Livgarden sænker højdekrav for kvindelige gardere

Arkivfoto: C. Sundsdal. Værnepligtige tjekker ind på Høvelte kaserne, for at aftjene værnepligt ved Den Kongelige Livgarde.

Højdekravet for kvinder i Den Kongelige Livgarde sænkes seks centimeter for at undgå at diskriminere kvinder.

Ligestillingsloven får nu Den Kongelige Livgarde til at justere højdekravet for kvindelige gardere.

Det skriver Berlingske.

Annonce
Annonce

Hidtil har både kvinder og mænd skulle være mindst 175 centimeter høje for at blive soldater i Den Kongelige Livgarde.

Men nu sænker forsvaret kravet til kvinder med seks centimeter, så kvinder i livgarden fremover blot skal være minimum 169 centimeter høje.

Ændringen sker, efter at Institut for Menneskerettigheder har henvendt sig til forsvaret.

Instituttet mener, at livgardens højdekrav var indirekte diskrimination. Kvinder er fra naturens hånd lavere end mænd, og derfor har det hidtil været sværere for kvinder end for mænd at tjene i livgarden.

Mænd er gennemsnitligt 13 centimeter højere end kvinder.

Gennemsnitshøjden for mænd er 180 centimeter, hvilket altså er fem centimeter mere end højdekravet for mænd.

Kvinder er i gennemsnitligt 169 centimeter høje, hvilket svarer til det nye højdekrav for kvinder.

Højdekravet er oprindeligt indført i Den Kongelige Livgarde, fordi det ud fra forsvarets erfaring giver en vis autoritet at være høj.

Det oplyser generalmajor Hans-Christian Mathiesen til Berlingske.

– Vi har højdekravet, fordi man forbinder en vis legemshøjde med autoritet, og da den vagtgående garder håndterer flest mulige af de situationer, han kommer ud for, uden at skulle anvende magt, er det hensigtsmæssigt med en vis højde, så han kan nedtrappe tilløb til eskalation alene ved at være stor, siger han.

– Jeg mener dog ikke, at det lavere højdekrav for kvinder vil have konsekvenser for de kvindelige garderes autoritet, siger han.

De nye højdekrav for kvinder gælder fra december 2018.

/ritzau/

5 kommentarer

Skriv et svar
  1. Nu må det simpelthen stoppe. Alle er lige i forsvaret. Så at lave særregler for kvinder, hjælper ikke på ligestilling i forsvaret.
    Det gør ens krav for mænd såvel som kvinder! I uniform skal der ikke være forskel på han heller hende.
    Vi er ikke ældreplejen eller finansministeriet, men forsvaret. Vi er til for at håndhæve dansk suværenitet og gøre ting man ikke kan kræve af en civil.
    Så enten er der ET højde krav. Eller ingen.

  2. Undskyld mig, men hvad i H… Er det for noget pjat?
    Ligestilling Kan man da ikke kalde det, samme krav for alle er ligestilling, det her er forskelsbehandling, til kvindernes fordel.
    Højden er en gammel tradition, og det skal ændres, på grund af nogen har fået det gale ben ud af sengen og ikke vidst Hvad de skulle bruge dagen på.
    Come on? Ligestilling siger i, forvrængning siger jeg…

  3. Svøm over Atlanterhavet, så du kan finde dig til rette blandt dine ligemænd i USA.

    Kvinder og mænd er fysiologisk ikke ens. I en organisation som forsvaret har man ret til at se på de fysiologiske forskelle, og basere sine rekrutteringskrav ud fra de kriterier man finder nødvendige for den pågældende opgave.
    Det her er unødvendig lort. Snart bliver vi tvunget til at anerkende hinandens “pronouns”….

  4. I De Forenede Nationers indeks for ligestilling er Norge blandt de mest ligestillede nationer. For nylig nåede vi en milepæl i at udvide lige rettigheder, muligheder og forpligtelser til både mænd og kvinder i en sektor, som mænd traditionelt dominerer – Forsvaret.

    Kravene til morgendagens væbnede styrker adskiller sig fra i gårsdagens. Med de mere komplekse militære operationer på jorden, og krigets skiftende karakter, der introducerer nye slagmarker som cyber- og hybridoperationer, har de væbnede styrker brug for flere forskellige kompetencer og færdigheder. Vi kan ikke bare råd til at spilde 50 procent af vores talent. Derfor introducerede Norge sidste år også universel tjenesteydelse for kvinder.

    Dette var en milepæl både for Norge som et samfund og for den norske væbnede styrker. Som Norges Forsvarsminister Ine Eriksen Søreide forklarer ofte, at “Rekruttering af flere kvinder er ikke kun den rigtige ting at gøre, det er den kloge ting at gøre. Det er den kloge ting at gøre, fordi vi kan vælge de mest kompetente kandidater, begge mænd og kvinder.” En lige forpligtelse for mænd og kvinder til at tjene i militæret har derfor at gøre med at tappe ind i det fulde register over kompetencer i samfundet. Dette forbedrer de væbnede styrker i hjemmet og øger grundlaget for at rekruttere flere kvinder til internationale fredsoperationer.

    Det er vigtigt for unge kvinder at se andre kvinder, der lykkes som brigadører, generaler eller admiraler.

    Norge har ca. 60.000 potentielle medarbejdere at vælge imellem hvert år. Norges væbnede styrker har brug for ca. 8.000 medarbejdere årligt. Forud for universel tjenesteydelse var andelen af ​​kvinder, der frivilligt sluttede sig til militæret som værnepligtige, omkring 18 pct. De første forbrugere af den nye reform begyndte deres tjeneste i sommeren 2016. I dag er cirka 30 procent af de overordnede kvinder. Dette er lovende, selv om en streng 50/50 ikke er et mål i sig selv. Vi er stolte af at være det første NATO-land, der introducerer universel tjenesteydelse, og vi er glade for at dele vores erfaringer med allierede og partnere.

    I Norge har kvinder fået adgang til militærtjeneste i 1976. Siden 1985 har professionelle kvindelige soldater og officerer haft adgang til de samme roller og stillinger som mænd. Dette omfatter kampstillinger. Vi har haft kvinder i stillinger som jagerpiloter, i kampenheder i forskellige internationale operationer, herunder i Afghanistan og som ubådsførere. Den første kvinde, der blev udnævnt til FN’s øverstbefalende, var generaldirektør Kristin Lund fra Norge, som tidligere også havde tjent som den første kvindelige stabschef i den norske hjemvagt. I januar i år blev Tonje Skinnarland udpeget som generaldirektør og chef for det kongelige norske luftvåben. Den første kvindelige luftchef i verden.

    Dette viser ikke kun, at kvinder er konkurrencedygtige for de øverste job i Forsvaret. Det er lige så vigtigt, at de tjener som inspiration til flere kvinder med henblik på en militærkarriere. Det er vigtigt for unge kvinder at se andre kvinder, der lykkes som brigadører, generaler eller admiraler.

    Med en mere jævn kønsbalance er ledere i den norske væbnede styrker mere opmærksomme på risikoen for seksuel chikane. Det er derfor af afgørende betydning, at ledere er uddannet til at understrege adfærdskodeksen i deres lederskab. I Norge overvåger årlige undersøgelser situationen, og der er igangværende forskning. Heldigvis forekommer der meget få tilfælde af alvorlig forseelse, såsom seksuelle overgreb. Ofte er chikane mundtlig. Ifølge de seneste tal er forekomsten af ​​seksuel chikane i den norske væbnede styrke på seks procent. Men selv om et lavt tal er det i hvert tilfælde en for mange. Der er ingen tolerance for seksuel chikane i Norge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *