Kronik : Forsvarets vigtigste ressource

Arkiv billede: Oberstløjtnant Niels Henrik Tønning. Da han var Stabsofficer Plans & Policy ved NATOs internationale militære stab

NIELS HENRIK TØNNING, Oberstløjtnant, stabsofficer, Plans & Policy ved NATOs internationale militære stab, Belgien.

Oberstløjtnant Niels H. Tønning
Oberstløjtnant Niels H. Tønning

Alle i forsvaret har på et eller andet tidspunkt hørt, at personellet er forsvarets vigtigste ressource.

Det er efter min opfattelse ikke kun rigtigt, men også en afgørende forudsætning for at forstå den styrke, som organisationen har, når vi alle trækker på samme hammel.

Annonce
Annonce

Forsvaret har altid kunnet få personellet til at yde en ekstraordinær indsats. Store besparelser, nedlæggelse af tjenestesteder eller nye missioner. Alle har taget ejerskab på udfordringerne, og fået humlebier til at flyve.

De færreste har startet med at stå med hånden fremme og bedt om midlertidig tjeneste, godtgørelse for merarbejde, midlertidig højere aflønning eller engangsvederlag for at gå den ekstra mil. Alle vil selvfølgelig gerne honoreres, men primært fordi man herved oplever en anerkendelse af den ekstra indsats og bedre kan retfærdiggøre afsagnene overfor familien.

Forsvarsforliget har med HR-strategiens velsignelse stort set fjernet ethvert økonomisk incitament til at yde en ekstra indsats, og jeg tror det er en uhyre farlig udvikling.

Lidt sat på spidsen, så signalerer man nu, at personellet ikke er en ressource, men en omkostning.

LÆS OGSÅ : Med klaphat og skyklapper – gør danske generaler klar til kamp!

Det var ikke kun frugt og idræt der forsvandt med fjernelsen af de 66 tiltag. Det var også den anerkendelse der ligger i, at man er værd at fastholde. Nu skal man være taknemmelig for bare at have et job. Man vil ikke længere fra forsvarets side investere i personellets udvikling gennem joberfaring eller uddannelse. Det er nu den enkeltes eget ansvar, og man må selv bære en stor del af både udgifter og ulemper.

Men lad os indledningsvis slå fast, at forsvaret det er ikke et værested.

Når forsvaret betaler din løn, så er det fordi man har brug for din arbejdskraft, og uanset hvad man signalerer, så er lønnen ikke for høj. Påstanden om at vi er lønførende eller vores løn er steget mere end i resten af staten, er uden hold i virkeligheden. Lønnen har præcis den størrelse, som to parter er blevet enige om, og stigningerne år tilbage skyldtes alene at missionsydelser og merarbejde blev talt med i timelønnen, og hver dag stadigvæk kun talte som 7,4 timer.

man signalerer nu, at personellet ikke er en ressource, men en omkostning.

150% betaling for merarbejde er heller ikke for dyrt – forsvaret betaler jo kun for for de ekstra timer man har brug for.

Det er en langt mere fleksibel løsning for forsvaret, for alternativet vill jo være en fuldtidsansat, som man måske ikke kunne nyttiggøre 100%.

Når forsvaret beordrer folk til midlertidig tjeneste, så er det jo fordi forsvaret har et behov – ikke fordi vi har lyst til at leve adskilt fra familie og venner.

Det er næppe tiltænkt, men jeg tror at forsvaret nu risikerer at fremme en kultur, hvor personellet netop vil stå med hånden fremme, at man ikke vil gå den ekstra mil, og ikke tager ejerskab på forsvarets udfordringer.

LÆS OGSÅ : Whistleblowers er altid godt, men giv nu soldaterne og Forsvaret lidt arbejdsro

Den udvikling er hverken i forsvarets eller vores interesse, og jeg håber derfor også at vi sammen kan imødegå det i en konstruktiv dialog.

Vi har, som ansatte, ikke valgt at være i forsvaret for at fylde de nederste trin af behovspyramiden, men fordi vi tror på det vi laver. Vi ved at vi gør en forskel, og jeg syntes vi skal gøre hvad vi kan, for at bevare korpsånden og få gjort op med de politiske oplevelser af råddenskab og utilstrækkelighed.

Forsvarets ansatte er ikke en omkostning, og det er faktisk heller ikke kun en ressource.

Vi er forsvarets vigtigste operative kapacitet.

Isenkram bekæmper ikke talibanere eller pirater, finder forsvunde personer, slukker containerbrande eller hjælper fiskere i nød.

Vi er ikke som alle andre. Ingen kan det samme som os. Og vi gør det faktisk rigtigt godt.

– NIELS H. TØNNING

36 kommentarer

Skriv et svar
    • Hvem skal så løse de opgave som Hjemmeværnet løser? det er småpenge som ligger i hjemmeværnet og i bund og grund slet ikke det det handler om..det handler om den måde at forsvaret anser og behandler deres personale,

      • Den evige udtalelse hver gang der snakkes om mangel på penge eller besparelser, nedlæg hjemmeværnet for det er for dyrt….Kom nu med en konstruktiv udmelding en gang for alle. Sat på spidsen så er de folk fra HJV mere og mere inddraget i FSV, nok fordi det er en “næsten” gratis ressource. SOK, HOK og FTK lægger op til det i disse år. Det er et stærkt ønske at anvende denne ressource yderligere.
        En ressource som en stor del af det private erhvervsliv leverer. Denne ressource skal have frihed til HJV tjeneste, enten via afspadsering eller i nogle tilfælde frihed med løn. Kald det gerne indirekte støtte til FSV fra det civile samfund.

        Peg fingre af de politikere som man selv har været med til at stemme ind.
        Overvej om de er deres penge værd.

  1. Nu er der bliver der nok snart opfundet en eller anden stilling hvor man så kan gemme Oberstløjtnant Tønning indtil han skal pensioneres, det er standarden i Forsvaret hver gang nogen taler lidt for højt.

  2. Godt statement i en tid med mangel på kvalificerede vinkler på, hvordan medarbejderne i forsvaret og staten “anerkendes”/ og behandles.

  3. Niels,

    Meget interessant udlæg og godt at der opfordres til denne debat. Jeg vil også tillade mig, at kommentere på det.

    Jeg vil godt turde udfordre, at økonomiske incitamenter får folk til at yde en ekstra indsats. I min optik har Forsvaret aldrig anvendt nyløn målrettet og kortsigtet nok, til at gøre en forskel. Det er min vurdering at de skal de til nu. Derudover er det alment anerkendt, at penge ikke udgør en motivationsfaktor og derfor ikke bidragene til en ’ekstra’ indsats. På det grundlag tror jeg ikke på, at det ender ud i en uhyre farlig udvikling. Derimod er det meget interessant hvordan det fortolkes ude i organisationen. Her er det tydeligt, at mange ikke længere føler, at de kan identificere sig med hvad der foregår indenfor HR strategierne. Det er min fortolkning, at Forsvaret har brudt en psykologisk kontrakt med mange af deres medarbejdere og ikke skabt medvind for deres beslutninger. Med andre ord kunne man argumentere, at implementeringen af HR strategierne for alvor har slået fejl.

    Den psykologiske kontrakt har ændret sig fra at være relationel til at være transaktionel. Dette baserer sig nu på en HR policy, hvor man kan ’købe’ efter et just in time koncept. Dette betyder selvsagt, at man agter at købe medarbejdere fra det civile hvis der opstår et behov. F.eks. kunne dette være tidligere medarbejdere eller betale mere for, at fastholde en medarbejder når der er et behov herfor. Det er heller ikke et spørgsmål om dette behov opstår – men hvornår!? Med denne HR strategi. liver det derfor essentielt at foretage HR målinger for at få indikationerne i tide, for at dette ikke får operative konsekvenser. Om Forsvarets ledelse lytter til disse meningsmålinger, som I alle forhåbentlig bidrager til, er en hel anden sag.

    For den enkelte ansatte i Forvaret betyder det nu, at hans skal være meget mere aktiv i at forme hans egen karriere. Herunder især være mere fleksibel til at aktivt at søge jobs og kompetenceudvikle sig til at bestride de stillinger vedkommende ønsker. Ingen belønner en for, at forholde sig passiv.

    Forsvarets bevæger sig ud i et ukendt farvand, som identificerer sig mere med civile markedsforhold. Dette indbefatter efter min mening økonomisk råderum for chefer for, at kunne fastholde nøglepersonellet. Derfor er det også meget ærgerligt, at rammerne herfor ikke er implementeret f.eks. det decentrale organisationsstyrings ramme direktiv.

    Jeg vil konkludere, at de nye HR strategier mangler at blive implementeret. Uden implementeringen vil medarbejdere i Forsvaret fortsat stå i det uvisse – hvilket opleves som en daglig frustration hos de fleste.

    Når alt dette er sagt, så skal jeg ikke bedømme om Forsvaret er på vej i rigtig retning. En ting er dog sikkert – Medarbejderne er Forsvarets vigtigste ressource.

    Kenneth Thomsen, kaptajn, Hærens Officersskole

    • Kenneth,
      Jeg er enig i at forsvaret ikke aktuelt får effekt af den måde man anvender Ny Løn på. Jeg tror dog godt, at lønincitamenter kan virke som en motivationsfaktor, hvis det inddrages som et aktivt element i formulering af kortsigtede mål, og gerne som en slags teamnbonus. Lønincitamenter er dog generelt asynkrone – nøjagtig som toiletforhold. Du hører ikke noget – eller har kun ringe synlig effekt – hvis det virker, men du får sønderlemmende kritik, hvis det ikke virker.
      Det er også derfor jeg pegert på, at f.eks. det at fjerne muligheden for økonomisk godtgørelse af merarbejde, kan få et langt større negativt gennemslag, end det selve besparelsen kan retfærdiggøre. Man kan også sige det på en anden måde. Den positive effekt på arbejdsklima eller “korpsånd”, som man opnåede ved at indføre en frugtordning, eller idræt i arbejdstiden, intet var at regne mod den negative effekt, man fik ved at fjerne det igen.
      Det sagt, så er jeg sådan set heller ikke uenig i, at det i al væsentlighed er en psykologisk kontrakt, der er blevet brudt, og at prisen i tab af kollektiv ansvarsfølelelse, loyalitet, korpsånd – eller hvad vi vælger at kalde denne uhåndgribelige “force multiplier” – kan være stor.
      mvh
      Niels

      • Først til Kenneth.
        Selvfølgelig er økonomi en motiveringsfaktor, jeg ved ikke hvor du har det fra, at det ikke er det. Hvordan skulle man ellers kunne vriste 50,- kr. ud af de fleste danskere hver onsdag og lørdag, med motivationsfaktoren, at de kan vinde den store gevinst, og de selvsamme mennesker er kun gået i forretningen p.g.a. af et tilbud de har set i avisen, og sparer 10,- kr. på et produkt. Hvis det skal bruges på jobbet, så hvis størrelsen af beløbet er proportionalt med årsindkomsten, så er 10.000,- kr. et stort beløb for de lavest lønnede, og man skal faktisk en del op på lønniveau, før dette beløb ikke er tilstrækkeligt i flere henseender. En af problemerne set fra de lavestlønnedes side er, at dem der ligger i den høje ende af lønningerne, syntes det er “ikke passende”, at få så lave beløb. Husk, at sagen skal ses fra 2 sider, og økonomi er en særdeles stor medspiller hos alle, uanset hvilket niveau du er på. Men vi besidder også en stolthed i vores arbejde og om vores arbejdsplads, som har og er mindst lige stor en medspiller. Den nye generation af unge mennesker er ikke lige så fastnaglet til militæret, som vi var og er, fordi mulighederne bare er større og flere. Økonomi kan bare ikke købe korpsånd, men nylønsmidlerne kan være med til at nedbryde korpsånden og fællesskabet.

        Til Niels.
        Tak for et super godt indlæg, og du har bare så meget ret. Vedrørende de 66 tiltag der blev taget fra os, så har det også medført personelreduktioner, når vi ikke måtte udøve idræt. I den lille sektion med 8 personer, har det betydet, at 2 medarbejdere ikke mere skal være medspillere hos os, og med lidt held kan de blive i forsvaret, men bare et andet sted. Jeg mindes jo ikke, at der blev tilført mere personel, da vi fik indført de 2 timers idræt. Enten ved topledelsen ikke hvad det har af konsekvenser, når man fjerner 2 timers idræt, eller så er de ligeglade med den korpsånd, status, sundhedsstand og meget mere den fælles idræt giver. Vi fik jo af vide, at træningen skulle vi bare udføre i fritiden, så vi er klar til den næste træningstilstandsprøve. Denne tendens er jeg personlig bange for, for det beviser jo, at det er økonomifolk der har det sidste ord, så hvornår kan vi spare ressourcer ved at sige til personellet, at de selv skal stå for våben- og skydetræning i fritiden og jægerne kan bare træne faldskærmsspring i en civil klub, og jeg kan komme med endnu flere muligheder for at spare. Nej, vi ligner jo snart en civil virksomhed, hvor der kommer unge mennesker til magten, som aldrig har erfaret vigtigheden af, at vi i samarbejde med top og bund i en enhed kommer længst.
        Tak igen for dit åbenhjertelige indlæg.
        Per

      • Hej Niels og Per

        Jeg ser også en del muligheder i mere kortsigtede belønninger og dit forslag om team bonusser er ligeledes meget interessant ift. at nå de fastsatte mål. Uanset hvad der kommer frem på forhandlingsbordet, så er der behov for at revidere størrelsen af det samlede beløb. I den forbindelse så jeg en del muligheder i netop at rammestyre enhederne, fremfor detalje styringen som vi har nu.
        I praksis vil dette betyde at en chef vil kunne beslutte hvor mange og i hvilken personelkategori han vil ansatte. Dette vil give en større fleksibilitet og fokusering på kompetencer. Det bliver spændende at følge i fremtiden.

        Per: Jeg refererer f.eks. til Herzberg, som mener at vedvarende motivation sker igennem anerkendelse, ansvar, indflydelse, selve arbejdets indhold og de præstationer medarbejderne udfører (individuelt og i teams). Når det så er sagt, så og har løn altid været forudsætningen for overhovedet at kunne tale om, at kunne motivere. Altså forudsætningsgivende på en måde. Jeg læser lidt det samme ud af Niels svar, hvor han omtaler det som ‘negativ’ motivation. Og det er jo netop konsekvensen, som man oplever i dag. Især oplever jeg, at medarbejdere har oplevet et forventningsbrud (tillidsbrud) ved overgangen til en ny HR strategi. Jeg mener grundlæggende, at Forsvaret bør fokusere mere på den aktuelle implementering.

        MVH / Kenneth

  4. Han har ret, forsvaret er på vej ned at bakken, og om et par år står det med et stort problem hvor alle de erfaren folk er smuttet, men det er jo deres egen skyld når de nu laver alt om hver 4 år.

  5. Det er skrevet i et klart og tydeligt sprog som klart kan læses af politikerne; noget helt andet er så om de evner at forstå det…..
    Vi, der har arbejdet i forsvaret kan både læse og forstå det….h

  6. Lars Jensen: jeg betvivler din forstand på Hjemmeværnets virke. Hjemmeværnet yder en stor ekstra ordinær arbejdskraft og er frivillige.. skulle Politiet dække HJVs opgaver ville regningen blive endnu dyerere.

    I Afghanistan må man erkende, at uden Hjemmeværnets bevogtning, så havde vi haft færre kamppatruljer ude og flere spildte ressourcer siddende i vagten.

  7. Ja tilbagetrækningen kan man jo så undre sig over.

    Men det er en skam at underkende deres indsats og mener helt klart at de er uundværlige for det danske samfund.

  8. Der kommer til at være flugt fra forsvaret hvis der kommer mere arbejde til de civile firmaer. Forsvaret tager sig ikke nok af konstablerne, nøglepersonellet og officerer skal nok få raget det til sig som de vil have…

  9. Magnus det er noget BS…. havde hjemmeværnet ikke Været i Afghanistan… ville vi stadig have haft lige så mange patruljer … for opgaverne ville stadig Være der og stadig blive løst… det ville blot betyde en større stress og pres på den enkelte kampsoldat. .. Dette vil have manifesterer sig i flere overbelastningsskader, flere psykiske skader og måske flere fejltagelser og dødstilfælde…
    Vi havde dagligt patruljer ude ved armadillo. .. og turnus med vagt, patrulje og qrf, så der ikke var tid til at restituere ordentligt. .. da hjemmeværn delingen kom i den mdr betød det blot vi havde tiden og overskuddet til at restituere imellem patruljerne. .. der kom sku ikke flere af dem…

  10. Martin, du kan jo så med dig selv vurdere hvilken løsning der var bedst. At hjv var tilstede, eller ikke.

    Flere psykiske skader og højere stressfaktor tror jeg ikke nogle er interesseret i.

  11. Meget flot præciseret.

    Kan tilføje et par ekstra elementer.
    1: nylønsmidler
    Disse er i den org. Jeg er i næsten fast fordelt på enkelte officerer og personer hvert år. Samtlige 3 gange det er uddelt siden jeg startede i fsv har de samme personer fået tildelt nyløn og af dem er jeg undrende over et par af dem (navnligt officerer) får hvert år. I år blev min deling gjort meget grundigt opmærksom på at midlerne er fordelt allerede INDEN samtalerne er overstået fordi enkelt personer åbenbart skal have det tildelt på forhånd.

    2: befalingsmænd i fsv er efterhånden blevet skødehunde for officerer og glemmer at skulle skabe tillid til konstabel gruppen og er derfor kraftigt medvirkende til dårlig stemning

One Ping

  1. Pingback:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *