Menu

Løkke skyder penge i Forsvaret til efteråret

Arkivfoto: C. Sundsdal - Krigeren.dk . Statsministeren besøger de danske VJTF styrker under øvelse i Oksbøl 2017.

Natos generalsekretær understregede på sit besøg i Danmark vigtigheden af, at medlemslandene bruger en væsentlig del af budgettet på forsvar.

En tid. Et sted. Et menneske.

Sådan lyder inskriptionen på det monument, der fredag dannede rammen om mødet mellem Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen på Kastellet i København.

Monumentet udtrykker anerkendelse af de internationale missioner, der har haft dansk bidrag siden 1948.

Annonce
Annonce

Og står det til Stoltenberg, kommer Danmark til at bidrage endnu mere i fremtiden. Natos mål er, at Danmark og de andre 27 Nato-lande skal bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen lægger sammen med NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg en krans på Kastellet. Foto: Forsvarsministeriet

Det lovede Helle Thorning-Schmidt på Danmarks vegne, da hun som statsminister i 2014 skrev under på netop dét løfte sammen med de øvrige stats- og regeringschefer.

 

I dag bruger Danmark godt en procent af bnp. Men hvad sker der, hvis vi ikke kommer i nærheden af de to procent? Det scenarie vil Nato-chefen ikke forholde sig til:

– Jeg fokuserer på, at vi skal lykkes – og ikke på, hvad der sker, hvis vi ikke lykkes. Vi har set, at man er begyndt at tage vigtige skridt i den rigtige retning allerede, sagde Jens Stoltenberg under besøget på Kastellet.

– Nato har brug for at styrke luftforsvaret og få mere artilleri. Vi har brug for mere overvågning, flere droner og fly, der kan tanke op i luften.

– Det er en lang liste. Men hvad Danmark kan bidrage med, må vi drøfte med Danmark, siger Stoltenberg.

Nato har heller ikke som sådan nogen sanktionsmuligheder mod Danmark, hvis vi ikke lever op til kravet. Det fortæller militæranalytiker Steen Kjærgaard fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

Til gengæld kan det blive et stort problem med Natos helt centrale part, USA og præsident Donald Trump, der kræver større forsvarsbudgetter.

– Hvis vi pisser USA af ved ikke at bidrage til det fælles forsvar i en tid, hvor amerikanerne også har brug for alle deres penge, så åbner vi en sikkerhedspolitisk problemstilling, som vi ikke har haft før, siger Steen Kjærgaard.

– Tidligere præsidenter har også sagt, at vi skal op på to procent. Men der er så meget, der peger på, at de mener det nu, siger Steen Kjærgaard.

Til efteråret går forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig i gang. Regeringen varsler i regeringsgrundlaget “et substantielt løft” af forsvaret. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har også åbnet for flere penge til forsvaret.

Torsdag sagde DF-næstformand Søren Espersen, at partiet er klar til at møde Natos krav.

Efter et møde i Statsministeriet med Jens Stoltenberg fredag eftermiddag betonede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at Danmark ikke kan nå op på to procent i næste forsvarsforlig, som skal forhandles til efteråret.

– Selv hvis vi havde pengene, ville det danske forsvar jo heller ikke kunne absorbere så mange penge på en meningsfuld måde, sagde Løkke på et pressemøde.

Regeringen vil til efteråret løfte sløret for, hvor mange penge “et substantielt løft” skal give forsvaret.

Nato-landenes økonomiske løfte

I 2014 lovede alle Natos stats- og regeringschefer at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar inden for ti år.

Her er uddrag af erklæringens ord om forsvarsbudgetterne:

– Vi er enige om at vende trenden med svindende forsvarsbudgetter, om at gøre mere effektiv brug af vores penge og at fremme en mere afbalanceret fordeling af udgifter og ansvar.

Idet vi medregner de aktuelle forpligtelser, vil vi lade os guide af følgende betragtninger:

* De allierede, der i øjeblikket lever op til Nato-målsætningen om årligt at bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvaret, vil sigte mod fortsat at gøre det.

* De allierede, hvis nuværende andel af bnp brugt på forsvaret er under disse niveauer, vil:

– Bremse ethvert fald i forsvarsudgifterne.

– Sigte mod at bevæge sig i retning af to-procentsmålet inden for et årti.

Kilde: Uddrag fra erklæring fra Natos topmøde i Wales, september 2014.

/ritzau/

Skriv et svar