Krigsveteraner til møde med Mette Frederiksen

Foto: krigeren.dk
Mette Frederiksen

Torsdag var en gruppe krigsveteraner til møde med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). På dagsordenen var den udskældte seks-måneders regel, der dikterer, at udsendte skal have været til læge senest seks måneder efter deres hjemkomst for at bevise, at deres krigstraumer er arbejdsrelaterede. Masser af forskning siger, at de traumer ofte viser sig langt senere.
Fire veteraner fortalte deres historier til ministeren, og det var en begivenhed, der trak tårer.
“Mette Frederiksen sagde, at hun skammede sig over den måde, det danske samfund har behandlet os Balkan-veteraner på,” siger Christian Ring, der selv var FN-soldat, ifølge avisen.dk, som fortsætter:
“Hun var dybt påvirket. Tårerne trillede ned ad kinderne – både hendes og vores,” sagde Thomas Bøje Frederiksen, der også er Balkan-veteran, umiddelbart efter mødet.
(Update:) Vi har efterfølgende på redaktionen blevet bekendt med et dementi, skrevet af Thomas Bøje Frederiksen : “..mødet påvirkede os ALLE meget og i en grad så flere af os, fik tårer i øjnene. Jeg har aldrig udtalt at Mette Frederiksen græd” 

LÆS OGSÅ : Veteraner til kamp imod seks-måneders reglen

– Det var et fremragende møde. Vi fik på den klarest mulige måde kommunikeret problemstillingen, at der ikke skal være en tidsgrænse for, hvornår man kan henvende sig om PTSD, siger Mads Pramming, der er advokat for en stribe krigsveteraner, til nordvest. dk.
Det var hans indtryk, at ministeren ikke i forvejen havde forstået, at problemet var selve beviskravet, men at hun ved mødet klart forstod, at der ikke kræves ny lovgivning eller en ny bekendtgørelse, men at myndigheden selv kan ændre sin meget strenge praksis.

Med til mødet var chefer fra Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, og det var veteranernes indtryk, at de nu ville have noget at diskutere med ministeren.
Mette Frederiksen foreslog veteranerne, at de snarest muligt holdt et møde igen.

– Mit gæt er på, at ministeren først skal undersøge, om det er rigtigt, som jeg siger, at praksis kan ændres med et knips. Hun skal også høre, hvad hendes embedsmænd har at sige, og så kan vores holdning til det blive hørt. Jeg vil tro, der kommer en form for dialog, siger en meget tilfreds Mads Pramming.
Det er kun to måneder siden, arbejdsgruppen bag dette arbejde blev dannet. Demonstrationen på Christiansborg blev afholdt den 23. oktober med det formål at skrive danmarkshistorie. Målet er inden for rækkevidde.

Hanna Munkebo

Skrevet by Hanna Munkebo

Uddannet journalist. Skriver mest om veteraner.

2 kommentarer

Skriv et svar
  1. Godt skrevet Lilly Kristensen!!! Det er muligt at tørre dråberne væk med bagsiden af hånden og umiddelbart efter, spørge hvad den enkelte PTSD-ramte har brug for! Svaret vil ofte være beskedent, i og med at disse mennesker er meget autoitetstro, og har undgået at true sig til bedre behandling! Disse mennesker har STOR tålmodighed, i modsætning til regeringensansatte smølehoveder, der ikke kan skelne alvor fra nasseri!!! STRAM OP….ellers vælter vi poltikerne af pinden brutalt og nådesløst! Men hvorfor ikke benytte os af de samme fjolser, når de har erkendt fejlen?? Måske fordi det er utilgiveligt at højtbetalte kødhoveder kan styre et land igennem selvslikkeri!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *