Minister: Russisk trussel kan betyde danske kampfly i Grønland

Hvis russiske fly kan nå Grønland, må Danmark svare igen ved at udstationere kampfly, mener Claus Hjort (V).

Dansk F-16. ARKIVFOTO: Flyvertaktisk Kommando

Hvis russiske kampfly begynder at krænke grønlandsk luftrum, må Danmark udstationere jagerfly på baser i Grønland.

Sådan lyder det fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Det skriver Berlingske.

Dele af Grønland kan inden længe være inden for rækkevidde af russiske fly. De vil uhindret kunne krænke grønlandsk luftrum.

Det skyldes, at Danmark ikke har et beredskab til at afvise russiske fly i Grønland.

– Vi kan jo ikke tolerere krænkelser af det danske territories luftrum. Vi er nødt til at hævde vores suverænitet, ligesom vi er nødt til det over Danmark og Østersøen, når vi oplever russiske krænkelser.

LÆS OGSÅ :  Statsministeren lover fire kampfly mere til Nato i to år

– Vi skal agere på ganske samme måde i Grønland, siger Claus Hjort Frederiksen til Berlingske.

Rusland opfører i øjeblikket baser i Arktis. Landet har planer om at udstationere tankfly til luftoptankning og kampfly på Nagurskoye-øen. Den ligger øst for Svalbard – omkring 1000 kilometer fra Grønland.

LÆS OGSÅ :  Forsvaret får lov at bruge lufthavn i Kangerlussuaq fremover

Dermed vil Rusland inden længe være i stand til at nå det nordøstlige Grønland og Thulebasen med jagerfly.

Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) føler Rusland sig truet af vestlige aktiviteter i Arktis.

Det gælder ikke mindst af amerikanske planer om at investere massivt i grønlandske lufthavne. Det fremgår af FE’s seneste risikovurdering.

Hvis Forsvaret skal have et beredskab i Grønland, der kan afvise russiske fly, bliver det dyrt.

LÆS OGSÅ :  FAKTA: Nye kampfly leveres drypvis over seks år

Forsvaret råder ikke kampfly til afvisningsberedskab i Grønland. Derudover har det ikke et luftoperationscenter til ledelse af et afvisningsberedskab eller det fornødne kommunikationssystem.

Russiske fly har tidligere fået danske jagerfly på vingerne. Siden 2013 har danske F-16-fly således været på vingerne 184 gange, efter at russiske fly i international luftrum har været på vej mod dansk interesseområde.

 

/ritzau/

Skrevet af KrigerenDK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer