Ud med koldkrigsscenarier, ind med missionsuddannelse. To herlige ferieuger udgjorde skellet og vi er nu, friske og veludhvilede, klar til undervisning i emner som search, counter IED, sprog og kultur og mere i samme dur.

Alle sammen emner, der er relevante i forbindelse med løsning af vores opgaver i Afghanistan. Mandag morgen skulle ferieugerne dog lige sparkes ud af kroppen med fodbold, en tur på forhindringsbanen og 1600 meters intervalløb. Lækkert. Resten af dagen forløb i auditorium nord med undervisning i krigens spilleregler (Rules Of Engagement), kontaktfærdigheder (hvordan kommunikerer man på et sprog man hverken taler eller forstår?) og slutteligt cheftime indeholdende opdateringer af lidt af hvert.

Tirsdag bød på repetition af TSE (taktisk sanitet for enkeltmand). Formiddagen gik med genopfriskning af teori: Hvad var det nu lige MABCD stod for?, Hvordan anlægges en skulderforbinding? og hvordan pokker var det nu lige, det der MIST-kort skal udfyldes? Dertil gennemførte alle tourniquet –prøven, hvor enkeltmand anlægger tourniquet (knebelpres) på arm og ben indenfor henholdsvis 30 og 45 sekunder. Tirsdag eftermiddag gik med otte kilometers march ud i terrænet. Grupperne gik enkeltvis, røg i føling, en mand i gruppen blev såret og så gjaldt det om at få ildoverlegenhed, trække sig tilbage og få ”mekket” på den sårede. Der blev sprunget adskillige delte spring, gruppens sygehjælper fik lappet et par skudhuller, der blev udfyldt MIST-kort og reccet for HELIPAD. Dagens sidste føling foregik godt og vel (!!) 600 meter fra kasernen, så da gruppeføreren blev ”ramt” og derefter lappet sammen, vurderede en optimistisk gevær 1, at evakuering med helikopter var unødvendig, og beordrede den ”sårede” gruppefører slæbt afsted gennem skov og krat. En blandet fornøjelse for alle parter, men dagens mikrotræning måtte da siges at være gennemført!

Onsdag var lidt af en blandet landhandel. Dagen startede ud med en delingsførertime, hvor hovederne blev sporet ind på de kommende ugers uddannelse. Efterfølgende gjaldt det en time i våbenlærerlokalet omhandlende alle mulige – og umulige – våbentyper vi kan støde på, når vi rammer sandkassen. Således blev vi præsenteret for våben som AK-47, PKM og RPG-7. Kasernen er i besiddelse af de fleste relevante våbentyper, og lektionens teori var derfor krydret med muligheden for at ”pil-rode-rave” med de mange modeller. Næste lektion på dagsordnen blev afholdt af to militære samt en civil sprogofficer. Emnet var brug af tolk, der blev demonstreret gennem et par øvelser, hvor snakken gik lystigt om familiesituation, stjålne får og nytilkomne til den lokale landsby. Dertil blev der terpet parlør med den civile sprogofficer, og gloser som Salaam alekum (hej!) og Tsænga yæ? (hvordan går det?) fløj rundt i rummet. Den sidste lektion inden frokost var en sprængningslektion, hvor vi med lidt teori i baghånden blev sat til at lave standardladninger, dørladninger og donuts (til dørhåndtag, hængelåse med videre) i store mængder.

Eftermiddagen stod i delingens tegn, og da delingen er blevet velsignet med et stort våbenkammer samt en container til alt materiel, blev timerne brugt på at flytte og ordne. Resultatet må siges at være flot – og en kende mere overskuelig end hvad, der var muligt i vores gamle, lille kammer – hvilket bragte julelys i øjnene hos flere, ikke mindst delingens næstkommanderende og materielansvarlige. Onsdag aften var der trussels- og SIT briefing, hvor kompagniet i detaljen blev sat ind i den aktuelle situation i Helmand.


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

EFTERLAD ET SVAR