Ny standardhjelm M/12 og Multicam uniform udleveres fra januar 2013

Den nye hjelm M/12, med Multicam hjelmovertræk. (tryk for stort billede)
Den nye hjelm M/12, med Multicam hjelmovertræk. (tryk for stort billede)

Cobra (M/12) er navnet på den ny hjelm, som om kort tid skal beskytte de danske soldaterhoveder udsendt i internationale missioner. Den ny hjelm skal udleveres til de første soldater i januar 2013, og i 2015 skal der være leveret i alt 8326 styk Cobra til det danske forsvar. I første omgang modtager forsvaret cirka 4000 hjelme.

Den nye hjelm er produceret af firmaet Revision, og den vandt konkurrencen om at blive standardhjelmen i Danmark. Det skete i skarp konkurrence med en tilsvarende hjelm, der dog var betydeligt dyrere. Forsvaret har indgået en syv årig kontrakt med firmaet Revision.

Forud for valget har de to hjelme været gennem en  omfattende brugertest, hvor soldater fra Bornholm (Opklaringsbataljonen) og Flyvestation Karup (Combat Support Wing) gennem en seks uger lang periode har brugt hjelmen overvåget af Hærens Kampskole og eksperter fra andre myndigheder.
Brugertesten blev gennemført på Bornholm, hvor de to hjelme blev afprøvet uafhængigt af hinanden i forhold til brugerkravene, altså ikke mod hinanden.
Begge hjelme kom ud af afprøvningen med et meget tilfredsstillende resultat. Cobra-hjelmen havde dog en marginal bedre score end konkurrenten.

LÆS OGSÅ : Så er det officielt : Kampuniform M/11 bliver MultiCam.

Selve testforløbet har omfattet afprøvning sammen med tre forskellige beskyttelsessystemer. Soldaterne har afprøvet hjelmene under standardøvelser, skydninger og daglig tjeneste. Der har været gennemført en forhindringsbane efterfulgt af en sammenhængende ti kilometer opgavemarch i terræn omfattende blandt andet et observationsmoment, kamp i bebyggelse og passage af en behændighedsforhindringsbane.
Formålet var at teste, om hjelmen kan anvendes frit under alle forhold og ikke kommer i karambolage med for eksempel beskyttelsesvest, ikke falder ned i øjnene under liggende skydninger og fungerer optimalt sammen med beskyttelsesmasken. Til den sidste del har CBRN-centret i Skive været med som bedømmer af hjelmene.
Skydningerne har været vekslende med brug af normale skydestillinger, skydestillinger i terræn og tilpasset kulisser.
Sidste parameter i bedømmelsen var prisen. Her udmærkede Cobra-hjelmen sig ved at være markant billigst.
Hjelmene klarede altså afprøvningen stort set lige godt, og det blev i sidste ende prisen, der blev udslaggivende i Cobras favør.

Cobra-hjelmen tilbydes med to forskellige indermontager,-  et sæt baseret på flytbare puder (hviler på toppen af hovedet), og et sæt baseret på den måde, en cykelhjelm er opbygget på. Sidstnævnte hviler mest på siden af hovedet og skaffer samtidig betydelig mere ventilation til hovedet.

Hjelm M/12 erstatter Hjelm M/96 i operative enheder og Hjelm M/10 ved INTOPS. Hjelm M/12 er indkøbt for at tilgodese primært de operative enheder i forsvaret. Derfor vil personel i højere  stabe og funktionelle tjenester fremover – som udgangspunkt – ikke have eksempelvis hjelm og anden beskyttelsesudrustning udleveret.

Hvornår tilgår den så de forskellige enheder?
Hjelm M/12 udleveres i samme takt som Uniform M/11 (MTS), hvilket betyder, at ISAF 15 får hjelmen udleveret i starten af januar 2013. Personel til ISAF 16 og 17 vil få hjelmen udleveret i forbindelse med iklædning cirka seks måneder før udsendelse.
Personel i operative enheder i hjemlig struktur vil få Hjelm M/12 udleveret sammen med iklædning af Uniform M/11 (MTS) forventelig i første halvår 2014.

Hjemmeværnet vil fortsat anvende Hjelm M/96 til løsning af nationale opgaver.

Forskellige konfigurationer af den nye hjelm M/12 fra Revision Cobra. Tryk for stort billede

[box_info]Fakta om Cobra-hjelm M/12

  • Fremstillet i komposit-materialer  (Et kompositmateriale er defineret som et materiale, der er sammensat af mindst to forskellige materialer, som i kombination resulterer i et materiale med høj styrke og stivhed)
  • Vægt 1250 gram
  • Fire størrelser fra 54-64 cm
  • Justérbart 4-punkts bespændingssystem
  • Forrest fast beslag til montering af natsigte og visir
  • Rails på siderne til lygte, camera etc.
  • Forberedt til visir og kæbebeskytter
  • Leveres i Multi Terræn Sløring (MTS)
  • Kan leveres med ringformet indermontage (cykelhjelm-udgaven)
  • Kan leveres med pudemontage
  • Designet uden skygge, så hjelmen ikke støder ind i det optiske sigte under ild-afgivelse

[/box_info]

Comments

Skriv et svar
  1. Den bliver fed… og alenesløringen gør mission og soldaten meget bedre! og endelig bliver det udleveret til dem der skal ud først, og ikke en eller anden på et kontor der aldrig får brug for den

  2. Jens: Det er ikke så meget køretøjerne, nu hvor vi har fået IKK, EagleIV og MRAP. Det er mere enkeltmands beskyttelsesudrustning der er for gammelt, ikke hjelm M/10 (den er fin) men mere fragvesten der er tilbage fra de tidlige Balkan tider…selv østeuropæiske bevogtningsdelinger i Afghan har bedre og mere funktionelle moderne veste….Eske: MULTIcam er jo brugbart i de fleste terræner, selv det danske, men nej HJV er nok ikke lige første prio, sammen med de værnepligtige, hvis det altså overlever…..og forståeligt nok er det de operative styrker i Afghanistan der er forrest i køen.

  3. det sidste jeg hørt her i Holstebro er at multicam kun skal bruges til mission til at starte med og først kommer her hjemme når der ikke findes flere M/82 at bruge, men man kan jo håbe det ikke er rigtigt :)

  4. Ooog øhm.. Hvor er det meningen man skal sætte græsset så man slører sig selv?
    Hvad med en ordentlig camouflage?
    Skal vi ende med at vi har en refelksvest og alarmblink til sidst?
    Rimelig skuffet!

  5. Er der nogen der ved hvor man kan få fat i et (gerne brugt) cover til M/10 hjelmen i både ørken og 84? (jeg er samler). Skriv gerne til mig hvis det er…

  6. Jeg mener at finnerne er ved at udvikle en sløring som kommer til at passe til de skandinaviske lande. Dvs. vi bliver fri for en camouflage som ikke er effektiv i den danske natur. Her taler jeg om MTS (Multicam) Det er en god nyhed.

2 Pings & Trackbacks

  1. Pingback:

  2. Pingback:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer