Det kan ramme Forsvarets evne til at operere, når penge til nye kampfly skal findes, erkender minister.

DET kan gå ud over Forsvarets operative evne, når der i forbindelse med indkøbet af nye F-35-kampfly skal findes såkaldte effektiviseringer for tre milliarder kroner på Forsvarsministeriets område.

Det erkender forsvarsminister Peter Christensen (V), efter at statsrevisorerne og Rigsrevisionen i en ny beretning har påpeget, at det kan blive svært at få regnestykket til at hænge sammen uden at drosle ned på de militære aktiviteter.

– Jeg vil ikke udelukke, at de har ret. Min ambition er fortsat at finde pengene, uden at det har operative konsekvenser, men hvis det alligevel har, så er det noget, vi politisk må tage stilling til, siger Peter Christensen.

LÆS OGSÅ :  Statsrevisorer: Ministerium ser for optimistisk på kampfly

Spørgsmål: Siger du dermed, at finansieringen af de nye kampfly kan komme til at gå ud over den operative kapacitet?

– Ja, det er selvsagt ikke min ambition, for jeg håber, at vi kan finde pengene ved at gøre tingene klogere og smartere. Men jeg kan ikke udelukke det, siger Peter Christensen.

Annonce

Spørgsmål: Men du fremhævede jo, da du præsenterede beslutningen om at købe 27 F-35-fly, at det ikke ville ramme Forsvarets øvrige opgaver?

– Nej, jeg sagde, at det var min klare ambition at finde de 400 millioner kroner (om året red.) uden, at det har operative konsekvenser. Så det er der ikke noget nyt i.

– Og så skal det her jo også ses i lyset af, at vi som regering ønsker at tilføre flere penge til Forsvaret i næste forsvarsforlig, så vi både kan udvikle og styrke Forsvaret og selvfølgelig også finansiere den lille bid, der er tilbage af købet af kampfly.

LÆS OGSÅ :  Statsrevisorer: Ministerium ser for optimistisk på kampfly

Spørgsmål: Men så er vi vel ude over, at kampflyene skulle finansieres af Forsvarets egen kasse, hvis det kræver, at der tilføres nye penge i et forsvarsforlig for at få råd til flyene?

– Ja, men det er er heller ikke min ambition, at de nye penge, som regeringen ønsker at bruge på sikkerhed og forsvar skal gå til at finansiere kampflyene, men til at skabe helt nye kapaciteter og evner i Forsvaret.

 

/ritzau/


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

39 KOMMENTARER

  1. Så når stats og rigsrevisorerne påpeger det er noget økonomisk lort så vil grisen erkende det. Flot at regeringen og de andre partier i forsvarsforlis (ja forlis) kredsen vil smadre resterne af forsvaret for at tækkes amerikanerne. Held og lykke med at holde på de ansatte.

    • Jeg ved at de allerede nu ikke kan holde på it-personel. Man forstår jo godt, at det militære personel ikke vil være med længere. Effektivisering er reelt set nedskæringer, men lige indenfor sygehusvæsnet og forsvaret, kan den slags betyde menneskeliv. Utroligt at politikerne vil ofre det.

  2. Overvejer ministeren at spare nogle piloter væk? For det vil vel være utænkeligt at fyre nogle af de ustyrligt dygtige officerer, der har siddet flere år og brugt hovedet hele vejen hjem i kampfly-kommissionen??

  3. Hvorfor helved kan man ikke være ærlig for starten og gøre sit baggrunds arbejde ordentligt inden. Det ender som IC4 togene.
    Hvis regeringen bare havde en lille smule nosser så havde man opsagt aftalen og taget nr 2, men de har ingen nosser og de ved ikke hvad de laver

  4. Effektiviseringer min bare røv, ja pardon my french. Det kaldes nedskæringer, både i personel of materiel, altså skal det nuværende slides endnu mere. Men man kunne da starte med, at sortere groft ud i mængden af DJØF’ere. Der er en god besparelse at hente, men nok langt fra de 3 mia. der desværre skal findes. Det er grotesk. Jeg forstår godt, at K ikke ville være med til sådan et forlig.

  5. Med de “venner” Forsvaret har, behøver de da ingen fjender. Er det den “styrkelse” af beredskabet, som regeringen lægger op til i sin 2025 plan? På samme måde som “styrkelsen” af politiet førte til 400 nye DJØF’ere, men ikke flere betjente. Hvilken planet bor vore politikere egentlig på?

  6. Man vidste det vel fra starten af.
    Hvorfor satte de ikke bare vinger på de IC4 tog det havde været billigere.
    Regeringen vil gerne være krigsliderlig, men det skal være med et “Bilka” forsvar. De 179 politiker på Christiansborg kunne jo selv drage i krig med nedslidt materiel. I 2025 er der ikke noget forsvar tilbage udover de kampfly. Men de kommer til at stå på jorden, da der ikke vil være nogen til at flyve dem.

  7. Og trods advarsler fra bla Norge, så læner man sig ene og alene op af den indstilling fra flyvevåbnet mht valget af flyver.

    Det er da soleklart at flyvevåbnet gerne vil have det allernyeste (og dermed som oftest) og dyreste fly.

    Det vil enhvert barn, der selv får lov at vælge, selv fra øverste hylde.

    Der er bare den lille bitte hage at skidtet ikke er færdigudviklet og hvad man ellers kan finde af skrækhistorier om det.

    Feks at Marines i USA overvejer at skrotte det – netop fordi det ikke kan det, som det burde og stadig er under udvikling.
    Feks at Norges første udgaver larmer så meget at de er henvist til flyvepladsen i Bodø i NordNorge.

    Men det værste er (i mine øjne) at dette ugennemtænkte køb bevirker at der ikke er penge til hæren og søværnet eller hjemmeværnet for den sags skyld.

    Vi kunne købe 20 patruljebåde til HJV til indsats i DK farvande med rednings-, patrulje- eller miljøopgaver.

    Vi kunne betale hele HJV årsbudget med prisen på 1 stk F35.

    Vi kunne få rigtig meget artilleri, kampvogne(nye og ikke brugte), ja i det hele taget rigtig meget forsvar fremfor 27 fly.

    Og vi kunne få et fly i F18 Super Hornet, som HAR vist sit værd i kamp…

    Men det er desværre så typisk dansk at det kommer som en overraskelse for politikerne at et statsligt indkøb igen går op i hat og briller….

    Allervigtigst, så kunne vi , for en brøkdel af pengene, tage os ordentlig af vores veteraner som lider af diverse ting.
    Det er DK der har bedt dem om at tage afsted, så er det fandme også DK der skal tage sig af de men, som de har pådraget sig på de missioner!

    Blot mine tanker om sagen, fortsat god dag.

  8. Det er da også kun Danmark der kan køre en butik på den her måde.
    Det svarer til min nabo vælger hvilke bil jeg skal have. Men mig der sidder med afdragene. Det er jo helt sort.

  9. Er 400.000.000kr meget? Med henvisning til Besparelsen. Sammenlignet med prisen for flyene? Igennem tre regeringer er det politisk forbudt at gøre nok for dem som vender hjem med et Veteran Institut. Set i lyset af, at ca. 1% af flyindkøb, mindsker betydeligt kritik af Forsvaret og lukker samtlige huller for de udsendte og vores familier.

    Hvad med at bekæmpe idioti og tys tys fra borgen og fra visse veteranerorganisationer i stedet for? Og her sidder folk så og snakker om fly i stedet, imens det værste kan ske igen.

    Så hvis man tænker på at tage sit liv, don’t, folk med magt er kolde i røven imens andre lever en dag af gangen på en mulig fyreseddel. Spind hedder det også. Eller bare hjernevask og en efterspørgsel efter andet end den triste virkelighed for Forsvarets nuværende og tidligere og ansatte.

    Efter fx. 19 1/2 år blev jeg godkendt til visitation, afvist tre gange tidligere, efter ramt af fragmenter og syet med to hundrede sting. Jeg er glad nu, fordi jeg ved systemet ikke virker optimalt 24/7. Så er der noget at lave. Mvh.

EFTERLAD ET SVAR