Polen indgår historisk våbenhandel med USA

Polens præsident: Dette er Polens indføring i højteknologiske våben og moderne forsvar.

Foto: Raytheon

Polen indgik onsdag den største våbenhandel i landets historie. Ifølge Reuters skete det med underskrivelsen en aftale med USA om at købe Raytheon Companys Patriot missil forsvarssystem for 4,75 milliarder dollar (omkring 29 milliarder kroner).

Det er et vigtigt skridt, der skal modernisere landets militær over for et mere konfrontationssøgende Rusland.

– Dette er et usædvanligt og historisk øjeblik. Dette er Polens indføring i en helt ny højteknologisk og moderne verden af våben og forsvar, sagde Polens præsident, Andrzej Duda, da han underskrev aftalen ved en ceremoni.

Annonce
Annonce

Nato-landet Polen har accelereret bestræbelserne på at få moderniseret landets nedslidte og forældede forsvar, efter at Rusland har annekteret Krim.

To tredjedele af Polens våben er fra den kolde krigs tid, da landet indgik i den sovjetledede warszawapagt.

Den russiske viceudenrigsminister, Vladimir Titov, sagde i november, at Patriot missiler er “en del af en amerikansk plan om at omringe Rusland med missilforsvarssystemer under påskud af at svare igen på opdigtede trusler mod sikkerheden”.

Den omfattende våbenhandel sker efter masseudvisninger af russiske diplomater fra USA og en række europæiske lande – deriblandt Polen – som reaktion på et nervegiftangreb på den tidligere dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter den 4. marts i Salisbury i England.

De første leveringer af det avancerede jord-til-luft missilsystem, der er designet som forsvar mod fly, krydsermissiler og ballistiske missiler, ventes i 202.

 

/ritzau/Reuters

En kommentar

Skriv et svar
  1. Ja man kan fundere over,hvorfor vi ikke skulle have gjort det samme,og så købt flere og billigere kampfly???Men vi var jo sunket dybt ned i “udviklingsprocessen””Meget smart!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *