Menu

Norge på jagt efter nyt artilleri

Norsk M109 ved Setermoen under Cold Response 2014.

Annonce

Annonce




For halvandet år siden oplyste den norske regering, at man ville trække sig ud af det norsk-svenske artillerisamarbejde om ARCHER systemet.

I stedet for at deltage i et kompliceret udviklingsprojekt, har nordmændene gjort sig de samme tanker som vi har. De vil nu indkøbe hyldevare artilleri til erstatning for deres M109A3GNM.

Forsvarets logistikkorganisasjon (FLO) har lavet en prækvalifikation, og har nu udvalgt fire leverandører, de ønsker at gå videre med.

De fire kandidater er:

• K9 Thunder (Sydkorea)

• CAESAR (Frankrig)

• Panzerhaubitze 2000 (Tyskland)

• M109G (Schweiz)

Den sidste : M109G er ikke en decideret kandidat, men en opgradering af deres nuværende system.

LÆS OGSÅ : Indkøbet af nyt dansk artillerisystem annulleres

Målet for det norske forsvar er, at indkøbe 24 artillerisystemer, som skal være operative senest 2020, fortæller Bjarne Nermo, der er chef for Landkapaciteter ved FLO til Teknisk Ukeblad.

Den norske hærs krav til systemet, er blevet konverteret til tekniske specifikationer, som sendes til leverandørerne.

– De centrale krav er skudafstand, mobilitet, beskyttelse og levetidsomkostninger, forklarer Nermo.

Overvejelserne omkring omkostningerne er, at erhverve et fuldt udviklet system, med så få ændringer som muligt. Altså hyldevare artilleri, der også var udgangspunktet for det danske artilleri udbud, der netop er blevet annulleret.

Ved det danske udbud var også K9 Thunder og Nexter Systems CAESAR kandidater, sammen med israelske ATMOS 155mm, fra Elbit Systems der stod som vinderen.

Forrige1 af 2
Benyt ← → (pile) taster
Forrige1 af 2
Benyt ← → (pile) taster

Skriv et svar