Prinsens blomster skal ære dræbte soldater

Onsdag vil prinsens blomsterhav blive flyttet til monumenter, der ærer dræbte soldater.

Siden prins Henriks død blev meldt ud, har pladserne foran de kongelige slotte været oversvømmet med blomster fra befolkningen, der har ønsket at vise sin støtte til kongefamilien.

Tirsdag bisættes prinsen, og de mange blomster vil herefter blive flyttet til mindesmærker for faldne soldater, oplyser hoffet.

Onsdag bliver blomsterne foran Amalienborg og Fredensborg flyttet til Kastellet i København, ved monument til ære for dræbte soldater.

Annonce
Annonce

Det er dog ikke kun på Sjælland, at der er blevet lagt blomster. Også på Marselisborg ved Aarhus og ved Gråsten Slot har danskerne fyldt slotspladserne med blomster.

Disse blomster vil også blive fordelt på mindesmærker. Hoffet har ikke nærmere specificeret, hvor de vil blive placeret.

Prinsen døde 13. februar på Fredensborg Slot. Han blev 83 år.

/ritzau/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *