Så skete det. De Blå Baretters veteranpolitik blev ophøjet til en veteranpolitik for alle. I alle medier, har man kunnet læse, hvor ”glade og tilfredse” alle veteraner er. Det er nu nok en meget lemfældig omgang med sandheden, men sikkert ganske rigtigt, hvis man mener at De Blå baretter taler alles sag.

Lad os så se på De Blå Baretters/ regeringens udspil. Overordnet en masse fine ord, men generelt mangelfuldt, for ukonkret og ikke mindst stigmatiserende, samt ensrettende. Veteranpolitikken afspejler, at man udelukkende fokuserer på tjenstgørende i Forsvaret, men hvor er tilbuddene til nødhjælpsarbejdere, politifolk, læger og andre veteraner, som også har været udsendt for det officielle Danmark? Hvor er tilbuddene til pårørende til tidligere tjenstgørende i Forsvaret osv.?

Forklaringen er simpel. Selvom man kalder den nødvendige indsats for en samfundsopgave, så smider man alligevel opgaven over på forsvaret, som nu skal have sin økonomi belastet med yderligere 30-40 mio. kr. Man ignorerer på den måde, at veteranerne jo sidder ude i kommunerne og regionerne. Dét er først og fremmest der problemerne er.

For udspillet indeholder nemlig ikke nogen anvisninger på, hvordan man får kommunerne til at leve op til deres ansvar, ligesom der ej heller følger ekstra midler til indsatsen ude i kommunerne. En enkelt positiv ting er dog, at man vil uddanne sagsbehandlere mv. Desværre er det forsvarets psykologer og socialrådgivere, der forestår den opgave, hvilket ikke er særligt betryggende.

For i realiteten ønsker man at sende alle et sted hen – nemlig til veterancentret – Et andet nyt ”tiltag”, som i realiteten blot er et navneskift, idet det bemandes af forsvarets psykologer og socialrådgivere. Det har to konsekvenser. For det første vil vi fremover se, endnu flere der afvises af deres hjemkommune, fordi de nu har fået en helt legitim undskyldning for at afvise veteraner – nemlig veterancentret. For det andet vil det med garanti hæmme det frivillige opsøgende arbejde vi laver, idet mange fuldstændigt afviser kontakten til forsvarets psykologer og socialrådgivere –

Annonce

Tilliden er simpelthen væk efter flere års fejlslagen indsats. Til dags dato, har vi ikke set forsvarets psykologer og socialrådgivere haft det store held med at hjælpe nogen på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde – Faktisk, har det vist sig, at private initiativer, som soldaterlegatet og opsøgende arbejde, kombineret med kammeratstøtte, har vist sig endnu mere virksom. Skeler man blot til soldaterslegatets uddeling af midler, viser det sig, at ca. 80% anvendes til private, og af forsvaret uafhængige psykologer.

Dertil kommer, at man fratager veteranen det frie valg. En veteran bør kunne gå til sin hjemkommune på ligefod med andre borgere i Danmark – og så vel at mærke forvente en anstændig behandling, hvilket desværre ikke er tilfældet i dag. Nu tvinges veteranen ét sted hen, og i realiteten også væk fra evt. private psykologer, idet man i veteranpolitikken har ophøjet forsvarets psykolger og socialrådgivere til de virkelige ”eksperter”, som de forlængst har bevist, at de bestemt ikke er.

I arbejdsskadesager får det den konsekvens, at det nu er dem der lyttes til – Meget belejligt, eftersom de er arbejdsgivers (forsvarets) eksperter. Positivt, er det selvfølgelig, man vil revurdere méngrader, og at man vil ligestille psykiske og fysiske arbejdsskader, men hvem er det lige man sætter til at revurdere området? Det er som at sætte ræven til at vogte høns, samtidig med at der nu åbnes op for frit flow at personlige oplysninger mellem kommuner og veteranens tidligere arbejdsgiver – I sig selv et juridisk problem.

I udspillet forslås et veteransekretariat, som skal ”koordinere” de frivillige organisationers hjælpearbejde, og som underlægges forsvarsministeriet. Det svarer jo til, at andre foreninger skal underlægges de ministerielle ressorter de måtte sortere under. Og hvad er formålet. Som forening, kan vi udmærket administrere vores egne forhold. Vi behøver ingen kontrol – Og, vi har som det fremgår af ovenstående meget lidt tilfælles med eksempelvis De Blå Baretter. Endelig tvivler vi meget på, at vi ville få nogen gavn af det, eftersom forsvarsministeriet ikke til dags dato, har anset vores råd eller viden for særlig værdifuld.

Også et Veteran-ID skal udstedes. Efter sigende, skulle det kunne anvendes til at opnå rabatter mv., samt anvendes som legitimation ifht. offentlige myndigheder. Det hedder sig, at det er en anerkendelse? Med mit nye veteran-ID, kan jeg altså nu se frem til kunne stille op nede ved høkeren med ”våde hundeøjne” og sige ”Se, jeg er veteran – kan jeg få rabat?” Mest af alt minder det mere om et statsautoriseret tigger-kort, som stigmatiserer veteranen, når denne måtte bede om hjælp hos det offentlige. I de Blå Baretters oplæg, hedder det da også at kortet skal administreres af forsvarsministeriet, og kan udstedes af en veteranorganisation – helt sikkert dem selv, for det kan jo tvinge ”medlemmer” ind i deres forening, og fastholde dem.

Vi ser ingen anerkendelse, men i stedet stigmatisering.
Kort sagt en masse fine, og tomme ord, uden megen udsigt til bedring, bortset fra, at det nu er lykkedes at bilde hele den danske befolkning ind, at veteraner får særbehandling. Vi vil ikke have stigmatiserende Veteran-ID, vi vil blot have en anstændig behandling på ligefod med andre. Veteranpolitikken havde helt sikkert været overflødig, hvis kommunerne havde levet op til deres ansvar. For en anstændig veteranpolitik – se www.krigsveteran.dk

Lars Christensen
Landsformand for Krigsveteraner & Pårørende


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

EFTERLAD ET SVAR