18
Sendt 7. juni 2012 af ... Christian KrigerenDK I Nyheder
 
 

Nick Hækkerup nedlægger Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoen der har været en selvstændig enhed i 43 år som skal nu integreres i Forsvarsministeriet. Det sker som led i regeringens store spareplan.

Som vi skrev i december 2011, har Forsvarsminister Nick Hækkerup haft planer om at nedlægge Forsvarskommandoen. De planer ser nu ud til at blive en realitet, da man har valgt at nedlægge Forsvarskommandoen som selvstændig enhed.
Forsvarskommandoen skal nu lægges ind under Forsvarsministeriet og den relativt nyudnævnte forsvarschef Peter Bartram får det administrative ansvar.

»Den struktur, vi har nu, er lavet til den kolde krig. Nemlig hvor departementet skulle tage sig af det politiske i fredstider, mens Forsvarskommandoen skulle finde våbnene frem og høvle russerne ud af landet igen, når de kom«, siger han til Ritzau.

Men tiderne og de internationale opgaver i blandt andet Afghanistan og ved Afrikas Horn har skabt et andet behov, slår han fast.
De internationale opgaver har således elementer af både militær, politisk, kommunikationsmæssig og økonomisk karakter.
»Over årene er der derfor opbygget en del kompetencer i både Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet, og i stedet for at have et dobbelt sæt kompetencer, så vil vi hellere få det samlet», sige Nick Hækkerup.

Med sammenlægningen følger en større fyringsrunde – mindst 75 vil blive afskediget.

Om Forsvarskommandoen:

- står for den overordnede koordination og styring af forsvaret. Det sker dog i tæt samarbejde med de tre værns operative kommandoer.
- er underlagt Forsvarsministeriet.
- ledes af forsvarschefen. Den nuværende forsvarschef hedder Peter Bartram.
- har cirka 300 medarbejdere, hvoraf cirka 120 er civile.
- blev oprettet i 1969 som en sammenlægning af Forsvarsstaben, Hærkommandoen, Søværnskommandoen og Flyverkommandoen.

Din reaktion / kommentar ?

kommentarer