OVERBLIK: Det ved vi om forsvarsforliget

Frygten for cyberangreb og truslen fra Rusland er med til at Forsvarets budgetter ventes at få tilført penge.

Arkivfoto: C. Sundsdal - VJTF Infanterister er ved at gøre 'klar til kamp' under øvelse i Oksbøl 2017

Et nyt forsvarsforlig ventes at blive præsenteret søndag klokken 12.00.

Forliget ventes at indeholde den første egentlige budgetforøgelse siden afslutningen på den kolde krig og skal rykke dansk forsvar en division op.

Her er, hvad vi indtil videre ved om forliget:

Annonce
Annonce

1,4 milliarder kroner til cybersikkerhed:

I et aftaleudkast, som Ritzau og DR Nyheder er kommet i besiddelse af, står der, at en del af de 1,4 milliarder kroner blandt andet går til et nyt cybersituationscenter, der skal overvåge og skabe et bedre overblik over truslerne.

Der oprettes en pulje på 500 millioner kroner, som skal gå til it- og cybersikkerhed.

Der lægges op til at ensrette Danmarks samlede forsvar mod cyberangreb ved at styrke Center for Cybersikkerhed, der er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste.

500 nye værnepligtige:

Aftalen vil medføre 500 flere værnepligtige – ifølge Ritzaus kilder tæt på forløbet – hvilket var en del af regeringens udspil fra oktober. Tanken er, at de nye værnepligtige kun skal rekrutteres blandt frivillige, hvilket reelt også er tilfældet i dag, da der er så mange frivillige.

LÆS OGSÅ :  Tre landsdele får del i hundredvis af nye arbejdspladser i forsvarsforlig

700 nye ansatte i forsvaret:

Ifølge DR Nyheder skal der ansættes 700 flere i forsvaret. Det skal være med til at skabe et mere effektivt forsvar, et bedre samarbejde blandt Forsvarets enheder samt at skabe en bedre regional balance.

De tre landsdele, der kan se frem til nye arbejdspladser, er Bornholm, Midtjylland og Syddanmark.

Region Syddanmark får omkring 400, Region Midtjylland får 200, mens Bornholm får cirka 100 nye arbejdspladser.

Flere penge til genopbygning og stabiliserende indsatser:

Ifølge et aftaleudkast, som Ritzau har set, bliver budgettet til Freds- og Stabiliseringsfonden øget med 75 procent, så Forsvaret bidrager med 150 millioner kroner om året til at forebygge og stabilisere konflikter.

Det skal ske i regi af FN, Nato og andre koalitioner.

Puljen til internationale operationer skal ifølge aftaleudkastet løftes fra en halv milliard til 750 millioner kroner om året. Det er tilføjet, at midlerne ikke kun skal gå til militære operationer, men også stabiliseringsindsatser.

LÆS OGSÅ :  Forsvarsforliget retter op på hul i lovgivningen om erstatning til veteraner

FAKTA: Bliv klogere på et forsvarsforlig

Forsvarsforlig er såkaldte flerårsaftaler og strækker sig i udgangspunktet over fem år, hvor rammerne for Forsvaret bliver aftalt af forligspartierne i Folketinget.

Det seneste forsvarsforlig løb fra 2013 til og med 2017. Det var derfor planen, at det nye forsvarsforlig skulle være præsenteret inden årsskiftet, hvor det skulle have været trådt i kraft.

Men forhandlingerne, der foregik sideløbende med de kaotiske forhandlinger om finanslov og skatteaftale i slutningen af 2017, blev udskudt til januar 2018.

 Der er tradition for at lave brede politiske forlig på forsvarsområdet.

I det nye forlig, der skal løbe frem til 2023, er forligspartierne Venstre, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.

Under det forlig, der udløb ved årsskiftet, er Forsvaret blevet pålagt at spare 2,7 milliarder kroner på driften, mens forligsparterne denne gang lægger op til at tilføre det årlige forsvarsbudget et milliardbeløb.

Kilder: DR Nyheder og Ritzau.

9 kommentarer

Skriv et svar
  1. For den store operative del af forsvaret der skal rykke ud til verdens brændpunkter, når der er behov for det. Der er det her den største omgang blålys. Der kommer ikke til at være en eneste kvalificeret medarbejder mere at pege på i forhold til beredskab som eks. VJTF. Der bliver heller ikke flere at tage af til EFP. Eller til Irak og Afghanistan. 500 værnepligtige mere skal sgu nok flytte noget i forhold til spidskompetencerne vi skal leverer. Hurra for cyber. Godt at der sker noget der. Men hvad med resten af os.? Hvis der skal flyttes noget belastnings og sikkerhedsmæssigt. Så lav en plan, og et budget. Der resultere i en større stående styrke.

  2. Nu kan det godt være at jeg har misset noget, men hvad blev der med at oprette en brigade på 4000 mand?

Skriv et svar til Søren Josefsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

F-35 på Luke Air force Base, Arizona. USA. Foto: C. Sundsdal

Jagerpiloter undsiger minister i sag om F-35-kampfly

Seksårigt forlig tilfører 12,8 milliarder til Forsvaret