministeren i åbent samråd, kl. 1400, for at udfritte ham om lige netop Tolkeaftalen og måden den bliver forvaltet på.

Er det så en god ting?
Nej, ikke umiddelbart, for åbne samråd har som regel karakter af at være politiske skueprocesser som i bund og grund er kontraproduktive. Det er desværre et tegn på, at Alternativet og Enhedslisten intet har fået ud af at prøve at påvirke de andre partier ad dialogens vej og derfor har behov for at sende et signal til offentligheden, om at det IKKE er dem som intet har foretaget sig. Det er jo som sådan heller ikke Forsvarsministeren der har lavet Tolkeaftalen, men SF, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre. Aftalen og dens forvaltning ligger inde under hans ministerområde, men han er jo ikke i stand til at annullere den eller foretage ændringer i den.

I morgen for lige præcis et år siden, havde jeg følgende kronik i Information:

Det krigsførende Danmarks moralske overhøjde

(http://www.information.dk/521799)

I den perfekte verden havde vi vundet vores krig i Afghanistan … eller udtrykt med den seneste politiske omskrivning: Vi havde haft succes med den samtænkte danske Afghanistanindsats.

Annonce

Vi havde trukket vores styrker hjem og overladt ansvaret til et fungerende statsapparat med voldsmonopol og styr på magtens tredeling. Vi havde kunnet deltage i en officiel parade afholdt midt i Kabul omkranset af jublende masser, der hyldede den internationale koalition og de afghanske helte fra regering og sikkerhedsstyrker, som sammen havde bragt fred, frihed og fremgang til landet.

Desværre har vi tabt! Vores indsats har fejlet på stort set alle parametre, og vi forlader et land, som mere eller mindre er i borgerkrig og en akademisk diskussion fra at være at betegne som en fejlslagen stat. Markeringen af, at koalitionen har overdraget alt ansvar til de afghanske sikkerhedsstyrker, var en hemmeligholdt ceremoni, afholdt på et ukendt sted, i skyggen af frygt for et angreb udført af den fjende, som vi har prøvet at nedkæmpe i over 13 år.

 Ingen automatisk asyl

Det er de forhold, som tolkene, der har arbejdet for os siden 2006, efterlades i. De er ikke bare tilfældige lokale, som har tjent koalitionen med henblik på den fede hyre. De er afghanske mænd, som iført dansk uniform og med Dannebrog på skulderen har delt krigens kvaler side om side med danske soldater. De har valgt at tage vores parti, hvor de kunne have forholdt sig neutrale eller bekæmpet os. De har haft en tro på, at vi med al vores magt kunne vinde og vende situationen i deres land til det bedre.

Det er i det lys, vi skal vurdere de afghanske tolke, når de henvender sig og beder os om hjælp.

Marcus Knuth skriver som overskrift på sit indlæg i mandagens avis; »Automatisk tolkeasyl giver ingen mening«. Det har han da fuldstændigt ret i, men jeg skal da også lige love for, at det bestemt heller ikke er tilfældet i håndteringen af de afghanske tolke. Ud af 195 potentielle ansøgere er der seks, som har fået bevilget asyl, siden ’Aftale om håndtering af situationen for tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan’ trådte i kraft den 22. maj 2013. Aftalen udløber med udgangen af indeværende år, og hvis man tager de statistiske briller på, ender vi med lidt god vilje på i alt 10. Så vi er meget langt fra eventuelle automatismer, når under seks procent ender med at få asyl.

Link: Marcus Knuths kronik “Automatisk tolkeasyl giver ingen mening”

Danmark må tage ansvar

I aftalen er beskrevet, at den skal sikre, » … at ingen tolke og andre lokalt ansatte, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, bliver ladt i stikken … «. En flot og prisværdig udmelding, som så overhovedet ikke bakkes op af restriktionerne i aftalen. Hvis vi ikke har intentioner om at »lade nogen i stikken«, så er der ikke plads til bare en eneste fejltagelse. Med andre ord; Hvis bare én afvist tolk lider skade som følge af hans samarbejde med os, så har vi fejlet 100 procent. Så har vi »ladt nogen i stikken«.

Knuth udtrykker bekymring for, at hvis vi giver de afghanske tolke asyl, vil det danne præcedens for ansættelsesforholdene, næste gang vi får brug at hyre tolke. En, i mine øjne, ubegrundet bekymring. Hvis Marcus og hans fremtidige kolleger på Christiansborg, sørger for, at vi ikke skal udkæmpe flere krige, hvor vi ikke har vilje eller mulighed for at vinde, så skulle vi være sikret, at vores lokalt ansatte ikke er i fare pga. deres engagement med os. Derudover er der, så vidt jeg ved, ingen lov, som pålægger os, at vi skal give fremtidige tolke asyl, hvis vi giver de afghanske. Det bestemmer vi vel selv.

Men hvis vi nogensinde skulle opleve endnu en fiasko af afghanske eller irakiske dimensioner, så må vi naturligvis påtage os det ansvar, som vi har forpligtiget os til, når vi nu bryster os af at være en krigsførende nation med en eksemplarisk moralsk habitus.

Kritikken af håndteringen af de afghanske tolke handler ikke om, at vi automatisk skal tildele asyl til alle, som har arbejdet, og som i fremtidige konflikter vil arbejde, for os. Den handler om, at vi skal honorere de mennesker, som har satset alt på at hjælpe os, med respekt og tillid. De har fortjent en fejlfri og fair sagsbehandling, hvilket ikke er muligt i dagens Afghanistan. De skal ikke mødes med mistro og krav om bevisbyrde for, at de er truede. Hvis de siger, at de er i fare, skal vi stole på dem og hjælpe dem.

De afghanske tolkes situation er et produkt og en konsekvens af vores elendige krigsførelse. Den, vi skal håndtere med samme moralske overhøjde, som vi påberåbte os, da vi i sin tid kastede os ud i krigen.

 

Kronikkens pointer, som delvist er et svar til Marcus Knuth, nuværende Udlændinge- og Integrationsordfører for Venstre, er desværre kun blevet mere aktuelle som tiden er gået, og sikkerhedssituationen i Afghanistan er blevet værre.

Den 11/11 2015 forlængede alle partierne bag Tolkeaftalen (som ellers stod til at udløbe ved nytår) den med et år, og det uden at ændre et komma i den.
Under valgkampen i foråret skortede det ellers ikke med opbakning til budskabet præsenteret i det åbne brev til Folketinget, som over 500 Afghanistan-veteraner stod bag. Således har vores tidligere tolke kun fået forværret deres situation, og vores moral som krigsførende nation er blevet mere anløben.

Link: Åbent brev til Folketinget

I dag må vi bare konstatere, at forhold der vedrører konsekvenserne af vores krigsførelse og de mennesker den involverer, ikke er noget der berører vores politikere synderligt, på nær ”de revolutionære” fra Enhedslisten og ”gøglerne” fra Alternativet.

Skål og skide-godt nytår!

 


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

7 KOMMENTARER

  1. Det burde nok også skamme sig over.
    De invalide veteraner “fodres” trods alt med deres egen hale når det bliver invalide efter at have kæmpet for Danmark.
    Derved ment de får svært ved at få en førtidspension før de bliver 40 år, så de skal igennem det sociale terror system hvor de kommer til at gå for lud og kold vand i f.eks. 15 år.
    Hvis folk får den løbende erstatning for tab af erhvervs evne så bliver denne sjovt nok lystigt modregnet i deres sociale ydelser som i forvejen ikke er for store i et system som ved at over gå til et “forsikrings” samfund hvor man selv skal spare op og betale osv.
    Yderligere hvis folk finder sig en kæreste trods manglende lemmer og psykiske problemer så straffes de med at blive sat 30.000 ned i pension, og bliver folk lige frem gift, så bliver dele af konens løn sørme også modregnet yderligere i folks “almisse”.
    Ærligt talt er det sku ikke en særlig hæderlig behandling som de invalide får som tak.
    Ja ærligt alt tørre man regningen af på dem som i forvejen betaler prisen og fratager dem muligheden for et såkaldt normalt liv som soldaterne blev lovet forud for udsendelse når uheldet er ude.
    Jeg vil kaldet det for forræderi fra statens og forsvarets side af.

    • Pøblen/Folket er for politikere, som soldater er for forvaret. Et nr/inventar/genstand der kan erstattes efter forgodtbefindende, især hvis det påvirker deres velbefindende…

    • Det er mig en gåde at der stadigt er folk som vil være i forsvaret, det må da efterhånden være gået op for de fleste at for det politiske system er soldaterne blot et værktøj de kan trække på for at tjene nogle plus points på den geopolitiske konto, de er og har alle dage været pisse ligeglad med menig mand, alt lige fra forældet materiel, behandling af veteraner, et forsvar der stort set er reduceret til en milits, yderst tvivlsomme militære engagementer i muslimske lande uden antydningen af realistiske strategiske mål er for mig klare indikationer at det ikke er liv eller lemmer værd.

      Og for mit eget vedkommende kome jeg til den konklution at forsvaret ikke var noget for mig længere efter en tur til afghanistan på hold 1 i 06/07. Ikke så meget grundet den fysiske fare, men hvordan jeg oplevede at man blev løjet direkte op i fjæset og usandheder fra både politikerne og fra forsvaret blev spredt i offentligheden derhjemme og til os som var udsendt.

      Et eksempel var at politikere havde bla hjemme fra udtalt at brug af bløde køretøjer uden for hegnet ikke var tilladt, men tilladt var det jo åbenbart alligevel, vi kørte rundt i normale lastbiler på trods af at de fuld pansrede MAN lastbiler allerede var leveret og stod i Oksbøl og i Aalborg. Som bataljonens næstkommanderende sagde til mig “der er andre hensyn at tage til end at få de lastbiler til Helman” Og så kan ligge det i det man vil.

      Efter at jeg kom hjem gik der små 6 måneder inden jeg tog på CU. Og jeg har aldrig siden haft en uniform på siden, og med mindre at russerne ligefrem er ved at overrende Dybbøl mølle, så har jeg svært ved at forestille mig at jeg nogensinde vil tage en uniform på igen.

      Jeg har svært ved at forestille mig at det er blevet bedre, tvært om, når jeg har snakket med folk der var udsendt på de efterfølgende hold koblet med artikler og beretninger, så virker det nærmest som om at det hele, især fra hold 7 af, udviklede sig til en situation hvor man skulle i kamp og nakke talibanere blot at nakke dem og få snittet et par hakker i pistolskæftet.

      Så hvis dem længere oppe i geledderne langt hen af vejen er jævnt små bedøvende over for dem i mudderet, hvorfor man dog forvente at de give så meget som en sur prut for en eller anden snoldet afghaner der har risikeret alt for at hjælpe danske soldater i felten.

  2. Selv hvis jeg ikke vidste hvem de to slipsedrenge var, ville jeg aldrig stole på dem. De udstråler upålidelighed, selvtilstrækkelighed, nepotisme, grådighed og samvittighedsløshed. Alt, hvd jeg ikke kan lide hos mennesker…

EFTERLAD ET SVAR