De politisk ukorrekte skibe

Kanonen med det lange rør, som sidder forrest på Søværnets to støtteskibe af Absalon-klassen, kostede cirka 125 millioner kroner, da skibene blev bygget i 00´erne. Kanonerne kan sende en 127 mm granat med en vægt på 31,8 kg mod et mål ud til 24 kilometers afstand, og de første 20 skud kan afgives automatisk, uden manuel indgriben fra kanonens seks mand store besætning.

Oplysningerne om kanonerne er blot en enkelt af et ufatteligt stort antal informationer om støtteskibene, som står at læse i bogen “Absalon og Esbern Snare.” Forfatterne er marinehistorikeren Søren Nørby og forfatteren Tom Wismann har begået. Bogen, der udkom sidste år, fortæller med forbilledlig grundighed alt, hvad der er værd at vide om Søværnets måske mest vellykkede og fremsynede skibe i nyere tid.

Det er vanskeligt at skrive en fagbog på højt niveau, som også skal interessere læsere uden særlige forudsætninger. Men det er lykkedes forfatterne at kombinere et væld af fakta med forklaringer om deres betydning. Eksempelvis får oplysningen om støtteskibenes kanon ikke lov at stå alene. Vi får at vide, at de to kanoner til en samlet pris på en kvart milliard kroner især skal kunne bombe mål i land. Med særlige artillerigranater forudses de at kunne opnå en rækkevidde på 100 kilometer, og det er noget der batter, hvis skibet skal yde støtte til enheder på landjorden.

Annonce
Annonce

De to fleksible støtteskibe skal også kunne bruges som krigsskibe, og kan med sine Harpoon missiler ramme sømål og i et vist omfang også bruge missilerne mod mål i land. Skibene kan i kraft af deres indre lastdæk bruges som hospitalsskib eller til at fragte hærenheder, og har siden den første indsættelse i 2008 blandt andet fragtet pirater i midlertidige celler på lastdækket, og været med til at fjerne kemiske våben fra Syrien.

LÆS OGSÅ :  Anmeldelse: Propaganda i det 21. århundrede – en historisk gennemgang

Egentlig er der kun en enkelt mangel ved bogen. Den kunne godt have fortalt om den politiske strid forud for beslutningen i forsvarsforliget i 1999 om at bygge de to støtteskibe. De to partier i den daværende SR-regering var indbyrdes uenige om behovet for skibene. Daværende forsvarsminister Hans Hækkerup (S) stod fast på ønsket om at give Søværnet en stærkere international rolle, hvilket krævede mindst to af de store skibe.

Den radikale forsvarsordfører Jørgen Estrup ville koncentrere investeringerne om Hæren, ligesom han modsatte sig, at Søværnet skulle opstille en stab af officerer til at lede internationale missioner til søs. Derfor blev Jørgen Estrup dengang tillagt ansvaret for, at støtteskibene, der oprindeligt blev benævnt “kommando-støtteskibe,” mistede kommando-delen i betegnelsen. De skulle jo ifølge Estrup ikke bruges som kommandoplatform.

Regeringens udspil til forsvarsforligsforhandlinger indeholdt kun penge til et enkelt støtteskib, men de borgerlige partier hjalp under forligsforhandlingerne Hans Hækkerup til at anskaffe to af de politisk ukorrekte skibe, og efterfølgende har Søværnet etableret sin “Søværnets Taktiske Stab,” der flere gange har haft ledelsen af internationale flådestyrker, blandt andet som led i pirateribekæmpelse ved Afrikas Horn. Hvis Jørgen Estrup og de radikale havde fået overtaget i forligsforhandlingerne, ville Danmark ikke have været i stand til at deltage i blandt den pirateribekæmpelse, som det meget store danske rederierhverv blev plaget af få år senere.

LÆS OGSÅ :  Anmeldelse: Propaganda i det 21. århundrede – en historisk gennemgang

Bogens sidste kapitel rummer en kort omtale af de tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen, som er bygget efterfølgende. Fregatterne – som i SR-regeringens tid blev benævnt med det mindre krigeriske “patruljeskibe” – er bygget til at yde langtrækkende luftforsvar over et større hav- eller landområde.

De to forfattere fremhæver, at Søværnet ikke råder over de langtrækkende luftværnsmissiler, som fregatterne er bygget til, og altså ikke kan udfylde deres rolle. Selv de mindre og kortrækkende missiler til luftforsvar, som Søværnet råder over, er der kun få af. Ifølge forfatterne er der kun missiler til fuld udrustning af en enkelt fregat, og så er der ingen til de øvrige fire skibe.

I en efterskrift konstaterer forfatterne, at skal Søværnet igen blive klar til at forsvare Danmark i Østersøen, kræver det bevillinger til at tilføre Søværnet ressourcer til at bemande skibene “robust” og til at få indkøbt de nødvendige missiler og reservedele.

 

Fakta:
“Absalon og Esbern Snare. Søværnets Skibe af Absalon-klassen,” af Søren Nørby og Tom Wismann. Steel & Stone Publishing, 104 sider, 300 kr.

De politisk ukorrekte skibe
Rating
4.5

Christian Brøndum

Skrevet by Christian Brøndum

Har i mere end 20 år været Berlingske Tidendes faste forsvarsreporter. Han har et indgående kendskab til forsvars og sikkerhedspolitik, dansk og europæisk politik og et veludbygget kildenetværk i forsvaret. Christian driver desuden Brøndums Mediebureau hvor han leverer journalistik og kommunikationsrådgivning.

En kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *