Nu kan du blive jægersoldat uden militærerfaring

ArkivFoto: Jægerkorpset/ Forsvaret

Frømandskorpset har haft gode erfaringer med at optage folk direkte fra gaden. Nu fjerner Jægerkorpset kravet om militær grunduddannelse

Uddannelserne til jægersoldat og frømand er blevet slået sammen.

Fra januar 2019 følges aspiranter til specialstyrkerne ad, og det betyder, at man nu også kan blive jægersoldat uden at have været i Forsvaret først.

”Aspiranter, der kommer til korpsene uden en militær baggrund, har længe bevist deres værd i Frømandskorpset, så vi har ingen bekymring i forhold til også at lade dem søge ind hos Jægerkorpset. Samtidig vil vi få et større rekrutteringsgrundlag, hvorfra vi kan finde egnede jægersoldater og dermed forhåbentligt øge optaget,” siger chefen for Specialoperationskommandoen, generalmajor Peter H. Boysen.

Annonce
Annonce

Har man potentiale som jægersoldat, skal man efter optagelsen gennemføre en basisuddannelse på seks uger for at komme på højde med de aspiranter, der kommer fra Forsvaret.

LÆS OGSÅ :  Danske specialoperationsstyrker trækkes hjem fra Irak

Men det kræver, at man først består optagelsesprøverne, som afholdes i ugerne 20-22.

Er du interesseret i en specialstyrkeuddannelse, kan du læse mere her:

https://www2.forsvaret.dk/uddannelsessite/uddannelser/Specialstyrker/Pages/specialstyrker.aspx

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *