Menu

Efter én måned ved grænsen: Hjemmeværnet har løftet opgaven

Hjemmeværnet ved grænsekontrol

I en måned har Hjemmeværnet stået side om side med politiet ved grænsen mod Tyskland for at hjælpe og aflaste politiet.

I den tid har Hjemmeværnet løst opgaven fuldt ud tilfredsstillende, lyder vurderingen fra politiet.

Det skriver DR Syd.

Annonce
Annonce

– Vi har bestemt kunnet mærke, at vi er blevet aflastet, og helt overordnet har samarbejdet været rigtig fint. De er mødt engagerede og motiverede op, siger Brian Fussing, der er politiinspektør og ansvarlig for grænseoperationen.

Ifølge Brian Fussing har der ikke været nogle deciderede udfordringer i samarbejdet. Men der har været opgaver af administrativ karakter, der har krævet lidt ekstra.

– Det er klart, at når man har to administrative systemer, så kræver det nogle aftaler at få det til at fungere. Men det var vi forberedt på, siger han.

Indtil videre har det også været en god oplevelse for hjemmeværnet. Det siger oberst og chef for totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland, Flemming Agerskov.

– Det her er en helt ny måde at samarbejde med politiet på. Det taget i betragtning, så er det gået rigtig godt, og hjemmeværnsfolkene har klaret opgaven flot, siger han til DR Syd.

Omkring 90 hjemmeværnsfolk har været i aktion ved den dansk-tyske grænse, mens cirka 30 har været i modtagecentret i Søgårdlejren.

Skriv et svar