Kronik: Kampen er kun lige begyndt…

Billede fra Flagdagen 2010 - Foto: krigeren.dk -

Det går fremad for de danske krigsveteraner og arbejdet med at forbedre forholdene for dem som er hårdt ramt af deres udsendelser. Nu sker der noget!
I sidste uge kunne man læse i avisen, at forsvaret havde ”fundet” 600 mio. kr. som Arbejdsskadestyrelsen (ASK) nu kan bruge til at udbetale erstatninger for tabt eller nedsat arbejdsevne til skadede veteraner – fedt!

Tirsdag den 25/3 stemte et enigt folketing så for at afskaffe den forkætrede ”seks-måneders-regel”, som indtil nu har været brugt flittigt af ASK til at afvise erstatningskrav fra skadede veteraner med diagnosen post traumatisk stress (PTSD) – super!

Så må de da være glade, de der halv-skøre gamle mænd med blå baretter og medaljer på blazer-jakkerne, der render rundt med dannebrog og lægger kranse ved diverse mindesmærker på hver og hver anden helligdag – nej?

Annonce
Annonce

For det første, så er de danske krigsveteraner ikke kun repræsentanter fra netop beskrevne stereotyp på en veteran. Aldersmæssigt spænder vi lige fra 20 og til død. Der er over 30.000 af os, de fleste er mænd, der har lagt uniformen på hylden og lever jævnt fordelt i hele kongeriget. Vi kommer fra alle samfundslag og miljøer. For det andet, så er vi da glade, på den der ”der-er-spillet-10-minutter-og-mit-fodboldhold-har-lukket-seks-mål-ind-men-har-lige-reduceret-på-et-straffespark”-agtige måde. Fint at vi har scoret, men det var godt nok også en grov tackling i knæhøjde der blev dømt straffe på.

Seks-måneders-reglen er jo en fuldstændig grotesk indretning, som bestemmer, at hvis man ikke har fået diagnosticeret PTSD senest seks måneder efter, at den traumatiske påvirkning er afsluttet (i soldaternes tilfælde deres udsendelse til en international mission), så er man ikke berettiget til erstatning i henhold til forældelsesfristen. Den er med tirsdagens afstemning nu fjernet for soldater, men lad os være enige om, at den aldrig nogensinde skulle være håndhævet at ASK i første omgang. Så er der jo også lige den detalje, at særloven kun gælder for dem som har diagnosen PTSD, ”seks-måneders-reglen” er stadig i fuld kraft for dem som ”kun” lider af depression og angst.

Veterancenteret under pres
Men vi har jo haft soldater udsendt i internationale missioner stort set siden anden verdenskrig, så slemt kan det da heller ikke være? Hvad med det der Veterancenter?
Veterancentret blev åbnet i oktober 2011, i Ringsted, som en enhed under Forsvarskommandoen, og har således knapt to et halvt år på bagen. Ideen om at have et landsdækkende organ, som kan varetage alle veteraner og pårørendes ve og vel er intet mindre end fantastisk. Således vil man som veteran eller pårørende aldrig være i tvivl om, hvor det er man skal henvende sig for at få støtte og vejledning. På papiret ser det da også mægtigt fint ud, men problemet er, at det ikke virker efter hensigten.

Kort sagt er Veterancenteret ikke gearet til at løfte en opgave, der vokser med samme hastighed som antallet af veteraner. De gæve mennesker der er ansat ved centeret, kæmper en brav men ulige kamp. I dets meget korte levetid har chefen været skiftet tre gange, og i januar fik Veterancenteret fem påbud i en rapport fra arbejdstilsynet, hvor man blandt andet kunne læse: “Flere medarbejdere fortæller, at de føler sig slidt og tæt på sygemelding på grund af presset i arbejdet. Én er begyndt at søge andet job.”.
Ydermere berettes der om: ”…ledere, der chikanerer bestemte medarbejdere. Flere mangler støtte i deres arbejde med veteranerne, og nogle oplever at blive dårlige rådgivere for soldaterne, fordi de lukker af for sig selv. Men de ansatte efterlyser også mere faglig viden og faste procedurer i tilfælde af vold og trusler.”.
Arbejdstilsynet vurderer på den baggrund at: ”Det sætter medarbejderne i risikozonen for at udvikle stress og sygdomme som angst, depression og i de værste tilfælde posttraumatisk stress.”. Det er jo intet mindre end tragikomisk, når de som skal hjælpe de ramte veteraner og pårørende, tilsyneladende er i fare for at få de samme skader som deres klienter.

LÆS OGSÅ :  Jeg skal dø…

Forsvarets ”effektiviseringer” og prioriteter

Et af problemerne er, at Veterancenteret hører under forsvaret og således også er på samme budget. I bund og grund er forsvaret ikke interesseret i, at bruge så meget som fem flade ører på skadede veteraner, der ikke er ansat i forsvaret mere eller er så skadede, at de aldrig kan anvendes som soldater igen.
Hver en krone som Veterancenteret og dets virke koster skal groft sagt tages fra operative enheder og personel, som skal bruges til at løse forsvarets kerneopgave, at forsvare Danmark og føre krig ude i den store vide verden. Så det er ikke uforståeligt, at veterancenteret ikke bliver tillagt den store prioritet. Der er således taget tilløb til effektiviseringer (læs: besparelser), idet man i forbindelse med forsvarsforliget arbejder på at lægge Veterancenteret sammen med Forsvarets Personaletjeneste, Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) og Forsvarets Center for Arbejdsmiljø. Det kommer næppe til at gavne Veterancenterets gennemslagskraft, at det ryger længere ned igennem hierarkiet, og det er en tydelig indikator om at forsvarets øverste ledelse (FØL) ikke mener, at der er noget galt med forsvarets indsats på veteranområdet.

En anden vigtig spiller i bevarelsen af soldaternes ve og vel er FSU, som ligeledes beskæres kraftigt og får en tur ned i hierarkiet. Hvilke konsekvenser det vil få for soldater og pårørende har den anerkendte overlæge og krigskirurg Finn Warburg beskrevet i et fire-siders langt brev til folketinget hvori han udtrykker sine dybeste bekymringer (http://www.b.dk/nationalt/beredskabet-for-saarede-soldater-skaeres-ind-til-knoglen). Forsvarets benhårde prioritering imellem operative kapaciteter og ubrugelige soldater, så man allerede for et år siden, da man lukkede og slukkede kamppause-strukturen. En struktur, hvor ansatte i forsvaret med fysiske og/eller psykiske, havde mulighed for en mere fleksibel tjeneste. En tjeneste der gav dem mulighed for at komme til hægterne igen blandt ligestillede kolleger, med samme oplevelser fra krigene primært i Irak og Afghanistan. De ansatte i kamppause-kompagniet på Antvorskov Kaserne, måtte læse om lukningen af deres enhed i de landsdækkende medier, og på forsvarets egen hjemmeside kunne de læse at: ”de vil blive håndteret i den eksisterende struktur”. Bare ordlyden om at ”håndtere” de skadede ansatte skriger jo til himlen og giver associationer til kvægbrug.
I praksis betød det nu, at de skadede soldater blev fordelt ud til forsvarets forskellige enheder og tjenestesteder, hvor de så kunne gå og spejle sig i deres raske og funktionsduelige kolleger og blive bekræftet i, hvor langt de var fra nogensinde at kunne fungere igen. Et iskoldt håndgreb, som blev foretaget for at presse de for forsvaret ubrugelige, skadede soldater til selv at søge væk, eller ind i et sygdomsforløb, som kun kunne munde ud i afskedigelse. Et forståeligt, men ikke særligt elegant udført håndgreb.

LÆS OGSÅ :  Kritik af jobordning for veteraner: - Den rammer helt skævt

Frivilligt arbejde og forebyggelse

Det at Veterancenteret er en enhed i forsvaret skaber også et troværdighedsproblem blandt dets målgruppe. Mange fastansatte vægrer sig ved at tage kontakt, da de er bange for, at kontakt med Veterancenteret kan få ansættelsesmæssige konsekvenser. De søger i stedet mod de forskellige frivillige støtteorganisationer, der er skudt op de seneste år. Som en tydelig reaktion på de offentlige tilbuds utilstrækkelighed. Disse frivillige organisationer leverer et kæmpe stykke arbejde, men der er en benhård kamp op ad bakke, hvor de slet ikke kan følge med efterspørgslen. De har mulighed for at søge om støtte fra de 10 mio. kr. der årligt er afsat til frivillige projekter, der understøtter veteranpolitikken. Men det er jo slet ikke tilstrækkeligt og principielt forkert, at så stor en del af arbejdet for veteranernes ve og vel, skal skubbes over på frivillige organisationer og finansieres af donationer.

Når det kommer til forebyggelse, så er den offentlige indsats ligeledes utilstrækkelig. Veterancenteret laver bl.a. noget mindfulness-træning for de udsendte soldater, som skal give dem nogle værktøjer til at forebygge stress. De gennemfører psykolog-samtaler med alle, når deres udsendelse slutter og står så ellers til rådighed for dem som magter at henvende sig. Derudover tilbydes en opfølgende samtale syv måneder, fem og otte år efter udsendelse til de soldater, som har forladt forsvaret – Hvis de vel at mærke har været udsendt efter 2007.
Alle som har været udsendt før 2007 er altså ikke en del af målgruppen for disse forebyggende initiativer. Forståeligt nok når man tænker på Veterancenterets situation og begrænsede ressourcer. 
Det skinder dog igennem, at størstedelen af de danske veteraner har været udsendt før 2007. De er, groft sagt overladt til sig selv, når det kommer til forebyggelse imod evt. psykiske efterreaktioner. Alle med den mindste sygeplejefaglige indsigt ved, at det altid er billigere at forebygge end at helbrede. Dette er ironisk nok understreget ved, at man har afsat de 600 mio. kr. til et ”helbredende plaster på såret” for de PTSD-ramte de næste fire år, men tilsyneladende nul kroner på forebyggelse til den største gruppe af danske veteraner.

Vi har brug for et stærkt Veterancenter, som er bemidlet til at løse den kæmpeopgave det er at varetage de danske krigsveteraners ve og vel, både når det drejer sig om helbredelse, men især når det drejer sig om forebyggelse. Et selvstændigt Veterancenter, befriet fra Forsvarets spareplaner og prioriteter.

Jo, der er bestemt grund til, at glæde sig over tirsdagens afstemning og det signal om anerkendelse af de skadede veteraners genvordigheder som resultatet er, men ikke alt for længe. Der er masser at tage fat på.

Regningen for de sidste mange års lovpriste, aktivistiske udenrigspolitik er slet ikke betalt endnu. Antallet af veteraner, som får problemer er stigende og vil blive ved med at stige, hvis vi ikke sætter kraftigt ind.
Som nævnt er vi langt bagud og det i en kamp, som, hvis man skal tage de politiske udmeldinger om Danmarks fortsatte militære engagement i verden alvorligt, ikke bliver fløjtet til halvleg i den nærmeste fremtid.

MADS SILBERG

Mads Silberg

Skrevet by Mads Silberg

Blogger/ kronikskribent på krigeren.dk. Tidl. kaptajn i Hæren.

17 kommentarer

Skriv et svar
  1. Forsvarets budget skal anvendes til at udføre pålagte opgaver med maksimum effektivitet og et minimum af skader på personel. Pengene til erstatning og rehabilitering af skadede soldater skal derfor ikke tages fra et i forvejen udsultet forsvarsbudget, men fremskaffes af det ansvarsbærende Folketing, der har pålagt Forsvaret at udføre disse opgaver uden at være villige til at betale den aktuelle regning.

  2. Forsvarets budget skal anvendes til at udføre pålagte opgaver med maksimum effektivitet og et minimum af skader på personel. Pengene til erstatning og rehabilitering af skadede soldater skal derfor ikke tages fra et i forvejen udsultet forsvarsbudget, men fremskaffes af det ansvarsbærende Folketing, der har pålagt Forsvaret at udføre disse opgaver uden at være villige til at betale den aktuelle regning.

  3. Skær et par miliarder af ulandsbistanden og gi dem til veteran centrene. Med et seriøst buget kan vi hjælpe vores egene tilbage til gode produktive liv frem for at parkere dem på pension.

  4. Skær et par miliarder af ulandsbistanden og gi dem til veteran centrene. Med et seriøst buget kan vi hjælpe vores egene tilbage til gode produktive liv frem for at parkere dem på pension.

  5. Et glimrende akrtikel. Personligt henvendte jeg mig til Veteran centret som invalid soldat ( sidst udsendt 2006 ) for at søge støtte til fysiaterapi/massage.
    De ville gerne hjælpe og 2 dage senere var jeg i kontrakt med en som kunne hjælpe. Men det hjælpen bestod i var at hjælpe med at udfylde en ansøgning til Soldater legatet hvor jeg så kunne håbe at få bevilliget nogle penge.
    Efter et par dages betænknings tid valgte jeg at sige nej tak.

    Der kommer intet godt ud af at blive ved med at røvrende folk hverken hvad angår hjælp eller økonomisk. Jeg er glad for at 6 mdr. reglen er på vej i graven så de mange som har ventet op til 20 år eller mere kan få et plaster på såret.. Men det ændre ikke ved at når et ungt menneske kommer til skade så er det dem som bliver tabere fysisk men også økonomisk.
    Ja folk får måske en i øvrigt forholdsvis lav erstatning, og så får de så en løbende erstatning de får i 30 år og som ofte udløber før de skal på rigtig pension. I de 30 år skal folk se hver mdr. at kommunen tager en del af deres tab af arbejdes fortjeneste og andre ydelser som modregnes i førtidspension. HVis folk flytter sammen med nogen koster det 30.000 ,- kr om året i yderligere modregning, og hvis de bliver gift så modregnes en stor del af konens løn sørme også i den invalides almisse.
    Med andre ord komme du til skade og bliver invalideret så taber en ung soldat over 1,5-2 millioner kroner i modregning over 30 år.
    De penge som modregnes er jo specifikt tiltænkt at de invalide kan opretholde et normalt liv og forsørge deres familie. Så jeg kan ærligt talt ikke se hvorfor at man straffer dem som har ydet mest her i samfundet når ulykken sker.
    Er det virkeligt sådan man vil behandle dem man kalder for Helte på flagdagen og som rent faktisk har lettet røven fra sofaen..

    Det synes jeg ikke, og jeg har derfor taget initiativ til at gøre noget ved tingene og er gået til internationale organisationer for at få dem til at lægge pres på den Danske regering så folk kan få det “normale liv” som de blev lovet før de tog afsted hvis uheldet var ude.!

  6. Et glimrende akrtikel. Personligt henvendte jeg mig til Veteran centret som invalid soldat ( sidst udsendt 2006 ) for at søge støtte til fysiaterapi/massage.
    De ville gerne hjælpe og 2 dage senere var jeg i kontrakt med en som kunne hjælpe. Men det hjælpen bestod i var at hjælpe med at udfylde en ansøgning til Soldater legatet hvor jeg så kunne håbe at få bevilliget nogle penge.
    Efter et par dages betænknings tid valgte jeg at sige nej tak.

    Der kommer intet godt ud af at blive ved med at røvrende folk hverken hvad angår hjælp eller økonomisk. Jeg er glad for at 6 mdr. reglen er på vej i graven så de mange som har ventet op til 20 år eller mere kan få et plaster på såret.. Men det ændre ikke ved at når et ungt menneske kommer til skade så er det dem som bliver tabere fysisk men også økonomisk.
    Ja folk får måske en i øvrigt forholdsvis lav erstatning, og så får de så en løbende erstatning de får i 30 år og som ofte udløber før de skal på rigtig pension. I de 30 år skal folk se hver mdr. at kommunen tager en del af deres tab af arbejdes fortjeneste og andre ydelser som modregnes i førtidspension. HVis folk flytter sammen med nogen koster det 30.000 ,- kr om året i yderligere modregning, og hvis de bliver gift så modregnes en stor del af konens løn sørme også i den invalides almisse.
    Med andre ord komme du til skade og bliver invalideret så taber en ung soldat over 1,5-2 millioner kroner i modregning over 30 år.
    De penge som modregnes er jo specifikt tiltænkt at de invalide kan opretholde et normalt liv og forsørge deres familie. Så jeg kan ærligt talt ikke se hvorfor at man straffer dem som har ydet mest her i samfundet når ulykken sker.
    Er det virkeligt sådan man vil behandle dem man kalder for Helte på flagdagen og som rent faktisk har lettet røven fra sofaen..

    Det synes jeg ikke, og jeg har derfor taget initiativ til at gøre noget ved tingene og er gået til internationale organisationer for at få dem til at lægge pres på den Danske regering så folk kan få det “normale liv” som de blev lovet før de tog afsted hvis uheldet var ude.!

  7. Dyb respekt til jer danske soldater,at i fortjener alt det hjælp i kan får.så i kan komme tilbage livet i fred,så jeg ved danm ik,hvor de har haft deres hjerne,da de sendte jer afsted,for man har en mund,når man tænker på andre landet,der har meget erfaringen med at hjælpe soldater efter en krig, der må have været penge i det,at spare *Måske*.

  8. Dyb respekt til jer danske soldater,at i fortjener alt det hjælp i kan får.så i kan komme tilbage livet i fred,så jeg ved danm ik,hvor de har haft deres hjerne,da de sendte jer afsted,for man har en mund,når man tænker på andre landet,der har meget erfaringen med at hjælpe soldater efter en krig, der må have været penge i det,at spare *Måske*.

  9. Sikken en gang hø…..Er det ikke bare sådan, at når flertallet bliver til mindste tallet, så begynder ulvene at hyle op…I dag er det faktisk sådan MADS at ASK er en styrelse..En styrelse som er underlagt politiske betingelser… Det er muligt at du ikke endnu har forstået det…Men det bare sådan. Du og din nye organisation råber om om at der intet sker….Stik fingeren i jorden….Jo der sker meget…Der er et hav af interesse grupper der der vil noget for veteraner…Har du slev styr på hvor mange ??… Næppe..Og alle laver det samme…De har bare en anden farve…. Er det ikke sådan at hvis du og dine for tilbudt månen…peger i mod mars …og råber …Den vil vi også ha´…For mig at at se har du og dine en så stort hul i maven der aldrig kan blive fyldt ud…..

One Ping

  1. Pingback:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *