Pistol M/49 er ved at være fortid i Forsvaret. Den ventes udskiftet i løbet af 2019. Den nye værnsfælles pistol bliver af typen Striker Fired.

Den hedder Pistol M/49, men kaldes oftest ‘Neuhausen’, og det er en gammel sag. Den blev udviklet allerede før 2. Verdenskrig, men først sat i produktion i 1947, først og fremmest med henblik på brug i den schweiziske hær.

SIG P210 blev i 1949 indført i det danske forsvar som personligt våben for officerer, militærpoliti m.fl. og den opfylder ikke længere de krav, brugerne stiller til et våben, der kan blive afgørende, hvis man ikke længere kan bruge sit primære våben eller det ikke er inden for umiddelbar rækkevidde.

Blandt andet har SIG 210 kun plads til otte patroner i magasinet, og man kan ikke sætte ekstra sigte eller laser på den.

Markedet skal først undersøges

Lige nu er man i den tidlige fase, hvor man foretager en såkaldt markedsundersøgelse. Hvordan ser pistol markedet ud anno 2017. Nogle krav er allerede defineret, men ikke alle. I det hele taget ; hvad skal der til for at købe den helt rigtige pistol, der passer til alle værn, inklusiv specialoperationsstyrkerne.

…sikringen sidder i pegefingeren og mellem ørene på skytten.

Annonce

Det er besluttet, at pistolen skal være af typen Striker Fired. Det er en semiautomatisk haneløs type, hvor slagstiften spændes indvendig i pistolen ved hjælp af selve aftrækket. Slagstiften påvirkes direkte af aftrækkeren. Der er derfor ingen hane til at gribe fat i udstyr, tøj eller lignende.
Alle aftræk har samme aftræksvægt.

Striker Fired. Slagstiften påvirkes direkte af aftrækkeren

Ingen fysisk udvendig sikring.

Der vil også være et krav til leverandøren af den nye pistol, om at den i modsætning til Pistol M/49 ikke er udstyret med en fysisk udvendig sikring. Det fortæller chef for Kapacitetscenter Våben i FMI, major Tom Elvius-Brisson.

”Når man har trukket sit våben, er det fordi, man er i en situation, hvor man enten skal true eller skyde. Og skal man skyde, er den bedste og hurtigst afsikring at flytte pegefingeren til aftrækkeren,” siger majoren.

Med andre ord sidder sikringen i pegefingeren og mellem ørene på skytten.

pistol m/49 forsvaret
Neuhausen og udleveret pistolhylster. Foto: Rani Bech

Kun udleveret hylster må benyttes

Det er planen at der medfølger et pistolhylster som er formstøbt i et hårdt materiale, som de nye hylstre der pt. anvendes til bl.a. Pistol M/49. Derved sikres aftrækkeren mod utilsigtet påvirkning.

Af sikkerhedshensyn vil det af det kommende reglement fremgå, at der kun må anvendes det udleverede hylster.

Det vil også være et krav til den kommende pistol, at den har en indbygget fysisk slagstiftsikring, der sikrer, at pistolen ikke går af, hvis den for eksempel tabes på gulvet eller udsættes for g-kraft i fly.

One gun to rule them all

Den nye pistol erstatter ikke bare Pistol M/49, men kan på sigt erstatte samtlige pistoler i brug i Forsvaret. Dette er dog afhængig af det fremtidige valg.

Eksempelvis kan specialoperationsstyrker, hundeførere og Militærpolitiet også på sigt komme til at bruge den nye værnsfælles pistol.

 

Pistol M/49 - SIG 210 - Neuhausen
Pistol M/49 – SIG 210 – Neuhausen

Kilde:  FMI


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

175 KOMMENTARER

  1. Frygter vi får en Glock, hvor vi kommer til at sidde i fnidder til halsen, fordi NOGEN ikke kan finde ud af hvordan de skal lade et våben der ikke har en sikring man kan betjene, ved at dreje eller flytte en arm/knap på våbnet.
    Krydser fingre for en “no-brain” løsning, hvor både bruger og dem der skriver sikkerheden er tilfredse.

  2. Først bliver Lynx helikopterne udfaset nu pistolen over dem alle Neuhausen …. hvad bliver det næste Leopardkampvognen eller 75mm Otto Melara kanonen .. min far roterer i sin grav… det var i øvrigt min salig far der stod for salget af ovennævnte til det Danske forsvar ….

    • Intet holder for evigt, udviklingen fordrer nyt materiel, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Neuhausen, til trods for den schweiziske kvalitet, er det en pistol med lav magasinkapacitet, hvilket jeg har forstået var et problem i Afghanistan og Irak.

      Søværnet sejler ikke længere i store træskonnerter. Hærens soldater skyder ikke længere med forladegeværer. Flyvevåbnet flyver ikke længere med Spitfires.

      <3 <3 <3

    • Den er på ingen måde taktisk… sigtet er svært at se i dårligt lys og 8 skud er for lidt når man i forvejen trækker sin pistol i en presset situation.

      Det er en glimrende præcisions pistol men som taktisk våben er den forældet og har været det længe.

  3. About time… pistolen har mere været en sjov curiosity end et taktisk våben i lang tid. Sigtet er for svært at se i dårligt belysning og magasin kapaciteten for lille i forhold til at man ville trække det når riflen skød tomt eller i små rum.

    • Special operations styrkerne bruger HK USP.
      Politiet bruger en kompakt version og en let ekspanderende 9 mm, er ikke sikker på den må bruges af forsvaret.
      Også ved jeg ikke helt om det passer men der går rygter om at piberne på HK USP slides hurtigt op.

      Ellers et udemærket forslag.

    • USP tactical koster omtrent dobbelt som meget som en Glock 19 – den ville være de flere penge værd, hvis man skulle skyde konkurrencer, men ikke som militær tjenestepistol.

    • Ikke helt korrekt – moderne pistoler som fx. Glock er betydeligt mere pålidelige end Neuhauseren – under feltforhold.

  4. Minder mig om at i kosovo 2005 ( mener jeg ) der var der en eller anden som var på vagt som affyrede et 9mm skud med en Neuhauser ned i bordpladen og ud igennem siden af vagt containeren/fabben og flækkede en flise uden for. ;-)
    De fandt ikke ud af hvem den skyldige var.
    Mp’erne var iøvrigt rundt i hele lejren for at kontrollere hvem som manglede en kugle dog uden held.
    Men det er ogsåsvært når folk dækker over hinanden, og kan få nye patroner alverdens steder fra ;-) tja.

    • Den mest upålidelige moderne pistol! Kombineret med at den er dyr! Og kun mænd over 100 kg kan skyde med den (sådan omtrent)!

    • Det lugter rigtig nok af Glock 19, og det giver også god mening, selv har jeg ellers et godt øje til CZ P09, men den er også udelukket som følge af kravet om den nye pistol skal være striker fired.

  5. Forstår jeg det rigtigt, at man vil indkøbe en pistol, uden sikring? Det giver til nøds mening, at man så SKAL anvende, det udleverede føringsmiddel. Men mon ikke, at en sikring, gammeldags om end muligt, redder et liv eller to?

  6. Der findes masser af andre modeller end glock med indbygget sikring og da specialenhederne skal have den samme kunne jeg forestille mig SIG 226 eller MK, Steyer L9-A1 blandt kandidaterne

      • “Glock er da en fin pistol – til prisen”

        Ja billige er de…..men man får som regel hvad man betaler for. Glock’erne er udemærkede som tjenestepistol pga lav pris og en okay holdbarhed….men nogen “fin” pistol bliver det aldrig…..lorte ergonomi….det værste greb i klassen men mindre man har kæmpehænder eller er bygget af lego. Skod aftrækker og middelmådige sigtemidler. En levetid ca 1/3 af en tilsvarende SIGs .
        Den eneste gode ting med Glock’en er at den er nem at skyde/ lære at skyde med grundet den lave bore axis.

  7. “Der vil også være et krav til leverandøren af den nye pistol, om at den i modsætning til Pistol M/49 ikke er udstyret med en fysisk udvendig sikring.” ja så kender jeg kun èn mulighed: GLOCK

  8. Synd de skal lade livet
    vi har et par skytter der har dem i skytte foreningen og de skyder bare godt
    Dejlig enkelt skyder som ligger godt i hånden men til “dagens krigsbrug” er der nok lidt for lidt kugler i
    rygterne siger at forsvaret er begyndt at skrotte dem i stedet for at sælge dem til våbenhandler og jeg kender mange der gerne ville købe en hvis prisen kom lidt ned

    • Skrotte dem ? er de sindsyge de er enormt eftertragtede i feks Schweiz hvor de billigste sælger for 5-6000 kr.

  9. Lyder lidt på artiklen at den fremtidige pistol til forsvaret bliver en Glock sådan som “udbuds” materialet er udformet….. Glock skal forsvaret nok blive glad for ….. (sarkasme vil forekomme)(og nej jeg er bestemt ikke tilhænger af Glock). :)

  10. Tjaa.. det jo relativt nemt!
    I deres krav og ønsker har de lige beskrevet Glock 17.

    Af alle den slags våben der lever op til dette er der ingen bedre end Glock:
    Den fungere for næsten alle andre, så hvorfor ikke os?
    Ingen grund til at gå over åen efter vand eller opfinde den dybe tallerken to gange.
    Glock er den mest gennem testede og anvende world wide.

    • Den kommer ikke i betragtning – USP – dels er det ikke en striker fired type, som er et krav, og dels koster den mere end dobbelt så meget som en glock eller sig p230.

    • Tja, det er en mere lækker pistol, der er bedre på en skydebane end en Glock, men næppe den man vil vælge, hvis man selv skal stå i mudderet og skulle bruge den.

  11. Det helt store, spændende spørgsmål er, om vi kan overtale politikerne til at sælge de gamle neuhausen-pistoler til alle landets sportsskytter. Det er lidt min våde drøm.

  12. Det er fuldstændig underordnet hvilken pistol de bestemmer sig for, så længe vi ingen amme har på lager så skal vi kun bruge den til show og force eller kaste den i hovedet på på modstanderen i nærkamp situation

EFTERLAD ET SVAR