Kronik: Spin eller fejlindkøb?

Det er længe siden, der har været større afstand mellem virkeligheden på jorden og den presseskabte, der er opfundet ved Hærens operative kommando (HOK) og Forsvarets materieltjeneste (FMT).

På den ene side opruller Forsvaret ad officielle kanaler de mange fantastiske tiltag, der lanceres, herunder materielindkøb for soldaterne i Afghanistan. På den anden side er langt de fleste soldater på jorden alt andet end tilfredse med det utilfredsstillende materiel, de bliver præsenteret for i missionsområdet.

I betragtning af, at vi som nation er bundet op i en krig, hvor vi daglig er i kamp og ikke ser ud til at trække os ud i den nærmeste fremtid, er det væsentligt at få belyst, hvordan tingenes rette tilstand er og om Forsvaret efterhånden er blevet for dygtige til at lave pressespin.

Eagle IV er indkøbt som pansret patruljekøretøj, og den oprindelige tanke var, at de skulle have været indsat i Irak, en mission der som bekendt nu er lukket. For ikke at stå med 96 fine køretøjer, der skulle lide samme skæbne som vores MLRS (Multiple Launch Rocket System, red.) blev der med lys og lygte ledt efter enheder, der kunne påduttes klonen. Som det skete med Eagle I faldt valget på opklaringsfolket, som nok en gang blev knagerække for et køretøj jeg godt som minimum tør kalde en fejldisposition.

Som ung delingsfører blev jeg selv ramt af Eagle I, et pansret køretøj der fjernede enhver mulighed for at se, lytte og føle, hvilket er relativt kritisk når man som opklaringsmand lever af at finde og rapportere om fjenden. Med alt for kort tid til rådighed blev delingen sendt til Bosnien i et køretøj som vi hverken var rutinerede på eller vidste hvordan skulle benyttes taktisk. Dengang som nu fandtes intet opdateret skriftligt grundlag at arbejde udfra.

Nu gentages historien igen 13 år senere dog med den forskel, at der ikke er råd til fejltagelser i Helmand, hvor Taleban er væsentligt mindre tolerant end den krigstrætte bosniske befolkning, vi mødte i 1996.

Eagle IV skulle være tilgået enhederne i 2007 men først i slutningen af 2008 begyndte enhederne at modtage køretøjet som stadig havde et væld af dokumenterede børnesygdomme, og nej, Henrik Sommer, (oberst, chef for operationsdivisionen, red.) det er ikke normalt at et køretøj skal testes live i vores skarpeste mission, det er heller ikke almindeligt at et køretøj er så spækket med fejl, at samtlige køretøjer bryder ned umiddelbart efter ankomst til Afghanistan. Det er manglende brug af begrebet rettidig omhu blandet med manglende evne til at indse, at der er fejlet.

Eagle IV er som type uanvendelig i opklaringsenhederne, hvilket alle studier af fremtidens opklaringskoncept desuden tyder på. Eaglens tekniske svagheder og manglende terrænmæssige evner bliver forstærket af den kendsgerning, at personellet fratages muligheden for fysisk orientering. De tekniske svagheder er vist allerede blevet bragt til offentlighedens kendskab, og selvom Forsvaret officielt melder noget andet ud, kan det næppe være en ønskelig egenskab at et terrængående køretøj kører fast på flad mark og må trækkes fri eller ikke magter at forcere en let skrånende bakke, fordi duggen er faldet. Som bilen tager sig ud nu, bliver vi nødt til at skrive i brugermanualen »Må kun fremføres på fastbanet, tør vej, ikke i bebygget område og kun i temperaturer mellem 18 og 25 grader.«

Enhver politiker, der ønsker aktindsigt, kan få ovenstående bekræftet!

En ulykke kommer sjældent alene, og da Hummeren blev lanceret som løsningen på det andet taktiske køretøj ved opklaringsenhederne, ville jublen ingen ende tage. Allerede på forhånd blev HOK og FMT advaret om det håbløse projekt, der byggede på en ide om at tage 30 udrangerede Hummere, totalt ombygge dem og efterfølgende pansre dem. Det eneste, der med sikkerhed kunne fastslås var (og blev), at enhederne med garanti ikke ville få den nødvendige tid til at uddanne sig på køretøjerne. Efter megen forsinkelse lykkedes det at frembringe en dansk løsning, der trods mange velmenende menneskers indsats holder stille i den afghanske ørken. Bilen er naturligvis blevet for tung, mangler nye fjedre og har generelt en række børnesygdomme, da den aldrig har været afprøvet i nuværende konfiguration.

Som kuriosum kan nævnes, at de sidste biler, hvoraf en del var stærkt fejlbehæftede, blev kørt fra Århus til Esbjerg samme nat, som de skulle udskibes til Afghanistan.

De to projekter tilsammen repræsenterer en værdi på ca. 500 millioner danske kroner og vi har med sikkerhed ikke set den sidste krone blive allokeret til det håbløse projekt.

Når det nu efterhånden burde stå lysende klart for selv den mest stabsorienterede officer, at vi endnu en gang har valgt at lave en dansk model, hvor gode intentioner og hård valuta er spildt, må det kræve, at der bliver set på årsagerne til Forsvarets gentagne fejldispositioner og efterfølgende bliver placeret et ansvar. Forsvaret er som helhed et af de meget få steder i verden, hvor man stort set kan slippe af sted med at lave de mest tåbelige ting uden at risikere at blive draget til ansvar. Den enorme og overflødige administration byder på fantastiske muligheder for at skjule sig, når bølgerne går højt. I Eagle- og Hummer-sagen er konklusionen entydig. Godt sagsbehandlerarbejde bliver konverteret til et ubrugeligt produkt da HOK, FMT, Danske Division, Forsvarskommandoen og alverdens andre institutioner skal blande sig i et indkøb. Hvis man bruger en metafor og anskuer Forsvaret som en krop, har det udviklet sig tilat være et hoved, der efterhånden er blevet så stort, at det ikke kan se benene. Vi har aldrig haft så få soldater, men har omvendt heller aldrig før haft så mange organer, der skal blande sig, bare der skal indkøbes papirclips eller bestemmes nyt logo. Det er ikke populært at sige i min egen personelkategori, men fyr/omplacer halvdelen af landets officerer og lad dem gøre tjeneste ved enheder i stedet for i stabe, hvor de bare bygger flere unødige papirbunker. De, der fyres, kan derimod erstattes af soldater på jorden eller uddannelseskapaciteter, hvor der virkelig mangler menneskelige ressourcer.

Et symptom på bureaukratiets indtog i Forsvaret er evnen til at få fejlindkøb og fejldispositioner til at ligne succeshistorier. Senest nåede man i HOK at offentliggøre, at »Eaglen udmærker sig ved at være meget terrængående og have stor ildkraft. Det gør den særdeles velegnet til opklaringsopgaver«. Det er vel nogenlunde samme påstand som: En Boeing 747 har vinger og flyver hurtigt, derfor er den særdeles velegnet som jagerfly. Hvis man mener at kunne skrive sig ud af kendsgerninger ved at romantisere forholdet, er det på bekostning af soldaterne på jorden, hvilket igen risikerer at få fatale konsekvenser på jorden.

Stabsarrogance er et helt specielt fænomen, som desværre har det med at trives, når organisationen efterhånden bliver så ledelsestung, at der bruges mere tid på at flytte papirer end at føre krigen. Sidste gang, Eagle IV-problematikken blev vendt offentligt via DR, blev der fremført et argument i stil med »Englænderne misunder os vores gode materiel«. Det var sikkert velment, men hvis argumentet er ment alvorligt, er vi derimod stillet i en situation, hvor det væsentligste indkøbskriterium er udseende. Funktionalitet, pris og brugervenlighed erstattes derfor af, hvor flashy materiellet ser ud. Subjektivitet i indkøb er generelt et problem, og følelser er desværre en væsentlig del af sagsbehandlervirket i de højere stabe. I gentagne tilfælde er en officers flygtige kendskab til et emne blevet ophøjet til ekspertise, hvilket langt hen ad vejen kan forklare, hvorfor Forsvaret har en rigtig kedelig track-record ved materielanskaffelser.

Hvis ikke vi tager konsekvensen af den oppustede administration, bliver vi ved med at lave tåbelige indkøb til skade for økonomien og ikke mindst soldaternes sikkerhed. Sammenlægninger af skoler, nedlæggelse og samling af højere stabe kunne ryste en del af de mange papirkrigere ned fra træerne. Dette indlæg vil forventet blive mødt med argumenter som »mangler indsigt«, »kender ikke baggrunden« og »savner overblik«, men dette uanfægtet er ovenstående skrevet med både hjerte og hjerne og ikke under skelen til egen karriere.

 

Første gang publiceret 2. september 09 – Berlingske

Skrevet af KrigerenDK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer