I fremtidens forsvar skal værnepligtige uddannes til at beskytte og bevogte strategisk vigtig infrastruktur i tilfælde af militær konflikt, der kræver udsendelse af den nye danske brigade.

Regeringen vil hvert år uddanne 500 ekstra værnepligtige. Værnepligten skal fortsat være fire måneder, men skal målrettes, så de værnepligtige er klar til at påtage sig nye opgaver i fremtidens forsvar.

Det fremgår ifølge DR Nyheders oplysninger af regeringens udspil til nyt forsvarsforlig, som offentliggøres i morgen.

De 500 ekstra værnepligtige skal alle være frivillige. Det har især været vigtigt for Liberal Alliance, der som udgangspunkt helst vil helt af med værnepligten. I hvert fald i den form hvor unge mænd tvinges til at aftjene værnepligt.

Allerede nu er stort set alle de omkring 4.200 værnepligtige frivillige, og i dele af forsvaret er der ligefrem venteliste.

LÆS OGSÅ :  Professor: Udspil forsøger at rykke dansk forsvar en division op

I dag er den generelle værnepligt mest af alt en smagsprøve på uddannelsen til soldat. De unge mænd og kvinder, som derefter ønsker at gå videre og få en egentlig militæruddannelse, skal så videreuddannes i forsvaret.

Annonce

Regeringen vil foreslå, at de værnepligtige fremover målrettet uddannes til at løse opgaver med bevogtning og beskyttelse af strategisk vigtig infrastruktur, oplyser DR Nyheders kilder.

Den nye værnepligt skal ses i sammenhæng med en helt ny organisering af dansk forsvar, som skal kunne leve op til Natos behov i forbindelse med et langt større fokus på truslen fra Rusland.

En ny brigade

Både forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bekræftede i sidste uge, at regeringen vil foreslå, at Danmark opbygger en brigade på 4000 soldater.

LÆS OGSÅ :  Soldaterforening: Flere værnepligtige er spild af penge

Den skal kunne udsendes alene, hvis f.eks. Nato har behov for det i forbindelse med en militær konflikt med Rusland.
Værnepligtiges opgave

I dag kan Danmark kun udsende soldater, der indgår som en del af en militær aktion sammen med andre Nato-lande eller en anden international koalition.

I tilfælde af en sådan Nato-mission, hvor brigaden er udsendt, er der brug for andre til at bevogte strategisk vigtig infrastruktur som lufthavne og havne. Også fordi Danmark i den situation skal kunne servicere Nato.

Det er den opgave, de værnepligtige fremover skal uddannes til at løse.

Regeringens udspil betyder, at værnepligtige i et antal år efter aftjent værnepligt skal stå i en særlig totalforsvarsstyrke, så de kan indkaldes, hvis der bliver brug for det.

De Konservative har i de interne regeringsforhandlinger ønsket endnu flere værnepligtige og længere værnepligt. Det samme krav vil Dansk Folkeparti møde op med, når forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig går i gang i morgen eftermiddag.

LÆS OGSÅ :  FAKTA: Det vil regeringen med Forsvaret

Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

42 KOMMENTARER

  1. Kære alle – kære Regering,
    Tag jer nu sammen.
    500 extra værnepligtige er ligegyldigt.
    Der eneste, der er retningsgivende, er hvilke opgaver, der skal løses fremadrettet og her batter 500 værnepligtige ekstra + lidt ekstra kapaciteter INTET.
    Se dog realiteterne i øjnene:
    Dansk forsvar – Forsvaret og Hjemmeværnet – står foran et meget, meget stort fremtidigt opgavekompleks, som kun kan løses ved en hensigtsmæssigt, fleksibel og innovativ anvendelse af værnepligtige, reserven, Hjemmeværnet og stående styrke.
    Der er brug for flere kapaciteter, mere materiel og – frem for alt – mere personel. Det løses ikke med en brigade og 500 ekstra værnepligtige.
    Se på den sikkerhedspolitiske situation og på truslerne og ager derefter.
    Det er ikke ret svært. Se på Norge, Sverige, Finland, Baltikum, Polen m.v.

  2. Hvad fanden skal de ekstra værnepligtige bruges til, hvis vi ikke har materiel nok til at mobilisere totalforsvaret alligevel?
    500 ekstra værnepligtige er nok tilsvarende … 200-300 fastansatte på M100 niveau. Mon ikke det var bedre givet ud.

  3. Som tidligere værnepligtig og vagtgående garder i Den Kongelige Livgarde, må jeg udtrykke min overraskelse over, at regeringen vælger at prioriterer flere værnepligtige i Forsvaret. Regeringspartierne taler om det meget omtalte “substantielle løft” til Forsvaret, med henblik på at styrke vores position of forsvarsmekanismer ift.

  4. Det beviser bare hvor lidt regeringen kender til Forsvarets problem….
    Brug ressourcerne på stående styrke i stedet. Ved sidste HBU hold hjemsendte man utallige, som gerne ville have været i HRU, men som ikke fik chancen grundet for lidt pladser.. Så flere HBU’ere hjælper ikke.

  5. Giv nu forsvaret de 30 milliarder som de mangler for at opfylde de 2 % som NATO kræver og lad så forsvaret selv bestemme hvordan de penge skal bruges.

    Folketinget skal ikke bestemme indkøb og alt det.

    De skal udstikke opgaverne og så ellers ikke blande sig.

    • Enig i, at folketinget bør give forsvaret friere rammer til at træffe beslutninger. Matrielanskaffelser har imidlertid strategisk impact og dermed tilhører større indkøb det politiske niveau – dog med passende militærfaglig rådgivning.

  6. Med al respekt for mine kammerater i værnepligten. Så kunne jeg ikke tænke mig at drage i krig med dem. Med den træning værnepligten har givet os så tror jeg ikke vi er andet end sjove skydeskiver for de professionelle soldater på den anden side.

    Vi kan dog altid råbe FALKUSE eller VOVS efter dem! Så trækker de sig nok tilbage!