Et projektil til finskytter der ændrer retning og selv sørger for at rette ind, i forhold til hvad skytten har sigtet efter. Nu også ved bevægelige mål.

En finskytte hader vind. Specielt kraftig vind, når han skal ramme mål på længere afstande. Han kender vinden ved egen position, men er svær at forudsige efter 500 meter.

Det amerikanske forsvars forskningsenhed, DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency) har i længere tid arbejdet på, at lave et projektil til finskytter, som vil give højere træfsikkerhed på lange afstande og gøre det muligt at beskyde mål på afstande, der ikke før var mulige.

Et projektil der ændrer retning og selv sørger for at rette ind, i forhold til hvad skytten har sigtet efter.

Projektet hedder Extreme Accuracy Tasked Ordnance (EXACTO) og udvikles af Teledyne Scientific and Imaging.

Nu har DARPA netop frigivet en video, der viser hvor effektiv et EXACTO-projektil er overfor et mål i bevægelse. Videoen viser flere skud fra en meget erfaren finskytte, samt et skud der viser en nybegynders jomfru skud.

Der er dog ikke anført hvilken afstand der skydes på, i videoen, men den viser tydeligt, hvordan EXACTO projektilet ændrer bane for at ramme det bevægelige mål.

DARPAs ingeniører vil fortsætte med at forfine teknologien og forbedre nøjagtigheden. Der er endnu intet officielt meldt ud, ifht hvornår de amerikanske snigskytter vil begynde at benytte denne ammunition.

EXACTO projektet er som udgangspunkt designet til .50 kaliber våben.


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

23 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR