Claus Hjort og James Mattis Foto: Lars Bøgh Vinther - Forsvaret.

Danmark har af USA fået forespørgsel om et større dansk bidrag til Afghanistan, siger Claus Hjort Frederiksen.

Med den amerikanske forsvarsminister, Jim Mattis, ved sin side udtalte den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), tirsdag, at Danmark godt kan finde på at øge antallet af danske soldater i Afghanistan.

– Vi er åbne overfor at øge antallet af vores styrker i Afghanistan, hvis det er nødvendigt, men vi har ikke taget beslutningen endnu.

– Men jeg kan sige, at vi generelt er positive over for at øge vores tilstedeværelse i Afghanistan, siger Claus Hjort Frederiksen på pressemødet.

Over for Ritzau bekræfter forsvarsministeren, at regeringen “for nylig” har fået en forespørgsel fra amerikanerne.

– Der er kommet en anmodning, om vi har mulighed for at sende flere til Afghanistan, og der har jeg svaret, at det ser vi positivt på, siger han.

LÆS OGSÅ :  Danmark opruster sikringsstyrke og sender flere soldater til Afghanistan

Claus Hjort Frederiksen har ikke taget stilling til, hvor mange flere soldater, Danmark eventuelt vil sende til Afghanistan. Han kan heller ikke løfte sløret for, hvornår det danske bidrag vil kunne blive øget.

Annonce

– Der er problemer i Afghanistan, og det er vigtigt, at vi deltager. Hvis man tænker det til ende, at Afghanistan skulle bryde sammen, så ville det jo sende millioner af mennesker ud på flugt, som også ville komme her til Europa.

– Så det er ret vigtigt, at vi bidrager til at stabilisere forholdene i Afghanistan, siger forsvarsministeren.

Hvis Danmark øger sit bidrag, så skal soldaterne lave det samme, som de danske soldater, der allerede er udsendt. De er ikke egentlige kamptropper, men sørger blandt andet for sikkerheden i hovedstaden Kabul.

LÆS OGSÅ :  Forsvarsministeren vil opruste dansk forsvar mod hackerangreb

Jim Mattis kommenterede ikke forespørgslen på pressemødet. Men generelt om situationen i Afghanistan sagde han:

– I Afghanistan er vi oppe imod en målrettet fjende.

– Isis (Islamisk Stat, red.) er blevet slået tilbage, al-Qaeda har ikke været i stand til at udføre angreb uden for Afghanistan, og regeringen er besluttet på at arbejde på en lydhør måde fremad med befolkningen. Deri ligger vejen frem.

Danmark har siden 2002 som led i en international indsats ydet både militær og humanitær støtte til Afghanistan.

Danmark har haft kampsoldater i Afghanistan siden 2002 og 12 år frem. I hovedparten af krigen har Danmark bidraget med op til 750 soldater. Mindst 13 milliarder kroner er blevet brugt på militære udgifter.

/ritzau/


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

79 KOMMENTARER

    • Det har i hvert fald været tendensen. Han har godt nok snakket meget om at tilføre flere midler til Forsvaret, men kender ikke rigtig nogen som har set noget til nogle midler.

  1. Skulle vi nu ikke lige opbygge det vi ikke har, utroligt de politikere ikke forstår at der er ikke noget at tag af, og når man så ikke magter at behandle hjemvendte soldater ordentlig hvis de får skader på sjælen, skal man da slet ikke udsende nogle.

  2. Hvornår bliver vore engagementer i Rigsfællesskabet opgraderet???I stedet koncentrerer man sig tilsyneladende om “Flag-waving-operations”????

    • Hjorten springer jo bare .. den lille mand .. han springer så bare i målet. Hvordan skulle han finde midlerne .. pengene til at flytte noget ? Spørger bare. Det eneste jeg lige ser er at nu kan han forsvare det artillerimatr. der blev købt .. måske. Egentlig ikke noget jeg ved mere om længere .. det må fagpersonel finde ud af :-) Kan bare ikke tie, når ting sker som ikke burde ske. :,)

  3. Det var jo hvad man kunne forvente, allerede før vi forlod Afganistan kunne man se hvor det bar hen, det skal man Absolut ikke være politiker eller militærekspert for. Men hvor skal vi få folk fra og hvad bliver opgaven. For at opnå stabilitet i Afganistan skal vi minimum være der 30 år. Og vi har lige spildt 3 år og sat 10 år tilbage på det der var opbygget.

  4. Claus Hjort Frederiksen få nu de solbriller af og se hvad der foregår i det Danske forsvar !!
    Det Danske forsvar har slet ikke kapacitet og ikke nok folk med erfaring og udd.
    Vi sender de samme afsted igen og igen – det er vi lidt trætte af – det ender med at flere søger ud af forsvaret – og så forsvinder de få erfarne vi har tilbage
    Vi har ikke nok materiel og det vi har er efterhånden udslidt

  5. Intet er umuligt for dem der ikke selv skal udføre arbejdet. Regeringen er af den opfattelse at man kan spare milliarder på forsvaret og samtidig have soldater at sende i krigstjeneste. Politikerne har ikke kun skåret ind til benet, de har skåret benene over på forsvaret. Hvis man vil have et effektivt forsvar må man betale prisen.

  6. Politiker banditterne vasker hænder og fralægger sig ansvar for alt… det har de alle dage gjort…… de fleste af de fjolser aner ikke engang at soldaterne er ligeglade med dem, men det er helt andre faktorer end et politisk standpunkt eller en højrøstet minister der driver dem

  7. var der ikke sendt nogen derned og lære dem hvordan de skal takle deres problemer ,vi kan da ikke blive ved at sende danske soldater afsted til de områder eller hvad?så længe regeringen ikke vil tage sig af de psd ramte med omsorg hvis jeg må bruge det ord nej jeg syntes nu må det være nok .

  8. Så sørg for at der bliver lavet et for de tidligere udsendte og fremtidige hjemvendte soldater et efterværn der kan og vil noget. Husk at denne aktivitet også koster masser af penge OG de skal selvfølgelig også betales af arbejdsgiveren – her Staten, Forsvaret. Det hjælper ikke at tørre den af på folkene selv og ej heller alle kommunerne. De magter jo heller ikke opgaven oven i alle dem de har i forvejen. HUSK, at vi godt kan løse opgaven, der skal blot midler til dette job også. Vær nu ordentlige og professionelle hele vejen igennem. Tak på forhånd! Varme hilsner, Kaj :-)

  9. De må jo være inkompetente dem som træffer disse beslutninger.
    Man var i Afghanistan i mange år og fik så at sige presse Taliban og andre tilbage og der kom mange gode ting igang herunder oplæring af en Afhansk hær osv. Da man trak sig ud var det for at spare penge og man hævde politisk at nu kunne afhanerne godt selv stå for sikkerheden MED lidt støtte i form af fly osv… Man var glade for dette fordi man nu kunne bruge ovenstående som undskyldning for at stikke halen imellem benene “politisk” og undgå at tabe ansigt fordi man ikke kunne vinde “krigen”, men i stedet for tørre den af på Afghanerne selv.
    Rigtigt mange soldater osv. advarede imod at man ville have spildt tid/penge/liv og indsats hvis man trak sig ud og div. grupper ville gentage magten i landet osv, men ud det skulle man… Nu vil man fandme så overveje at sende folk retur igen fordi man ikke lyttede og har ovenstående problem…. Mage til inkompetente fjolser de har jo bogstaveligt talt blod på hænderne.
    Ganske vidst ved vi ikke hvor mange det drejer sig om, men da man i forvejen har danskere i Afghanistan som træner sikkerheds styrkerne osv. så må der jo være tale om en vis mængde soldater som skal afsted som nok næppe skal hjælpe med træning, men derimod kamp igen.
    ( bemærk jeg synes soldaterne har gjort et godt stykke arbejde, og løst opgaven som de skulle.. Men det sammen kan ikke siges om Den politiske ledelse, og de strategier man har lagt og ført ud i livet. ).
    Yderligere hvem vil man næsten kunne sende afsted.. Officerne er jo i store træk flygtet fra forsvaret, og der er mangel på folk og penge osv osv. og man har et kæmpe efterslæb med syge soldater.

    Oven i hatten så vil man sku ikke anerkende folks arbejdes skader, og selv hvis de får en bliver deres løbende erstatning modregnet i deres almisse fra kommunen af.. Og hvis de invalide rent faktisk finder sig en kæreste/partner så bliver de også straffet økonomisk der som tak.
    Ærligt talt det er sku uværdigt at behandle folk sådan når de risikere alt for fælleskabet og man så ikke vil give dem det såkaldte normale liv når de kommer hjem igen.
    Og jeg glemte da vidst lige at nævne der venter en endnu længere kamp/krig med kommuner og det papir helvede, samt mistanke/nedgørelse af de syge soldater hvor social rådgivere sidder og leger læger for at spare penge, og køre dem rundt i systemet i alt fra 2- 20 år.

    • Enig, det er virkelig skandaløst. Politikerne skulle tage og få fokus på de rigtige prioriteter, hvilket er ordenlig støtte til tidligere soldater der har brug for hjælp go at få opbygget et ordenligt forsvar igen… Derudover skal man virkelig genoverveje de anvendte strategier dernede i tilfælde af kamptropper og få skudt nok penge i projektet denne gang.

  10. Forsvaret skal spare og de soldater der kommer hjem med ptsd eller manglende lemmer, kan ikke få den hjælp de har brug for.
    Så hvordan skal vi klare at stille flere soldater når vi ikke kan få det mandskab eller udrustning vi har brug for.

  11. Jeg vil gerne advare mod et større dansk engagement i Afghanistan.
    Det er spild af tid og ikke mindst spild af skatteydernes penge. Indtil 2014 havde vi kampenheder i Afghanistan, hvor vi hjalp modstandere af den islamiske republik Afghanistan til at komme nærmere deres skaber. P.t. er missionen for NATO “to train, advise and assist”, og dermed også for danske soldater. Måske skal danske soldater skal lave noget andet? Forhåbentligt, for “train, advice and assist” er en tabt sag og afghanerne ønsker i bund og grund ikke vores tilstedeværelse i deres land.
    Man bør også huske på, at forklaringen på, at NATO standsede deres kampindsats, var den, at de afghanske sikkerhedsstyrker kunne stå for sikkerheden i landet – LOL.
    Min holdning er baseret på to udsendelser til Afghanistan og den er – skal understreges – ganske privat.
    Blev jeg adspurgt iført uniform, vil jeg til enhver tid bakke op om Folketingets uendelige visdom og beslutning om, at vi skal spilde vores tid og skatteydernes penge i Afghanistan

  12. De vil ikke have hjælp,de vil ikke have demokrati,de lever i middelalderen,taliban har hersket i de områder siden 1980 ,russerne kunne ikke smide dem ud og øjensynligt kan de vestlige lande heller ikke,de kan forsvinde i perioder og når de udenlandske tropper trækker sig tilbage,rykker taliban ind igen.

  13. Kære Dansker.
    Kan dette virkelig lade sig gøre at vi smider så mange penge ud på at løse verdens problemer, vi kan ikke engang løse vore egne problemer,vi har bander som styrer vort samfund, vi har en ældrepleje som ikke fungere, politikere uanset farve som kun tænker på deres løn og pension,hvad med alle dem som er blevet traumatiseret som ikke får den hjælp samfundet bør give dem,der vil blive flere af dem som kommer hjem med problemer.
    Husk det er altid nemmere at løse andres problemer end ens egne.

  14. Har absolut intet imod at vi sendes ud, det ser jeg kun som en del at jobbet…. Meeeeen kan huske jeg fik af vide ved min første udsendelse at visionen var der som minimum skulle gå 3 år imellem udsendelser (da forskning har vist det giver tid nok til at behandle oplevelser så risikoen for PTSD mindskes drastisk) Men allerede da jeg vendte hjem fra den udsendelse og mødte på kassernen i mit nye kompagni, blev vi rettet an (alle var lige kommet hjem fra udsendelser forskellige steder i verden) .. Her siger KC .. Jeg skal bruge 3 “frivillige” fra dette kompagni som kan tage ned og afløse de 3 dræbte soldaters pladser… 10 dage fik de til atpakke og sige farvel…
    Nu er det kun blevet værre pga besparelser, nedskæringer af personel..
    Vi skal have 200 i Estland..
    Vi skal have 200 i NRF
    En deling fra JDR konstant i Kosovo
    Der er OIR missionen
    Der er flyverne både på bombe mission i Irak/Syrien og de skal have 4 fly over Estland, Letland og Litauen..
    Plus mange flere internationale opgaver… Alt i alt så er alle enheder låst fast på enten at træne ti en mission eller være ude… Så håber da virkelig der kommer en kæmpe pose penge med ti den opgave så der kan oprettes flere kompagnier… Ellers får Forsvaret da kun kamptætte soldater

  15. Da jeg forlod Afghanistan sidste gang i 2012 var det med den klare overbevisning at det projekt var tabt. Efter at have deltaget i at sikre afghanske styrkers operation imod opium som foregik således. Tæve landmanden og pløje hans marker ned hvorefter de overhældte dem med diesel og smadrede deres vand pumper. Nej lad os blive hjemme den kamp er tabt

EFTERLAD ET SVAR